Traditionelt klækkes slagtekyllinger på et rugeri. Det sker over en periode på 24-48 timer, hvorpå kyllingerne skal igennem procedurerne på rugeriet samt transport, før de indsættes i stalden. Af procedurer kan nævnes sortering, vaccination og pakning, efterfulgt af transport, aflæsning og indsættelse i et nyt miljø. Med baggrund i tidligere undersøgelser anses disse procedurer for at være betydende stressfaktorer i kyllingers tidlige liv.

Klækning på stald er et alternativ til den traditionelle klækning på rugeriet. Her bliver de forrugede æg placeret i stalden tre dage før klækning, således at selve klækkefasen sker i stalden. Dermed undgås både flere procedurer på rugeriet og transport af daggamle kyllinger. Desuden har kyllingerne adgang til foder og vand straks efter klækning. Men gør det nogen forskel for kyllingernes velfærd, om de er klækket i stalden eller på rugeriet?

Det spørgsmål har forskere på Aarhus Universitet undersøgt nærmere. ”Vi har gennemført en undersøgelse med langsommere voksende økologiske slagtekyllinger som enten er klækket på stald eller på et rugeri. Undervejs har vi så set nærmere på forskellige velfærdsindikatorer inden for kyllingernes biologiske funktion, affektive tilstande samt deres mulighed for et naturligt liv”, fortæller seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har ledet undersøgelsen.

Undersøgelse af klækning på stald samt rugeri

I undersøgelsen indgik der seks flokke per behandling, hver bestående af ca. 3600 ikke-kønssorterede Hubbard JA57 ColorYield slagtekyllinger. De to behandlinger (dvs. kyllinger enten klækket på stald eller på rugeri) blev placeret i hver sin sektion i samme stald.

Rugerikyllingerne ankom til stalden efter en times transport som daggamle kyllinger. Dermed ankom rugeri-kyllingerne til stalden mellem 5 og 25 timer efter klækning. Staldkyllingerne blev leveret som befrugtede forrugede æg tre dage før rugerikyllingernes ankomst. Det genetiske ophav samt forhold under lagring og rugning var identiske for de to behandlinger.

 Positive effekter af klækning på stald

I studiet fandt forskerne positive indvirkninger på en række velfærdsindikatorer hos de kyllinger, som var klækket på stald sammenlignet med de der var klækket på rugeri. I den tidlige alder sås der øget hvileadfærd, ædeadfærd og kropsvægt samt reduceret frygt for mennesker.

”Desuden fandt vi for hele tilvækstperioden en lavere dødelighed samt en tendens til et generelt lavere frygtniveau. Endelig var der indikationer af, at rugerikyllinger havde været udsat for dehydrering under procedurerne på rugeriet og den efterfølgende transport, da de dels drak hyppigere efterfølgende, dels tabte sig under transporten”, forklarer Anja Brinch Riber.

Resultaterne viste også, at klækkeraten hos staldkyllingerne var enten højere eller den samme som for rugerikyllingerne afhængigt af beregningsmetoden. Ingen af de kliniske velfærdsindikatorer (gangegenskaber, trædepudelæsioner) eller produktionsparametre indsamlet ved slagtning adskilte sig mellem staldkyllinger og rugerikyllinger. Dog var der en tendens til flere brystblærer hos rugeri-hanekyllinger end hos stald-hanekyllinger.

Klækning på stald er et holdbart koncept

Forskerne konkluderer, at klækning på stald af slagtekyllinger fremmer dyrevelfærden og er et holdbart koncept. Ifølge Anja Brinch Riber er de positive virkninger for staldkyllingerne særligt bemærkelsesværdige, fordi de blev opnået, skønt forsøget dels inkluderede håndtering af staldkyllinger (hvilket ikke vil være normalt procedure på stald). Dels var perioden uden vand og foder i rugeri-kyllingernes tidlige liv relativt kort (få timer), hvilket i praksis under danske forhold kan vare op til 48 timer.

”Vi har dog fortsat kun begrænset viden om klækning på stald og der er rigtigt mange faktorer, der kan spille ind. Eksempelvis findes der en række forskellige typer af systemer til klækning på stald. Vi har derfor brug for mere viden på området - særligt i forhold til virkningen på frygtsomhed og trædepudesvidninger samt hvordan kyllingekvalitet påvirker dyrevelfærden”, slutter Anja Brinch Riber.

Fakta om projektet