I den moderne svineproduktion sender svineproducenters omkring 50% af søerne til slagtning hvert år. I Danmark drejer det sig om ca. 500.000 søer om året. Før de såkaldte udsættersøer bliver læsset på transportvognen og kørt til slagteriet, er det chaufførens ansvar at vurdere om dyrene er egnede til transporten. Netop udsætterdyr kan døje med forskellige svagheder eller skavanker og derfor være sværere at vurdere end unge, raske dyr.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har, i samarbejde med Teknologisk Institut/DMRI, gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle chauffører på transporter med udsættersøer til et stort dansk slagteri. Undersøgelsen skal give ny viden om chaufførernes erfaringer og holdninger, og viden om hvor chaufførerne ser mulige udfordringer for slagtesøers velfærd under transport. Undersøgelsen er led i forskningsprojektet SOTRANS, som sigter mod at forbedre slagtesøers velfærd under transport til slagteriet.

Spørgeskemaundersøgelse rettet mod chauffører af so-transporter

”Vi har valgt at inddrage chaufførerne i SOTRANS-projektet, da de repræsenterer en professionel gruppe, som er vigtig for dyrevelfærden, og som har et stort ansvar, både rent praktisk, og også tildeles et stort ansvar i lovgivningen. Samtidigt er de en gruppe, vi ved meget lidt om. Vi er derfor rigtigt glade for, at mange har bakket op om forskningen og været villige til at deltage i undersøgelsen”, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

I spørgeskemaundersøgelsen indgik svar fra i alt 22 chauffører (ud af 30 mulige), som efter forudgående orientering blev kontaktet og interviewet på slagteriets område umiddelbart efter aflæsning af slagtesøer. Chaufførerne var alle mænd i forskellige aldre og med varierende erfaringer og forudsætninger - blandt andet i forhold til, hvor længe de havde haft deres kompetencebevis.

 Spørgsmålene i undersøgelsen søgte blandt andet svar på følgende:

1. Hvor ofte oplevede chaufførerne at afvise søer, som var udvalgt til slagtning af svineproducenten og med hvilken begrundelse?
2. Hvad gjorde chaufførerne når de var i tvivl om dyrenes transportegnethed?
3. Hvor ofte brugte chaufførerne skånetransport?
4. Hvor ofte oplevede de at få afvist en so af dyrlægen på slagteriet, med begrundelsen, at den var uegnet til transport? Hvad var problemet sidst de oplevede dette?
5. Hvordan kan vejrforhold påvirke søernes velfærd under transport til slagteriet?
6. Har reglerne om køre-hviletidsbestemmelser indflydelse på søernes velfærd?

 Resultater fra undersøgelsen

Transportegnethed opleves af mange som et begreb uden en klar definition. Samtidig er hverken de danske eller EU's regler på området klare, og angiver primært nogle bestemte tilstande hos et dyr, som medfører, at dyret ikke er egnet til transport. Tvivl om søernes egnethed var ikke ualmindeligt blandt chaufførerne. De talte om udfordringer med gråzoner, men nogle svarede fx også: ’Når jeg er i tvivl, så kommer soen ikke med’. Samtidig viste svarene, at brugen af skånetransport varierede meget mellem chaufførerne. Alle chauffører i undersøgelsen havde prøvet at måtte afvise læsning og transport af en so, som besætningsejeren havde udvalgt til slagtning - 40% oplevede dette adskillige gange om året. Typiske grunde til afvisning af søer var benproblemer og skuldersår. Til gengæld svarede næsten 50% af chaufførerne, at de aldrig havde fået afvist en so af den ansvarlige dyrlægekontrol ved ankomst til slagteriet pga. uegnethed til transport.

Management under transport

Alle de deltagende chauffører betragtede varme dage som et velfærdsproblem for søerne. Dertil kom, at næsten halvdelen af chaufførerne nævnte stationære perioder (fx pauser i transporten for at overholde regler om chaufførens køre/hviletid) som en udfordring for søernes velfærd – og det i en sådan grad, at flere havde overtrådt disse regler af hensyn til søerne.

Undersøgelsens datagrundlag er ikke stort, men viser klare tendenser i form af fx tvivl om transportegnethed blandt chaufførerne; at de afviser søer i besætningerne; at brugen af skånetransport varierer meget, men også at chaufførerne var vidende om flere af de kendte risikofaktorer for svins velfærd under transport – fx høje temperaturer.

”Undersøgelsens resultater peger på flere områder, hvor der fremadrettet er brug for mere viden og udvikling for at sikre dyrs velfærd under transport – fx når temperaturen i bilen er høj, eller når bilen holder stille (formodentlig med stigende temperaturer som følge). Dette aspekt prøver vi at se nærmere på i de næste faser af projektet, og hæfter os ved det positive i, at chaufførerne er opmærksomme på det. Resultaterne omkring transportegnethed bekræfter, at dette begreb ikke altid er nemt at arbejde med”, slutter Mette S. Herskin.

Fakta om projektet