Tre nye projekter, ledet af Aarhus Universitet, skal de kommende år arbejde med udvikling af nye mælkeproduktionssystemer, hvor koen og dens egen kalv kan gå sammen i en længere periode. Gængs praksis i dansk mælkeproduktion er, at ko og kalv adskilles inden for første eller andet døgn efter kælvningen, men vi ved i dag, at der en række fordele, hvis de går sammen i længere tid (se tidligere artikel i Ny Kvægforskning om skånsom adskillelse). Samtidig stiller et stigende antal forbrugere spørgsmål ved den tidlige adskillelse, men - det er ikke bare lige til at lade ko og kalv gå sammen i de systemer, vi har i dag.

Udfordrende senere separation

Når man har ko og kalv sammen, så er et tæt bånd mellem ko og kalv vigtig for, at kalven får den pleje og mælk, den har behov for. Samtidig er et tæt bånd en udfordring, når de skal adskilles senere hen, og derfor er det to vigtige elementer i projekterne:

Hvordan sikrer vi tilknytningen mellem ko og kalv?  

og hvordan kan vi mest skånsomt adskille dem senere hen?

Forsøg i projekterne skal gerne vise, hvilke effekter halv- versus heldagskontakt har for koen og kalven, mens andre forsøg skal undersøge effekten af forskellige separationsmetoder. Det kan være separation i to trin, hvor kalven først fravænnes mælk med en næseflap eller et lille hegn, mens kontakten mellem ko og kalv brydes i næste trin, eller det kan være pludselig og samtidig fravænning og separation.

Økonomien påvirkes af mindre mælk

Kalven vil alt andet lige drikke mere mælk hos koen, end den normalt tildeles i kalvestalden. Det vil give en reduceret mælkeindtægt, som delvist opvejes af en højere tilvækst hos kalven. Mælketabets størrelse afhænger sandsynligvis af, hvor længe ko og kalv går sammen, og hvor stor en andel af døgnet, som de går sammen. På tværs af projekterne vil forskellige modeller blive undersøgt og gennemregnet, men et tillæg til mælkeprisen vil sandsynligvis være nødvendig.

Læring fra praksis i udlandet

I landene rundt om Danmark findes en række mælkeproducenter, som i kortere eller længere tid har praktiseret forskellige former for ko-kalv-samvær i mælkeperioden. Vi kan lære en del af deres erfaringer, og på tværs af projekterne vil deres erfaringer blive brugt til at understøtte udvikling af blandt andet pasningsrutiner samt inspirere til indretning af kvægstalde, hvor ko og kalv kan gå sammen.

Særlige udfordringer i Danmark

Hovedparten af de udenlandske bedrifter, som praktiserer ko-kalv-samvær, er dog kendetegnet ved, at de er relativt små, har relativt lave mælkeydelser, og hvor kvæget bidrager relativt set mindre til den samlede økonomi end på en typisk mælkeproduktionsbedrift i Danmark. I Danmark er en af de store udfordringer derfor at skabe et grundlag for, at det kan lade sig gøre, når vi har store bedrifter med høje ydelsesniveauer og et strammere krav til afkast. Med det som baggrund er de næste spørgsmål så, hvordan et system med ko-kalv-samvær kan indrettes, når der enten er en jævn eller en sæsonmæssig kælvningsfordeling, eller når der enten malkes i en robot eller en malkestald. Det er faktorer, som vi vil inddrage i vores videre arbejde i projekterne.

De tre projekter om ko-kalv-samvær:

• GrazyDaisy: Finansieret af EU Core Organic i et samarbejde mellem Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig, Holland, Polen og Tyrkiet. I Danmark er Them Mejeri og Økologisk Landsforening partnere i projektet. Projektleder: Mette Vaarst.
• KALVvedKO: Finansieret af Organic RDD under GUDP, hvor Thise Mejeri, Naturmælk og Tru-Test er partnere i projektet. Projektleder: Mette Vaarst.
• Projekt ”Udvikling af økologiske mælkeproduktionssystemer med forlænget ko-kalv-samvær”, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug. Projektleder: Lisbeth Mogensen.

Flere oplysninger

Postdoc Jesper Overgård Lehmann og  lektor Lisbeth Mogensen - begge ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og

Seniorforsker Margit Bak Jensen og seniorforsker Mette Vaarst - begge ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.