Frygtsomhed er et vigtigt aspekt, hvad angår hestes temperament. Det gælder både i forhold til hestens brugbarhed til forskellige formål, men i særdeleshed også for velfærd og sikkerhed for både hest og rytter. Frygtsomme dyr er ofte vanskelige og farlige at håndtere. Én af de hyppigste årsag til rideulykker er, at hesten bliver bange og her er det ofte børn og unge, det går ud over. Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital er ridning den farligste fritidssport, der findes i Danmark, når man ser på alvorsgraden af personskader.

Forsker arbejder for større sikkerhed i hesteverdenen

Nye resultater fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet (AU) har vist, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste, allerede som føl, ved hjælp af en objektiv frygttest. Dette er vigtig viden i forhold til hestens fremtidige brug. Bag undersøgelsen står lektor Janne Winther Christensen, som siden 2001 har forsket i heste. Hun har i sit arbejde haft særligt fokus på hestes stressfølsomhed, frygtsomhed og indlæringsevne og kender til vigtigheden af at forstå hestes adfærd og frygtreaktioner:

”Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved”, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber: ”Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker”.

Ifølge Janne W. Christensen kan alle heste i princippet trænes til ikke at flygte, når de bliver bange. Men det kræver enormt meget erfaring, tid og tålmodighed. Derfor ender det desværre ofte galt, hvis den meget frygtsomme hest havner i uerfarne hænder og ikke bliver mødt med den rette forståelse og træning. Sikkerhed i arbejdet med heste er selvsagt noget, der ligger Janne W. Christensen meget på sinde. Ud over at forske og undervise på området, er hun en flittig og populær foredragsholder i hesteverdenen. Her deler hun ud af sin viden om, hvordan vi kan forebygge ulykker i ridesporten.

Unikt langtidsstudie med heste

Janne Winther Christensens omfattende adfærdsstudie er gennemført over en cirka tre-årig periode, hvor en gruppe hingste blev fulgt fra føl til voksen hest. Målet var blandt andet at undersøge, om de adfærds- og fysiologiske frygtreaktioner, som føl udviser, i forbindelse med en frygttest i fem-måneders alderen, er at genfinde, når den samme test gentages i hestens voksenalder - det vil sige, når de er omkring tre år gamle.

I studiet indgik i alt 25 Dansk Varmblodshingste fra et privat stutteri. Indtil fravænning blev føllene holdt hos deres mødre på store græsarealer og kun håndteret i forbindelse træning til den første fem-måneders test. Alle føl blev fravænnet sammen, i en alder af syv til ni måneder, og holdt i grupper i store løsdriftssystemer med både hingste og hopper. Ved halvandet års alderen blev hingstene flyttet til en anden stald og opstaldet i strøede bokse med fem hingste per boks.

Studiet er det første af sin art, som undersøger frygtsomhed hos heste over så lang en periode og fra så tidlig en alder.
”Vi har at gøre med et helt unikt datasæt i denne undersøgelse. Det er sjældent at have så stor en gruppe heste opstaldet samme sted fra føl til voksen, som vi har kunnet i dette tilfælde. Når vi laver denne slags studier, er det nemlig helt afgørende, at hestene er holdt under de samme opvækstbetingelser. Ellers ville forskelle i opstaldning, management og træning kunne påvirke hestenes reaktioner og dermed undersøgelsens resultater” forklarer Janne W. Christensen.

Sådan gennemførtes frygttesten

I undersøgelsen blev alle hingste præsenteret for en frygttest – en såkaldt ”Novel object test” (NOT1) - tre gange på forskellige alderstrin, henholdsvis ved fem måneder; et år samt ved tre års alderen.

Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).

På billedet t.v. ses opstillingen til NOT1-testen gennemført ved føllets/unghestens fem måneders og et års alder. Billedet t.h. viser en hest, der rører et objekt i NOT1-testen gennemført ved tre-årsalderen. I den påmonterede gjord sidder udstyr til måling af hjertefrekvens. Foto: Janne W. Christensen.

Yderligere to typer ”novel objekt” tests blev gennemført, ved et års- og tre års-alderen, hvori der indgik nye objekter, som var forskellige fra NOT1-testen. Også her skulle hestene passere testobjekterne for at komme hen til et fodertrug.

Billedet t.v. viser den forsøgsopstilling, som blev brugt til NOT2-testen, gennemført med et års hestene.
Billedet t.h. viser en hest, der snuser til et objekt under NOT3-testen gennemført ved tre-årsalderen. Foto: Janne W. Christensen.

Der blev optaget video af alle tests og hestene fik påmonteret en gjord med testudstyr til måling af hjertefrekvens. Der blev indsamlet følgende typer registreringer i forsøget:

• Hjertefrekvens
• Latenstid (tid fra indtræden i testarenaen til føllet/hesten når frem til moderen/fodertruget)
• Vagtsomhed (anspændt positur med rejst hoved/nakke og fokus på objektet)
• Undersøgende adfærd
• Snusen til testobjektet
• Berøring af testobjektet

I undersøgelsen blev der blandt andet testet for sammenhængen imellem de forskellige typer adfærd og hjertefrekvens samt sammenhæng i testresultaterne imellem de forskellige alderstrin.

Frygtsomhed er en livslang følgesvend

Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Frygtsomhed hos heste har således vist sig at være en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.

Frygttest af føl – en vigtig brik på vejen til større ridesikkerhed

Resultatet af studiet betegnes af Janne W. Christensen, som en vigtig brik til et større puslespil i arbejdet med at få øget sikkerheden i forbindelse med ridning og håndtering af heste. Da frygtsomhed er arveligt, vil en standardiseret frygttest med fordel kunne bruges af avlerne til at undgå at avle på de mest frygtsomme heste.
”I dressursporten har der været en tendens til at avle efter heste med ekstreme bevægelser i form af høje benløft i trav, da dette bliver belønnet med høje karakterer i dressurkonkurrencer. Desværre har det vist sig, at sådanne bevægelser er koblet til frygtsomhed. Vi ser det i øvrigt også hos andre byttedyr fx gazeller, der med overdrevne bevægelser signalerer årvågenhed og styrke over for et rovdyr. Men når vi avler efter heste med meget store bevægelser, ender vi altså ofte med nogle meget stressfølsomme dyr. Det mener jeg, er en uheldig udvikling, og noget vi bør gå væk fra”, siger Janne W. Christensen.

Det er ikke kun i avlen, at man vil kunne få glæde af at teste heste for frygtsomhed. Janne W. Christensen forestiller sig også, at en objektiv frygttest vil kunne udvikles og tilpasses til brug af dyrlæger i forbindelse med handelsundersøgelser. Hvis dette kunne blive indført, vil kommende hesteejere kunne danne sig et mere nuanceret billede af en hests temperament før et eventuelt køb.

Opvækstmiljø og uddannelse er andre vigtige faktorer

Også føllets opvækst spiller en stor rolle i forhold til graden af frygtsomhed hos en hest. Tidligere undersøgelser fra AU har vist, at føl tager ved lære af deres mor. Er hoppen trænet til at reagere roligt over for nye ting, så smitter det af på føllet. En anden del af Jannes forskning har vist, at ungheste udviser mindre frygtsomhed over for fremmede objekter, hvis de går i en gruppe med en mere rolig og erfaren hest. En generel stimulering af føllet og tilvænning til nye ting tidligt i livet er en meget væsentlig faktor i forhold til at få uddannet en sikker og stabil ridehest.

Sidst men ikke mindst er uddannelse af rytteren endnu en afgørende brik i dette arbejde: ”Forståelsen af hestens adfærd og frygtreaktioner er fundamentalt vigtig for at få nedbragt antallet af ulykker. Jo mere viden rytteren har i forhold til håndtering og træning af hesten, og jo bedre trænet hesten er – desto større sikkerhed i ridesporten vil vi kunne opnå”, slutter Janne W. Christensen.

Bag om forskningen