Europa-Kommissionen har netop søsat det til dato mest ambitiøse forsknings- og innovationsinitiativ for at takle smitsomme dyresygdomme og forbedre dyrevelfærden i husdyrproduktionen.

Ud fra helhedsbetragtninger kaldet "One-Health" og "One-Welfare", stræber programmet efter at gøre en reel forskel på både kort og lang sigt.

Det Europæiske partnerskab for husdyrsundhed og -velfærd, forkortet EUP AH&W, forløber over de næste 7 år og forventes at afstedkomme en investering på i alt 360 millioner euro. Halvdelen af pengene kommer EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, mens resten skal finansieres af de deltagende partnere. At indgå dette partnerskab er en ny måde at fordele EU's midler til forskning på, idet forskningsmidlerne styres af partnerskabet.

AU spiller en fremtrædende rolle

På Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU er vi især glade for, at vi leder arbejdsprogrammet for de projekter, der gennemføres af de forskningsinstitutioner som er partnere, det såkaldt interne program. Det er projekter, som samlet set udgør 2/3 af det samlede budget. Dette viser Danmarks engagement og lederskab på området for husdyrsundhed og -velfærd.

I alt deltager 90 partnere og 56 forskningsinstitutioner fra 24 lande i den enorme satsning, der er koordineret af Gent Universitet.

Udover AU, deltager også Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut aktivt i partnerskabet, hvor også Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri samt Innovationsfonden indgår.

”Ved at deltage i partnerskabet kan de danske institutioner på samme tid styrke forsknings- og udviklingsindsatsen rettet mod danske myndigheders behov og styrke deres internationale forskningsprofil”, siger Professor Jan Tind Sørensen, der er ansvarlig for partnerskabets interne program.

Det siger sig selv, at et partnerskab med et så stort budget og antal deltagere er en kompliceret størrelse.  Den daglige ledelse foretages derfor at et Management Team, hvori Jan Tind Sørensen også indgår. ”Det er en spændende opgave, hvor jeg er i kontakt med rigtigt mange engagerede forskere på tværs af Europa”, siger Jan og smiler stort.   

Smitsomme sygdomme respekterer ikke landegrænser

Vilde dyr har ikke pas, og stopper ikke ved grænsekontrollen. Med sig har de blinde passagerer, såsom virus, bakterier og parasitter. Trafikken medfører betydelige udfordringer for dansk husdyrproduktion med risiko for udbrud af smitsomme sygdomme som f.eks. fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Overførsel af sådanne sygdomme kan have store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, herunder smitte til mennesker – de såkaldte zoonoser.

Ændrede temperaturer og nedbørsmængder på grund af klimaforandringerne kan åbne døren for nye sygdomme. Disse grænseløse udfordringer kan derfor også bedst løses, når der forskningsmæssigt og politisk arbejdes sammen på tværs af landegrænser og med deltagelse af forskellige aktører såsom forskningsinstitutioner og myndigheder.

Forskning ud fra et ’One Health’ princip

’One health’ er en integreret tilgang, der sigter mod at optimere sundheden for mennesker, dyr og økosystemer på en afbalanceret og bæredygtig måde i erkendelse af, at sundheden for disse er indbyrdes tæt forbundne og afhængige af hinanden.

Netop den integrerede tilgang er en væsentlig ændring i forhold til den måde som professor Søren Østergaard tidligere har arbejdet på.

”Mit forskningsområde er sundhedsøkonomi og management i husdyrbesætninger. Her har fokus hidtil har været på de økonomiske sammenhænge, men husdyrenes sygdomme har større samfundsmæssige konsekvenser end de rent økonomiske”, siger Søren Østergaard, der er projektleder på ét af 17 igangsatte projekter.

Projektet har til formål at evaluere de mange samfundsmæssige byrder af sygdomme. ”Det er især på det punkt at partnerskabet kan styrke forskningen og udviklingen indenfor vores fagområde”, siger han. For eksempel skal han i det første år arbejde med produktionssygdomme hos køer og deres virkning på økonomi og produktionens klimabelastning.

Positiv dyrevelfærd – et nyt forskningsområde

Der er stor bevågenhed om dyrevelfærd hos EU’s borgere, og Danmark har i den sammenhæng været helt med i front når det gælder forskning i dyrenes adfærd og velfærd under produktionsforhold.

”Indtil nu har dyrevelfærdsfokus været at minimere negative oplevelser, men borgere forventer at dyrene har haft et godt liv, dvs. at de har haft fortrinsvis positive oplevelser”, siger Professor Margit Bak Jensen, der projektleder på et andet projekt, der involverer 22 partnere fra 12 forskellige lande.

Positiv dyrevelfærd er et nyt forskningsområde. Mange europæiske forskningsinstitutioner har taget opgaven op, men har grebet det an på forskellig vis. ”EUP AH&W skal være med til at sikre en koordineret indsats i EU så vi når hurtigere frem til målet, nemlig at foreslå hvordan positive oplevelser kan indgå i velfærdsvurdering”, siger Margit Bak Jensen.

Fælles EU-retningslinjer for velfærd er nødvendige

Ønsket om at forbedre dyrevelfærden for vores husdyr er bedst tjent med en implementering på EU-plan. Det kan ikke nytte noget, at vi f.eks. i Danmark indfører strengere krav, hvis ikke det gennemføres i andre EU-lande, for det vil give en unfair konkurrence. Samtidig vil harmonisering indenfor EU have en stærkere stemme i globalt perspektiv.

Her vil EUP-AH&W være en stærk platform. I partnerskabet vil også forskningen i velfærd ske ud fra et helhedsprincip - ’One Welfare’ - altså en tilgang, der har til hensigt at fremme både dyrs og menneskers velfærd under hensyn til bæredygtige og dyrevenlige produktionssystemer.

Forskning og undervisning i international klasse

Partnerskabet er en vigtig milepæl i vores bestræbelser for at sikre sundhed og velfærd for vores husdyr, og er samtidig en sejr for europæisk forskning og innovation. Når vi arbejder sammen, kan vi tage større skridt for at skabe en bedre fremtid for vores dyr, vores landbrug og vores samfund som helhed.

”Lige om lidt har vi en masse studerende i veterinærvidenskab og dyrevidenskab gående rundt på gangene ved AU Viborg, og her vil deltagelsen i partnerskabet klart give os muligheder for at styrke den forskningsbaserede undervisning”, slutter Jan Tind Sørensen.