I to år har forskere fra Aarhus Universitet arbejdet på en myndighedsbesvarelse om klimatilpasning og landbrug med det formål at belyse klimaforandringernes konsekvenser for dansk landbrug samt mulige tilpasningsstrategier, som kan gøre landbruget mere robust og klimatilpasset.

I slutningen af maj kulminerede forløbet i et afslutningsseminar, der blev afholdt i samarbejde mellem DCA og Landbrugsstyrelsen. Lidt over 80 mennesker havde tændt for computeren og sat sig til rette for at høre mere om, hvad forskerne har fundet ud af.

Dagens moderator var Line Maj Stranges fra Landbrugsstyrelsen.

Håndtering af ekstremer er vigtig

Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, startede seminaret med et oplæg, der beskrev klimaforandringerne over tid i Danmark.

Han tog i sin præsentation udgangspunkt i temperaturstigninger og nedbør og fortalte, at Danmark følger de globale tendenser, hvor middeltemperaturen og nedbørsmængden stiger. Det samme gør variationerne mellem de enkelte år.

Jørgen Eivind Olesen forklarede, at det særligt er ekstremerne, der er vigtige at bide mærke i og arbejde med håndteringen af:

"Ekstremer og variabilitet er det, der har konsekvenser: de meget våde, de meget varme og de meget tørre år. Det er der, vi virkelig oplever konsekvenserne," sagde han.

Han afsluttede med at sige, at det er i håndteringen af ekstremer og variationer, at klimatilpasningens fokus skal ligge - også i landbruget.

Ukrudt og sygdomme

Herefter tog Lise Nistrup Jørgensen, der er seniorforsker i afgrødesundhed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Flakkebjerg, over for at fortælle om klimaændringers indflydelse på plantebeskyttelse.  

Hun forklarede, at de højere temperaturer betyder, at der en del ukrudtsarter, som ellers mest har været kendt fra Midt- og Sydeuropa, der fylder mere i de danske marker, end de har gjort tidligere.

Samtidig tilpasser de ukrudtsarter, vi kender, sig klimaændringerne, og selvom mildere vintre betyder, at afgrøderne overvintrer bedre, gør insekter som bladlus, snegle og coloradobiller det også.

Hun fortalte, at både allerede kendte og nye plantesygdomme også kan blive et problem i fremtiden – der er dog stadig stor usikkerhed om skadedyr og sygdommes tilpasning, selvom mere og mere evidens peger i retning af, at de kan tilpasse sig.

"Vi må forvente samlet, at vi ser større problemer med skadedyr og sygdomme i fremtiden," konkluderede Lise Nistrup Jørgensen.

Varmestress, parasitter og insekter

Jan Tind Sørensen, der er professor og sektionsleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, tog efterfølgende over for at fortælle om klimaforandringernes påvirkning af husdyrproduktion.

Han præsenterede to risikofaktorer. Den første er en øget risiko for varmestress, hvor dyret har besvær med at holde en ønsket kropstemperatur. Varmestress er et problem hos både grise, fjerkræ og køer. På trods af klimaændringer, vil der dog være forholdsvis få dage, hvor dyrene oplever alvorlig varmestress.

Den anden risikofaktor er flere parasitter og insekter, som kan medføre nye sygdomme som fx West Nile Virus, der kan forårsage svær hjernebetændelse.

Til gengæld kan der være positive effekter på grund af en øget foderforsyning og bedre muligheder for at opfylde dyrenes behov, afsluttede Jan Tind Sørensen.

Truede arter

Rasmus Ejrnæs, der er professor og seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, fortalte derefter om klima- og miljøeffekter i forhold til biodiversitet.

Han fortalte om flere effekter, blandt andet at markerne er blevet dårligere levesteder, fordi vi er blevet bedre til at dyrke fødevarer, hvilket vil give forringede levevilkår fremadrettet også. Men, sagde han:

"Danmarks truede arter og levesteder findes overvejende i den udyrkede del at landskabet – der er også enkelte arter, der er i tilbagegang på marker, men markerne er ikke deres optimale levesteder – de kan bare også findes i marken."  

Han forklarede, at hvis vi i fremtiden fokuserer vores dyrkning på de marker med mest potentiale, kan det fremme landets biodiversitet.

Forædling og CRISPR

Henrik Brinch-Pedersen, professor og sektionsleder på Institut or Agroøkologi, tog efterfølgende ordet, for at fortælle om klimatilpasning i planteavl.    

Her er det både nye dyrkningssystemer, forbedret teknologi og avl af nye sorter og arter, der skal kunne bidrage til at tilpasse produktionen til de ændrede klimaforhold og bidrage til et mindre klima- og miljøaftryk.

Forskeren fokuserede særligt på planteforædling og udnyttelse af genetisk variation som middel til at skabe mere robuste plantesorter.

Han fortalte, at der er særligt fokus på nye planteforædlingsteknikker som CRISPR, der fungerer som en form for DNA-saks, som kun ændrer en specifik del af plantens DNA.

På den måde kan man skabe nye egenskaber eller fremhæve eksisterende i en plantesort mere præcist en ved andre former for planteforædling, herunder mutationsforædling, hvor man ofte skaber en række uønskede egenskaber i de nye planter.

Den type teknikker kan gøre afgrøderne mere resistente over for klimaændringer og give bedre kvalitet og udbytte.

Tiltag for husdyr og jord

Christian Børsting, der er seniorrådgiver på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, tog efter pausen ordet for at fortælle, hvad man kan gøre for at beskytte husdyr mod klimaforandringer.

Her er ventilation vigtigt – både hos kvæg, svin og fjerkræ. Men også tiltag, der kan holde luftfugtigheden nede, og forskellige typer køling er vigtige foranstaltninger.

Hos de udegående dyr er det særligt foldindretning, han fokuserede på, men også foder og avl.

Herefter supplerede Lars Juhl Munkholm, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, med tiltag omkring klimarobust og dyrkningssikker jord.

Her fortalte han, at tiltag som flerårige afgrøder, biokul, efterafgrøder, skånsom trafik, dræning, læhegn og meget andet kan gøre en forskel.

Udover de kendte virkemidler er der dog også behov for udvikling af nye teknologier, systemer og beslutningsværktøjer, der kan gøre jorden mere klimarobust, forklarede han.  

Fælles løsning

Dagens sidste oplæg kom fra Mathias Neumann Andersen, professor på Institut for Agroøkologi, der opsummerede ved at kaste lys over vidensbehov og europæiske klimaændringer.

Han påpegede, at klimatilpasning er en kompleks udfordring, der kræver koordinering, fordi de forskellige europæiske lande har forskellige lokale behov, og de sydlige lande i Europa allerede nu mærker konsekvenserne af klimaforandringerne mere, end vi gør i Danmark.

Han præsenterede nogle af EU's fælles landbrugspolitikker og styrkerne ved, at vi i EU har en fælles indsats.

Deltagerne blev i løbet af eftermiddagen meget klogere på klimaforandringernes betydning for dansk landbrug.

Har du lyst til at dykke mere ned i stoffet, kan du læse hele videnssyntesen her.

Vil du gerne holde dig opdateret på de seneste nyheder om fødevarer og jordbrug, kan du tilmelde dig DCAs nyhedsbrev her.