Forskning ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har vist, at heste, der udviser nysgerrighed over for nye ting, også er dem der klarer sig bedst, når de skal lære noget nyt. Det er resultaterne fra et studie, hvor sammenhængen mellem hestes nysgerrighed og indlæringsevne er blevet undersøgt. Bag forskningen står lektor Janne W. Christensen, som igennem mange år har forsket i stressbiologi og indlæringsevne hos heste. Hun har i tidligere undersøgelser ved Aarhus Universitet vist, at frygtsomhed har en negativ effekt på indlæring og præstationsevne.

”Vores nye resultater viser, at nysgerrige heste klarede sig bedre i to forskellige indlæringstests i forhold til ikke-nysgerrige heste. Og hvis en hest var nysgerrig som føl, var den det typisk også senere i livet”, fortæller Janne W. Christensen.  Resultatet er ifølge Janne W. Christensen både interessant i forhold til det videre forskningsarbejde, men også for alle, der håndterer heste: ”Det er utrolig vigtig viden i forhold til praksis, da vi netop er afhængige af hestens indlæringsevne i forbindelse med træning og omgang med hesten”, uddyber hun.

I nærværende undersøgelse deltog 44 DV føl (16 hingste og 28 hopper) fra samme stutteri. Studiet var en del af et større forskningsprojekt, der handlede om interaktioner mellem hoppe og føl. Undervejs i forsøget gennemførtes frygttests, hvor hestenes frygtreaktioner og nysgerrighed overfor ukendte objekter blev målt. Adfærdsreaktionerne fra frygttestene blev sammenlignet med hestenes indlæringsevne i to typer indlæringstests.

Test af føllenes frygtsomhed 

Ved ca. fem måneders alderen blev der gennemført en frygttest af føllene, som bestod i, at forskellige objekter, som føllene aldrig før havde set, blev sat frem mellem indgangen i forsøgsarenaen og hoppen. Føllet skulle derved gå forbi objekterne, for at komme hen til hoppen mens føllets reaktioner (adfærd og puls) blev observeret og målt. Nogle føl løb hurtigt forbi objekterne og hen til hoppen, mens andre føl gav sig til at undersøge objekterne eller endda lege med dem. Netop den reaktion viste sig senere at hænge sammen med føllenes indlæringsevne, idet de nysgerrige føl klarede sig bedre i indlæringstests ved 1 års alderen i forhold til de ikke-nysgerrige føl.

To typer test af føllenes indlæringsevne

Et par måneder efter fravænningen (7-9 måneders alderen) blev hestenes indlæringsevne undersøgt af  Line Peerstrup Ahrendt, som en del af hendes ph.d.-projekt: ”I forsøget brugte vi en såkaldt diskriminationstest, hvor hestene skulle lære at vælge den rigtige ud af to forskellige spande, som skiftede plads i en bestemt rækkefølge (Figur 1 th.). Jo færre fejlvalg hestene laver, desto bedre er deres indlæringsevne i testen”, fortæller Janne W. Christensen.

Derudover brugte forskerne en test baseret på negativ forstærkning, hvor hestene skulle lære at flytte sig til siden for tryk for bagparten. Her anvendtes et såkaldt algometer, som måler præcis hvor meget tryk der skal til, før hesten flytter sig (Figur 1 tv.). ”Jo bedre hesten lærer, desto stejlere er hældningen på dens indlæringskurve, dvs. der skal mindre og mindre tryk til at flytte hesten. Meget træning og ridning er jo baseret på netop denne type af indlæring (negativ forstærkning, f.eks. schenkeltryk og tøjletræk)”, forklarer Janne W. Christensen.

Figur 1. Da hestene var ca. 1 år gamle, blev deres indlæringsevne undersøgt i to helt forskellige typer af indlæringstests. I den ene test (indlæring gennem negativ forstærkning) skulle hestene lære at flytte sig for tryk på bagparten, og trykket blev målt med et algometer (billedet tv.). I den anden test (diskriminationstest) skulle hestene lære at vælge den rigtige spand, som skiftevis var placeret til højre eller venstre, for at få en foderbelønning (billedet th.). Fotos: Janne W. Christensen.

De nysgerrige heste var bedst i begge indlæringstests

Det viste sig, at de heste, der var nysgerrige som føl, også var nysgerrige som 1-års ungheste. Forskerne fandt endvidere, at de nysgerrige heste klarede sig bedre i begge indlæringstests: De lavede færre fejlvalg i diskriminationstesten, og de havde en stejlere indlæringskurve i tryk-testen, dvs. at der skulle bruges mindre og mindre tryk til at få dem til at flytte sig til siden, i forhold til de ikke-nysgerrige heste.

”Vores resultater tyder altså på, at nysgerrige heste har en bedre indlæringsevne, hvilket ikke tidligere har været vist hos heste eller andre husdyr. Det kunne være super spændende at undersøge, om man kan øge hestes nysgerrighed ved systematisk at belønne dem for at være nysgerrige overfor nye ting – evt. i en sensitiv periode i en ung alder – og om en sådan manipulation af nysgerrighed også resulterer i bedre indlæringsevne. Det håber jeg at kunne finde midler til at undersøge i fremtiden”, slutter Janne W. Christensen.

Fakta om projektet