Slagtekyllingers gangegenskaber har ændret sig gennem de seneste årtier. Dette skyldes den intensive selektion af slagtekyllinger for hurtig tilvækst, høj fodereffektivitet og øget slutvægt. Undersøgelsen fra AU Foulum viser, at selv slagtekyllinger, hvis gang kun er ændret i begrænset omfang (og som altså ikke er decideret halte), var mere inaktive, mindre mobile og havde højere forekomst af unormal adfærd sammenlignet med kyllinger med normal gang.

Vurdering af gangegenskaber hos slagtekyllinger

Når slagtekyllingers gangegenskaber vurderes videnskabeligt benyttes typisk den såkaldte Bristol-skala, der inddeler kyllinger i gait scores (GS) fra 0 – 5. Her svarer GS0 til kyllinger med normal gang, mens GS5 gives til kyllinger, der er ude af stand til at bevæge sig. Kyllinger med GS3-5 kategoriseres som halte, mens scorerne GS1-2 gives til kyllinger, hvis gangegenskaber er forringede, uden at de er decideret halte. Til trods for at GS1-2 er blandt de hyppigst forekommende scores i flokke af konventionelle slagtekyllinger, er der kun lavet ganske få undersøgelser med fokus på denne gruppe af slagtekyllinger.

Undersøgelse af GS 2-scorede kyllinger ved AU Foulum
Med seniorforsker Anja Brinch Riber i spidsen er der ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet gennemført en undersøgelse for bedre at forstå hvad de reducerede gangegenskaber betyder for dyrene – i dette tilfælde ved at sammenligne adfærd hos kyllinger (alle af typen Ross 308), som er GS2, med normalt gående dyr. Projektet har inkluderet observation af dyrenes uforstyrrede adfærd i hjemmemiljøet, kyllingerne har gennemgået forskellige tests for mobilitet, og endelig indgik sundhedsdata indsamlet ved slagtning.

’Det er ikke så tit, at vi har mulighed for at undersøge slagtekyllingers velfærd ved at følge det samme individ over tid. Det kunne vi i det her projekt, der derfor er atypisk og har bidraget med ny viden om fx udvikling i gangegenskaber over tid og sammenhænge mellem forskellige velfærdsindikatorer hos de samme individer. Vores forsøgskyllinger var indhuset under forhold, der minder om praksisforhold i de første tre uger af deres liv for dermed at modellere virkeligheden bedst muligt’, forklarer Anja B Riber.

Mindre mobilitet og mere unormal adfærd hos GS2-kyllinger

Resultaterne af undersøgelsen viser klare forskelle mellem kyllinger med GS0 og GS2 i forhold til mobilitet og uforstyrret adfærd. Kyllinger med GS2 var mindre mobile; mere inaktive og udførte mere unormal adfærd i form af at æde siddende samt mindre naturlig adfærd såsom brug af siddepinde og komfortadfærd. Disse resultater viser, at GS2 kan have betydning for kyllingernes velfærd.

Ud over at undersøge forskelle i adfærden hos kyllingerne med hhv GS0 og GS2, så indgik kyllingernes køn (hane/høne) samt betydning af behandling med det smertestillende lægemiddel, carprofen, også i undersøgelsen.  Carprofen er et non-steroid anti-inflammatorisk præparat, som tidligere er anvendt i undersøgelser af sammenhænge mellem mobilitet og smerter hos slagtekyllinger.

’Det virker måske besynderligt at give dyr smertestillende, hvis man ikke ved om de har ondt, men sammenligning af dyr, der er behandlet med smertestillende lægemidler, og dyr, der har fået en kontrolbehandling, er en meget anvendt metode til netop at undersøge om de har ondt, forklarer Mette S. Herskin, som har deltaget i undersøgelsen. ’Hvis dyrene ændrer adfærd, når de får smertestillende medicin, så tages det som et første tegn på, at der kan være smerter involveret. Man har benyttet lignede metodik til f.eks. at undersøge smerter forbundet med kastration af smågrise og afhorning af kalve’ forklarer hun.

Sammenligningen af kyllinger hhv. med og uden brug af smertestillende medicin viste, at carprofen påvirkede kyllingernes uforstyrrede adfærd, så de blev mere fysisk aktive. Det er dog vigtigt at fremhæve, at effekten af carprofen ikke afhang af kyllingernes GS. Man kan altså ikke konkludere, at det særligt er kyllinger med GS2, som ændrede adfærd efter behandling med carprofen. Forskerne konkluderer derfor også, at dette resultat tyder på, at slagtekyllinger generelt kan være adfærdsmæssigt begrænsede på grund af smerte, men understreger, at carprofen også har andre effekter end smertelindring, og at det derfor vil være nødvendigt med yderligere studier for entydigt at kunne konkludere mere herom.

Data indsamlet på slagtetidspunktet viste, at GS2-kyllingerne var tungere ved aflivning og havde en højere knoglestyrke end GS0-kyllinger. Brystmuskulaturen var dog ikke relativt større hos GS2-kyllinger end hos kyllinger med en lavere score (GS<2). ”Den intensive selektion specifikt for større brystmuskulatur kan således ikke dokumenteres at være årsag til ringere gangegenskaber hos GS2- kyllinger i sammenligning med GS<2-kyllinger i denne undersøgelse”, slutter Anja Brinch Riber.

Fakta om projektet