Aarhus Universitets segl

Hamp til kamp mod diarre og pattegrisedødelighed

Bioaktive stoffer fra industrihamp skal i nyt forskningsprojekt udnyttes til at optimere foderblandinger til søer og pattegrise og på den måde reducere fravænningsdiarre, forbruget af antibiotika og pattegrisedødelighed.

Bioaktive stoffer fra frø og blade fra industrihamp skal i nyt forskningsprojekt anvendes til at mindske forekomsten af diarre og høj dødelighed hos smågrise. Hampen indeholder protein, fibre og fedtsyrer med meget høj ernæringsmæssig værdi. Foto: Janne Hansen, AU

Svinebranchen er udfordret af høj pattegrisedødelighed, der koster erhvervet dyrt. Men nu tager forskere fra Aarhus Universitet et nyt træk i bestræbelserne på at minimere dødeligheden og samtidig sætte turbo på dyrevelfærden.

Det er industrihamp, som forskerne og en række industrielle partnere fæstner deres lid til i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 6,7 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.

 

Hamp indeholder protein, fibre og fedtsyrer af meget høj ernæringsmæssig værdi og indeholdende potentielt immunomodulerende stoffer, som udgør t hidtil uudnyttet bioaktivt potentiale til grise.

- Vi vil i projektet fokusere på mulighederne for anvendelsen af protein og olie fra industriel hamp som specialfoder og fodertilskud til smågrise og søer. Den koldpressede, terapeutiske hampefrøolie og –protein kan grundet deres unikke indholdsstoffer bidrage til løsning på produktionsudfordringerne som fravænningsdiarre og dødelighed, forklarer projektets leder og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Charlotte Lauridsen.

 

Projektet grundide bygger på positive erfaringer fra en svinebesætning, hvor der er tildelt et hampeolieprodukt til patte- og smågrise. I besætningen er efterfølgende registreret en markant forbedret overlevelse hos smågrisene, og det er den forbedring, som projektets deltagere håber at kunne opnå.

 

Før hampefoderprodukternes effekt afprøves i praksis i projektet, er der et forarbejde med at udvikle processer, der kan fjerne THC (aktivt euforiserende stof, som er lavt i industrihamp og ubrugeligt som rusmiddel) fra hampen, så det kan anvendes til foderformål. I en del af projektet skal hampens effekt på pattegrisenes overlevelse undersøges. Det sker ved at tildele diegivningsfoder med hampeprodukter til søer, som så via råmælken kan understøtte pattegrisenes behov for energi, E-vitamin og øge grisenes koncentration af immunoglobulin og dermed deres modstand mod infektioner. Netop energiniveauet og mængden af E-vitamin er lav hos nyfødte grise.

 

Tilsvarende arbejdes i projektet med at undersøge hampeindholdsstoffernes effekt på fravænningsdiarre og vækstpotentiale hos smågrisene.

- Fedtsyresammensætningen, proteintildeling samt indhold og sammensætning af fibre har stor betydning for tarmens sundhed og immunrespons hos grise i den kritiske periode efter fravænning. Hampeplanten indeholder stoffer med terapeutiske egenskaber, som er interessante i relation til bekæmpelse af betændelsestilstande i tarmen som følge af infektion, siger Charlotte Lauridsen.

 

Deltagerne anslår, at en kommerciel udnyttelse af hampeprodukter kan reducere grisedødeligheden med 1,5 gris pr. kuld, og forekomsten af fravænningsdiarre kan mindskes og dermed  forbruget af antibiotika.

- E. coli er den hyppigste årsag til diarre i de første uger efter fravænning, og vi forventer, at hampeprodukter kan reducere dødeligheden. Samtidig anslås det, at 80 procent af antibiotika bruges til at behandle mave-tarmlidelser hos svin og dermed udgør behandlinger af mavetarmlidelser hos smågrise en væsentlig årsag til det høje forbrug af antibiotika i svinebesætninger, siger Charlotte Lauridsen og fortsætter:

- Tildeling af hampeprodukter vil medføre færre udbrud af fravænningsdiarre og forbedret sundhed af mavetarmkanalen hos smågrise, hvilket igen medfører et reduceret behov for antibiotikabehandling.

Foruden den forventede effekt på dødeligheden, forekomsten af fravænningsdiarre og dyrevelfærden peger projektdeltagerne på, at dyrkning af hamp også rummer en miljømæssig gevinst, fordi dyrkningen ikke kræver pesticider.

Fakta: Projektet ”Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion” har modtaget 6,7 mio. kr. i støtte fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Projektets samlede budget er på 8,4 mio. kr.

Projektet startede 1. januar 2014 og løber frem til 31. juli 2017.

Hampeplantens store højdevækst samt dens evne til ekstremt hurtigt at lukke for lystilgangen til jordoverfladen betyder, at et- og flerårige ukrudtsarter ikke kan klare sig i konkurrencen. Markforsøg har vist, at effekten ikke begrænser sig til dyrkningsåret, men også i de efterfølgende år er ukrudtstrykket synligt mindre. Ved brug af hamp som vekslen mellem afgrøder vil den også afhjælpe eventuelle problemer med herbicidresistens.

Foruden Aarhus Universitet deltager Nørding Olier I/S, Aalborg Universitet og Nutrimin i projektet.

 

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Charlotte Lauridsen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8019, e-mail: charlotte.lauridsen@agrsci.dk