Aarhus Universitets segl

Er malkning 3x dagligt optimalt?

Hvad er bedst – to eller tre gange daglig malkning eller en kombination heraf? Dette søges der svar på i et nyt projekt, som, via en spørgeskemaundersøgelse, indledningsvist har afdækket fakta om de besætninger, der praktiserer at malke tre gange dagligt. Besætninger søges nu til afprøvning af forskellige malkestrategier.

Projektet søger nu besætninger til afprøvning af forskellige malkestrategier, hvor køerne malkes enten to eller tre gange i starten af laktationen. Foto: Linda S. Sørensen

Mange bedrifter praktiserer i dag malkning 3 gange dagligt for bedre at kunne udnytte køernes ydelsespotentiale. I et nystartet projekt rejses spørgsmålet, om det er optimalt at malke 3 gange dagligt gennem hele laktationen eller om en kombination af 2 og 3 gange malkning bedre kan tilgodese koens fysiologiske tilstand og landmandens interesser i forhold til årsydelse, forekomst af sygdomme og økonomi. Men hvilke bedrifter malker egentlig 3x dagligt i dag, hvordan praktiseres systemet og hvilken effekt er der ifølge landmanden opnået ved at skifte fra 2 til 3x daglig malkning? Til at belyse dette blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt danske mælkeproducenter, som praktiserer 3x daglig malkning.

Om spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaet blev sendt via e-mail til de 157 besætninger i Danmark, som ifølge ydelseskontrollen (RYK) er registreret til at malke 3x dagligt. De 157 besætninger svarer til 6% af besætningerne i RYK, og efter korrektion for besætninger med AMS (n=761) betyder det, at 8% af bedrifterne i RYK med konventionelle malkesystemer malker 3x dagligt. Besvarelsen af spørgeskemaet foregik elektronisk, og der kom 90 besvarelser svarende til, at 57% af bedrifterne svarede på undersøgelsen.

Enkelte åbenlyse fejl er rettet, hvorfor der for nogle parametre kan være færre end 90 besvarelser. Resultaterne er opgjort og vist som simple gennemsnit i forhold til produktionssystem, besætningsrace eller tidspunkt for start på 3x daglig malkning henholdsvis før 2015 (n=41) eller fra 2015, hvilket svarer nogenlunde til ophør med mælkekvoten 1. april 2015.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Produktion

De 90 besætninger er fordelt med 78 konventionelle bedrifter med i gennemsnit 349 årskøer og en årsydelse på 11.700 kg EKM. De 12 økologiske bedrifter (13 %) har i gennemsnit 372 årskøer og en årsydelse på 9.250 kg EKM. Andelen af økologiske besætninger med 3x daglig malkning svarer nogenlunde til andelen af økologiske besætninger på landsplan. Ligeledes var merydelsen på 16% i besætningerne med 3x daglig malkning i forhold til den gennemsnitlige ydelse i RYK uafhængig af, om besætningen er økologisk eller ej. Besætninger med 3x malkning er generelt væsentligt større med 352 årskøer end de gennemsnitligt 188 årskøer i RYK.

Besætningsrace
På 2/3 af bedrifterne, der malker 3x dagligt, er besætningsracen DH/DRH, hvilket er en betydelig højere andel end disse racer udgør i RYK. Jersey udgjorde 9 % af bedrifterne, der malkede 3x dagligt, hvilket svarer til racens andel i RYK. Overrepræsentationen af DH/DRH kan sandsynligvis delvist forklares ved, at der kan være forskel på definitionen af besætningsrace i RYK og landmandenes oplysninger. Kategorien ”øvrige” udgør således 53 % af besætningerne i RYK, mens kun 20 % af de besætninger, der malkede 3x dagligt, var definereret som ”blandet” eller ”krydsninger”.

 

 

Malkning
Som det fremgår af tabel 1, malkede bedrifterne i gennemsnit 106 køer i timen svarende til en samlet effektiv malketid på godt tre timer pr. malkning, når det antages, at der er 8% goldkøer. Intervallerne mellem de 3 malkninger var tæt på 8 timer. Ved hver malkning deltager der i gennemsnit 1,5 person, mens der i løbet af en uge medvirker i gennemsnit 4,5 forskellige personer ved malkningerne. 

 

Tabel 1. Beskrivelse af produktionen og malkningen på bedrifter med 3x daglig malkning opdelt efter besætningens race.

 

Fodring
Fodringen var i 69 % af besætningerne baseret udelukkende på TMR, der dog suppleres med afgræsning i 5 % af de konventionelle besætninger og i alle de økologiske besætninger. I de øvrige besætninger var der mulighed for tildeling af kraftfoder i malkestalden og i stalden i en enkelt besætning. Der blev kun anvendt én TMR-blanding til de lakterende køer i 60 % af besætningerne, mens 10 % angav at bruge mindst 3 forskellige TMR-blandinger til de lakterende køer.

 

Effekten af 3x malkning
Besætningsejerne vurderede, at overgangen fra 2 til 3x daglig malkning havde resulteret i en umiddelbar ydelsesstigning på i gennemsnit 13%. I overensstemmelse hermed angav mere end 90% af besætningerne ydelsesstigning som en positiv effekt ved 3x daglig malkning, som det fremgår af tabel 2. Tidspunktet for overgangen til 3x daglig malkning, henholdsvis ”før 2015” eller ”2015 og senere” gav kun mindre forskelle i vurderingen af de positive effekter af 3x daglig malkning. Dog er der en betydeligt højere andel, som fremhæver en forbedret DB-økonomi og foderudnyttelse i gruppen af besætninger, der er startet med 3x daglig malkning i ’2015 og senere’ i forhold til gruppen ’før 2015’.

En mere sammenhængende arbejdsdag for de ansatte angives på 61% af bedrifterne som en positiv effekt ved 3x daglig malkning. Under andre årsager angives f.eks. ”mindre mælkespild”, ”bedre opsyn med dyrene”, ”ro i stalden” og ”mere tid til sport”. 

Halvdelen af bedrifterne oplevede ingen negative effekter af overgang til 3x daglig malkning. Det var i gruppen af bedrifter, der var overgået til 3x malkning ’før 2015’, at de oplevede færrest negative effekter,som det fremgår af tabel 3. Af negative effekter  angives ”Flere forskellige malkere” og ”Svært at skaffe arbejdskraft” som de hyppigste negative effekter. En dårligere reproduktion efter overgang til 3x malkning angives af 9% af bedrifterne, som en negativ effekt, mens reproduktion også fremhæves som positiv effekt af 9% andre bedrifter. Flere problemer med stofskiftesygdomme opleves som en negativ effekt af 3x daglig malkning på 6% af bedrifterne, mens 8% oplever, at enkelte køer taber kraftigt i huld efter kælvning.

  

Tabel 2. Besætningsejerens vurdering af positive effekter af overgang til 3x daglig malkning, % af besætninger.

 

Tabel 3. Besætningsejerens vurdering af negative effekter af overgang til 3x daglig malkning, % af besætninger.

 

Højere ydelse og bedre foderudnyttelse ved 3x malkning

Besætninger, der malker 3x dagligt har en ydelse, der er 16% højere end den gennemsnitlige besætning i Danmark og har væsentligt flere køer, men herudover er der ingen umiddelbare forskelle i race, produktionssystem eller fodring. Dog angives en forbedret foderudnyttelse som en positiv effekt på halvdelen af bedrifterne.

En ”sammenhængende arbejdsdag for de ansatte” fremhæves som et væsentligt positivt element ved 3x daglig malkning, mens ”mange forskellige malkere” nævnes som et betydende negativt forhold.

 

Besætninger søges til næste aktivitet i projektet – forskellige malkestrategier

De identificerede sygdomsproblemer kombineret med den positive effekt på ydelsen – herunder også effekten på ydelseskurven gennem laktationen -  er grundlaget for de næste aktiviteter i projektet. I løbet af de næste måneder iværksættes forsøg med forskellige malkestrategier, hvor køerne malkes enten 2 eller 3 gange i starten af laktation.

Effekten heraf belyses dels for den enkelte ko og dels for den samlede bedrift gennem modelanalyser. Hypotesen er, at 2 daglige malkninger af køerne i tidlig laktation frem til, at de er i positiv energibalance, og et efterfølgende skift til 3 daglige malkninger, dels kan reducere sygdomsproblemerne i starten af laktationen, dels kan stimulere koen til en øget samlet laktationsydelse via en forbedret evne til at modvirke det naturlige fald i ydelsen gennem laktationen. I den forbindelse vil vi gerne i kontakt med bedrifter, som vil medvirke i projektet – så er du interesseret, er du velkommen til at kontakte en af forfatterne.

 

Kilder

RYK. Ydelseskontrollens månedsstatistik for perioden 1.2 2016 til 31.01 – 2017. https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Tal-om-kvaeg/Sider/mndstatmain12.aspx

 

Flere oplysninger

Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

E-mail: Troels.Kristensen@agro.au.dk

 

Jesper Lehmann, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

E-mail: Jesper.Lehmann@agro.au.dk

 

 Lisbeth Mogensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

E-mail: Lisbeth.Mogensen@agro.au.dk