Der planlægges aktuelt etablering af en række naturnationalparker i Danmark, hvor store græssere vil være en integreret del. Formålet med at udsætte store græssere, som kvæg og heste, i naturnationalparker er naturbevarelse. Ønsket om at lade naturen og de udsatte dyr være så uberørte som muligt, kan imidlertid give velfærdsproblemer for de store græssere. Der kan for eksempel være tale om sult som følge af utilstrækkelig føde, smerter og ubehag som følge af skader, samt belastning som følge af ekstreme temperaturer, insektplage eller parasitter.  

Da velfærd hos dyr, der er på græs hele året, imidlertid ikke har været et forskningsmæssigt fokusområde, er der mangel på videnskabeligt baserede systemer til vurdering af velfærd hos helårsgræssende dyr. For at overvåge dyrevelfærden for de store græssere i danske naturnationalparker er der behov for et systematisk og valideret velfærdsvurderingssystem. Systemet skal være målrettet de dyr, der anvendes, og velfærdsvurderingen bør være mulitdimensionel, således at den omfatter indikatorer inden for ernæring, omgivelser, sundhed og adfærd.

På den baggrund er der gennemført en vidensyntese ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet med det formål at identificere og beskrive eksisterende projekter med helårsafgræsning, som gennemfører systematiske vurderinger af dyrs velfærd. Opgaven har været afgrænset til relevante projekter med kvæg, heste eller bison og med særlig fokus på projekter i EU.

Ni projekter fra EU er inddraget i vidensyntesen

I arbejdet blev der taget kontakt til 15 projekter med helårsafgræsning, som indgår i European Rewilding Network. Projekterne blev spurgt om, hvilke systemer og praksis de anvender til at vurdere og overvåge dyrevelfærd. Der blev desuden taget direkte kontakt til forskere tilknyttet udvikling af velfærdsvurderingssystemer og/eller naturafgræsningsprojekter i Danmark, Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland og Polen. Af de 15 kontaktede projekter var der tilbagemelding fra ni. En af tilbagemeldingerne dækkede flere projekter i Holland, da den samme organisation har ansvaret for 35 forskellige projekter (FREE Nature).

Projekterne udvikler deres egne systemer

Syntesearbejdet har vist, at der findes en række større og mindre projekter med helårsgræsning med kvæg, hest og Europæisk bison i EU. Projekterne varierer meget hvad angår størrelse, antal dyr og dyrearter, der indgår. ”Det har ikke været muligt at finde multi-dimensionelle velfærdsvurderingsprotokoller, der anvendes systematisk i praksis”, fortæller professor Jan Tind Sørensen, fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet, som er leder af syntesearbejdet . Ifølge forsker Britt F. Henriksen, der er en af forskerne bag vidensyntesen, har de fleste projekter udviklet deres eget system, som typisk inkluderer dagligt/jævnligt tilsyn af alle dyr (ved få dyr) eller screening af hele flokken med særlig opmærksomhed på unormale forhold, som f.eks. dyr der ikke følger med flokken (ved mange dyr):

”Enkelte projekter anvender protokoller, der inkluderer flere dyre- og/eller ressourcebaserede indikatorer. Flere af indikatorerne er dog ikke validerede, dvs. deres betydning for dyrets velfærd er uklar, og overensstemmelsen mellem forskellige observatører er ikke undersøgt. Endvidere er hyppigheden af velfærdsvurderinger varierende mellem projekterne og anvendes typisk som et supplement til daglige/jævnlige tilsyn”, forklarer Britt Henriksen.

Mange projekter inddrager vurdering af huld og fødegrundlag

Huld var en gennemgående indikator i de fleste systemer: ”Der anvendes forskellige skalaer til vurdering af huld, og skalaerne er typisk udviklet og valideret i en udgave, hvor man skal røre ved dyret. Men særligt i vinterperioden, hvor dyrenes pels er kraftig, savner vi en validering af visuel huldvurdering i forhold til vurdering hvor man rører ved dyrene. Endvidere mangler vi viden om, hvor hyppigt det er nødvendigt at foretage huldvurdering hos store græssere, der afgræsser hele året”, siger Britt Henriksen.

Udsving i huld hos helårsgræssende heste, kvæg og bison, som følge af sæson og reproduktionstadie, er ifølge Britt F. Henriksen en vigtig parameter i forhold til vurdering af dyrenes ernæringsstatus. Desuden kan en reduktion i huldscore også afspejle andre sundheds- eller stress-relaterede problemer. Subjektiv vurdering af fødegrundlaget indgår ligeledes i nogle projekter som en ressourcebaseret parameter for ernæring.

Brug af ressource-, sundheds- og adfærdsindikatorer varierer mellem projekter

Kun få projekter inkluderer ressourceindikatorer, der beskriver virkning på dyrevelfærden fra omgivelserne, som f.eks. adgang til skygge, læ/ly og passende underlag, samt dyrenes brug af habitat. Til gengæld inkluderer de fleste af projekterne dyrebaserede indikatorer inden for sundhed i de daglige/jævnlige tilsyn, samt evt. i mindre hyppige (månedlige/årlige) samlinger med dyrlægetilsyn.
Adfærd vurderes også i flere projekter ved de daglige/jævnlige tilsyn. Der anvendes dog generelt ikke en systematisk og valideret tilgang. De eksisterende tilsyn gør det derfor ikke muligt at dokumentere velfærden hos fritlevende dyr over tid eller at vurdere effekten af nye tiltag.

Indikatorer for god velfærd og postive oplevelser bør inddrages

”Projekterne fokuserer generelt på indikatorer for nedsat/dårlig dyrevelfærd og inkluderer generelt ikke indikatorer for god velfærd. Men velfærdsvurderingsprotokoller bør også inddrage indikatorer for positive oplevelser og god velfærd for at være multi-dimensionelle”, fortæller Jan Tind Sørensen.

Forskerne anbefaler således en systematisk og transparent tilgang ved udvikling af velfærdsprotokoller, hvor det også vil fremgå, hvilke indikatorer man eventuelt har valgt ikke at inkludere pga. praktiske hensyn eller mangel på viden. ”En systematisk og kvantificerbar velfærdsvurdering vil muliggøre dokumentation af velfærden hos dyrene over tid, og gøre det muligt at vurdere effekten af nye tiltag, som også kan anvendes til international vidensdeling mellem projekter”, slutter projektleder Jan Tind Sørensen.