Aktører inden for svineproduktion samt markedsføring og konsumering af svinekød mener overordnet, at dyrlæger og landmænd anvender antibiotika kvalificeret og hensigtsmæssig og har interesse for at skære ned på forbruget. Men aktørerne anerkender også, at der er danske svinebesætninger, hvor der bruges for meget antibiotika.

Til gengæld er der uenighed om, hvorvidt antibiotikaforbruget skal nedbringes yderligere i Danmark. Argumentet er, at niveauet i forvejen er lavt i sammenligning med andre lande, der producerer mange grise, og at yderligere reduktion risikerer at kompromittere dyrevelfærden. Modargumentet var, at hvert forbrug har betydning for resistensforekomsten, og at man ikke kan fastholde en førerposition, hvis man ikke hele tiden forbedrer sig.

Det var nogle af de holdninger, der kom frem til et debatmøde med forskellige aktører, der hver repræsenterede et led i en ’fra jord-til-bord-kæde’, som bl.a. talte Statens Serum Institut, COOP, Landbrug & Fødevarer, universiteter samt landmænd, svinerådgivere og dyrlæger. På mødet skulle deltagerne forholde sig til fire hovedtemaer: ’Antibiotika og resistens’, ’Forbrugere, borgere og antibiotika’, ’Brug af antibiotika og alternativer’ samt ’Avl for robuste grise, er det vejen frem?’.

Deres enig- og uenigheder er udkommet i en ny rapport, som en del af et igangværende EU-projekt, ROADMAP©, som Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og ICROFS er partnere i.

Enighed om kuldstørrelses betydning for antibiotikaforbrug
Hensigten med ROADMAP© - projektet er at rette et kritisk blik på de udfordringer og problemstillinger, der kan følge med antibiotikabrug samt at komme med løsningsforslag, så antibiotika bliver ordineret og anvendt på ansvarlig vis; det der betegnes som ”prudent use” i rapporten. 

Nogle af diskussionerne drejer sig bl.a. om bekymring for stigmatisering af landbruget, forbrugeradfærd, konceptet ’opdrættet uden antibiotika’ (OUA), risikoen for resistens samt de fysiske rammer for grisene.

Der var diskussioner, hvor der var opsigtsvækkende enighed blandt aktørerne, fortæller Hanne Kongsted, ph.d. og en af forfatterne bag rapporten: ”Det, at der for eksempel var enighed om, at kuldstørrelsen kan have betydning for behovet for antibiotika, var et vigtigt fælles udgangspunkt for debatten.  Aktører inden for svineavlen har nemlig ikke tidligere tilkendegivet enighed om, at høj kuldstørrelse kan medføre højt antibiotikaforbrug.

Dansk antibiotikaforbrug er lavt på europæisk plan
I ind- og udland er svineproduktionen den form for husdyrproduktion, der anvender mest antibiotika.

I 2021 blev der i Danmark anvendt 72,3 ton aktivt antibiotisk stof til grise, hvilket svarer til, at omtrent 2 procent af søer og slagtesvin samt 9 procent af fravænnede grise var i en antibiotikabehandling på en given dag.

Rapporten pointerer, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen er lavt sammenholdt med andre EU-lande.

I en årrække har de danske myndigheder og svinebranchen arbejdet for at reducere brugen af antibiotika.  Det har resulteret i, at det danske antibiotikaforbrug overordnet er blevet reduceret med 30 procent siden 2010.

Antibiotika bruges til at behandling af sygdomme hos grise, men risiko for antibiotikaresistens hos mennesker og dyr samt tilfælde, hvor der er et overforbrug af antibiotika til grise, er temaer, som ROADMAP© -projektet tager op i rapporten.

Ønskede en nuanceret debat
Rapporten skal betragtes som et indspark til debatten om antibiotikaforbrug i den danske svineproduktion og antibiotikaresistens med betydning for mennesker, dyr, planter og miljø.

”De inviterede aktører havde hver især ansvar og interesse inden for antibiotikabrug i den danske svineproduktion, og med debatmødet ville vi klarlægge deres enig- og uenigheder i forhold til, hvordan man kan skabe en positiv forandring inden for området. Diskussioner om antibiotikabrug i Danmark ender ofte som bebrejdelser mod nogle aktører i branchen - som for eksempel landmænd og dyrlæger. Men det er ikke så simpelt. Derfor ville vi samle mange led i kæden for at nuancere debatten og i nogle rammer, som ikke var dømmende,” udtaler Merete Studnitz, ph.d. og medforfatter til rapporten.

” Vi håber, at politikere og interesseorganisationer, som for eksempel Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening vil bruge rapporten,” afslutter Merete Studnitz.