Aarhus Universitets segl

Danmark og Brasilien samarbejder om at forbedre frugtbarheden hos køer

Forskere arbejder i øjeblikket sammen om at udvikle metoder til at forudsige, hvor stort et potentiale en ko har som ægdonor eller som modtager af et befrugtet æg. Opsamling af ubefrugtede æg fra køer med efterfølgende befrugtning og udvikling af embryoner i laboratoriet er blevet en attraktiv metode i avl og produktion.

Udtagning af biopsi fra livmoderslimhinden.
Biopsitang med vævsstykke.

Opsamling af ubefrugtede æg fra køer med efterfølgende befrugtning og udvikling af embryoner (befrugtede æg) i laboratoriet (in-vitro embryo produktion, IVP) bruges i stigende omfang flere steder i verden. I 2014 blev der således lavet omkring 600.000 IVP-embryoner, langt de fleste i Sydamerika (ca. 50%). Den øgede interesse for IVP skyldes, at den i nogle lande kan udføres til en pris, som gør det til en attraktiv metode i avl og produktion samt brugen af genomisk selektion i avlen. IVP muliggør nemlig produktion af embryoner fra udvalgte dyr, herunder unge kvier og tyre, med genomisk test af embryonerne inden eventuel overførsel til recipienter.

Der mangler dog en bedre forståelse af biologien og genetikken i processen for at få det fulde udbytte af IVP. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge sammenhænge mellem gener, som udtrykkes i henholdsvis ægceller og livmoder, og chancen for at ægget bliver befrugtet, udviklet og etableret som en drægtighed efter IVP og overførsel til recipient. På baggrund af disse gener er målet at kunne forudsige, om et dyr har et stort potentiale som henholdsvis ægdonor eller embryo recipient. De indledende forsøg finder sted i Danmark i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Embryotrans Biotech ApS.

Aktiviteter på Danmarks Kvægforskningscenter

Vi arbejder i disse måneder på den del af projektet, hvor vi undersøger koens livmoder i forhold til chancen for drægtighed. Dette gøres ved at tage en vævsprøve fra livmoderslimhinden ca. 7 dage efter brunst – på det tidspunkt, hvor en embryooverførsel ville finde sted. Vævsprøven analyseres i forhold til de gener af forventet betydning for etablering af drægtighed, som udtrykkes i vævet. Den samme ko får derefter overført et IVP embryon i den efterfølgende brunst, og vi registrerer, om koen bliver drægtig samt evaluerer kvaliteten af den eventuelle drægtighed. På denne måde sammenholdes generne, som udtrykkes i vævsprøven, med det aktuelle drægtighedsresultat.

De danske resultater vil efterfølgende blive afprøvet på et stort antal dyr i Brasilien gennem samarbejde med bl.a. Universitet i Sao Paulo og flere brasilianske avlsfirmaer.

 

Flere oplysninger

Hanne Skovsgaard Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: hanne.skovsgaard@anis.au.dk