Hvor langt er nye, metanreducerende fodertyper fra at kunne tages i brug?
I en ny rapport har forskere fra Aarhus Universitet samlet viden om, hvilke nye, metanreducerende fodertyper, der findes, og hvor tæt de er på at kunne tages i brug.
1. januar 2025 blev det lovpligtigt for konventionelle landmænd med over 50 køer at fodre med metanreducerende foder.
Landmændene stod overfor et valg: Enten kunne de tilføje ekstra fedt til foderet hele året eller bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer minimum 80 dage om året.
Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at langt størstedelen af landmændene har valgt at bruge Bovaer, som på nuværende tidspunkt er det eneste metanreducerende fodertilsætningsstof, der er godkendt til brug i EU.
Nye stoffer
Men er der andre metanreducerende fodertyper på vej, og hvor tæt er de på at være klar til brug? Det har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet samlet viden om.
Denne viden er netop blevet afleveret i et notat til Fødevarestyrelsen.
Notatet baserer sig på eksisterende viden fra blandt andet Aarhus Universitets årlige Klimavirkemiddelkatalog, der indeholder en lang række udførlige beregninger af, hvor store reduktioner af drivhusgasudledninger landbruget kan opnå med forskellige virkemidler.
På grund af den korte tidsfrist er besvarelsen ikke baseret på en systematisk gennemgang af den relevante litteratur inden for et givent virkemiddel, men er primært en faglig vurdering for nuværende status for de enkelte virkemidler.
Technology Readiness Level
For at vurdere, hvor tæt et virkemiddel – her en fodertype - er på at kunne tages i brug, bruges den skala, der hedder Technology Readiness Level (TRL). Skalaen går fra 1-9, hvor 1 er grundforskning, og 9 er klar til drift på fuld skala.
| TRL (Technology Readiness Level) | |
| 1 | Grundforskning |
| 2 | Formulering af teknologisk koncept |
| 3 | Eksperimentel eftervisning af koncept |
| 4 | Teknologi er testet og valideret i et laboratorie-miljø |
| 5 | Teknologi er testet og valideret i et relevant miljø |
| 6 | Teknologi er demonstreret i et relevant miljø |
| 7 | Prototype er demonstreret i et drifts-/produktionsmiljø |
| 8 | Teknologien/systemet er komplet og færdigudviklet på kommercielt niveau |
| 9 | Teknologien/systemet er klar til produktion/drift på fuld skala |
Det er vigtigt at notere, at TRL-skalaen udelukkende forholder sig til, hvor udviklingsniveauet af en bestemt teknologi er – med andre ord, hvor moden teknologien er.
Skalaen forholder sig altså ikke til, om der er lovgivningsmæssige barrierer, eller om produktet mangler godkendelser for at være klar til markedet.
Nitrat og tang
I notatet konkluderer forskerne, at de forventer, at nitrat og tang vil være de næste metanreducerende fodertyper, der bliver klar til brug. Forskerne forventer, at disse fodertyper vil være på markedet inden for en kort årrække.
Forskerne understreger dog også, at der er behov for mere viden på området.
Både for nuværende og nye virkemidler er der behov for viden om, om effekterne kan ”lægges sammen”, hvis flere virkemidler bruges samtidig.
Der er også behov for forskning i variationer på tværs af besætninger, racer, ydelsesniveau og rationssammensætning, samt forskning i eventuelle sideeffekter.
Se den fulde gennemgang i skemaet nedenfor:
| Virkemiddel | TRL-niveau | Reduktions- potentiale | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| SilvAir/ Nitrat | 8 | 10-20 % | Nitrat er undersøgt i en række forsøg, og det forventes at indgå i AUs klimavirkemiddelkatalog 2025. Uklart om fuld skala produktion af det endelige produkt er mulig. Manglende afklaring af samlet LCA-aftryk. Høje reduktionspotentialer er sandsynligvis ledsaget af reduktion i foderoptagelse. Effekt på udledning af lattergas i vommen bør undersøges nærmere. Hvis der tilsættes nitrat, bør rationens indhold af kvælstof som udgangspunkt tilpasses således at kvælstofudnyttelsen ikke forringes. Overdosering kan lede til methæmoglobinæmi, men dette har ikke været en væsentlig risikofaktor i de af AU afprøvede dosis. |
| Aspara- gopsis Taxiformis | 6 | 20-60 % | Reduktionspotentialet er meget højt i nogle dyreforsøg. Asparagopsis Taxiformis er undersøgt i forsøg primært i USA og Australien. Data fra NV-europæiske produktionsforhold er begrænset, men alle hidtidige har fundet reduktion i foderoptagelse og/eller mælkeproduktion. Forsøgene er med et forholdsvis lille antal dyr. Brugen af tangen skal sandsynligvis ikke godkendes i EFSA, da det er et fodermiddel. Skal sandsynligvis godkendes hvis det er i form af ekstrakter. Det primære aktive stof er bromoform. Indhold af jod og andre indholdsstoffer kan være et problem, men er ikke afklaret. Fremtid regulering af bl.a. bromindhold i foderrationer kan også medføre restriktioner af tilladt inklusionsniveau. Effekt på dyrets sundhed og velfærd og produktkvalitet skal afklares. Ændringer i vomepithel er set i studier. Fastlæggelse af dosis og effekt på foderoptagelse og produktion udestår. Produkter (ekstrakter og tørrede varer) kan være på markedet meget hurtigt. Produktets eventuelle forarbejdning forinden opfodring bør tages i betragtning for evaluering af den samlede klimaeffekt (LCA). Validering under danske forhold af et konkret produkt udestår. |
Andre alger/ | 4/5 | 10-20 % | Respons i metan er mindre end for Asparagopsis Taxiformis. Der er igangsat forskningsprojekter i Danmark med andre tangarter (f.eks. Asparagopsis Armata og Bonnemaisonia Hamifera). Skal sandsynligvis ikke godkendes i EFSA da tang er et fodermiddel. Fastlæggelse af dosis og effekt på foderoptagelse og produktion udestår. Nuværende og eventuelle fremtidige restriktioner af indholdsstoffer i foderrationer vil påvirke inklusionsraten og derfor reduktionspotentialet. |
| Sukkerroer | 5 | 0-10 % | Reduktionspotentialet er meget usikkert og vil sandsynligvis også være forskelligt afhængig af om det er friske roer eller roeensilage med et højt indhold af ethanol samt afhængig af hvilke fodermidler roer erstatter i rationen. Der er behov for mere viden om effekt på enterisk metan og især på den samlede effekt af dyrkning af sukkerroer, inkl. brug af roetop, både i forhold til klima og kvælstof. |
| Tanniner | 3/4 | 0-15 % | Findes i planter og består af diverse gruppe af stoffer der indeholder phenol-grupper, der varierer mellem planter. De afrapporterede reduktionspotentialer er meget forskellige, og der er ikke et specifikt produkt på vej. Testet i meget begrænset omfang i NV Europa. In vitro forsøg viser markante reduktioner ved brug af rene bioaktive stoffer dog ved inklusionsrater langt højere end muligt in vivo. Brug af tanninrige grovfodermidler kan være ledsaget af reduktion i fordøjelighed og foderoptagelse og lavere N-udnyttelse. |
| Saponiner | 3 | 0-15 % | Saponiner er en divers gruppe af plantestoffer, som har forskellige sammensætning og biologisk aktivitet. De afrapporterede reduktionspotentialer er meget forskellige, og der er ikke et specifikt produkt på vej. Ikke testet i NV Europa. |
| Essentielle olier | 3/4 | 0-15 % | Kommercielle produkter er på markedet i USA, men reduktionspotentialet er meget usikkert og varierende. |
| Andre bioaktive stoffer | 2-5 | 0-20 % | Nyt forskningsområde med betydelig variation indenfor stofgruppe og mellem stofgrupper. Det kan f.eks. være ekstrakt af cashew skaller, hamp, pil mm. Kan være et virkemiddel, som kan bruges i den økologiske produktion. |
| Biokul | 2 | 0-10 % | Biokul anvendes som toksinbinder i husdyrproduktion og deres egenskaber er meget afhængige af kemiske grupper på overfladen. Vurderes ikke at være relevant for nærværende, da litteraturen baseret på dyreforsøg er meget sparsom. Behov for udvikling af nye typer af biokul og mere forskning indenfor området før virkemidlet kan endeligt vurderes. |
| Afgræs- ning | 6 | 10-25 % | Afgræsning er især vigtig for den økologiske produktion. Data fra NV Europa viser en markant effekt om foråret og i forsommeren, men der mangler afklaring generelt af reduktionspotentialet pr. årsko. Det angivne reduktionspotentiale kan derfor ikke direkte sammenlignes med virkemidler som kan bruges en større del af året som f.eks. foderadditiver og ændringer i fodringen. Derudover mangler beskrivelse af virkningsmekanisme, f.eks. sammenhæng til græskvalitet, sukkerindhold, nitratindhold, afgræsningssystem mm. Emission af lattergas fra marken ved nedbrydning af grønne planterester fra afpudsning, nedtrædning samt urinpletter er uafklaret. |
Andre | 2-6 | 25-35 % | Der er en række nye foderadditiver på vej, som har vist et markant reduktionspotentiale i laboratorieforsøg eller i de første dyreforsøg. Nogle af disse virkemidler har samme virkningsmekanisme som Bovaer, mens andre har andre virkningsmekanismer som f.eks. er relateret til omsætning af nikkel. Virkemidlerne skal sandsynligvis godkendes i EFSA. Fastlæggelse af dosis, reduktionspotentiale og afledte effekter udestår. |
| Brint- bindere | 2/3 | 10-20 % | Kan f.eks. være fumarat og malat. Nyt meget lovende forskningsområde som udover den direkte konkurrence med metanogener om brint, måske også kan have en positiv effekt på omsætning af næringsstoffer i vommen, foderoptagelse og produktion, hvis de tildeles sammen med foderadditiver, som i sig selv giver højere koncentration af brint i vommen. |
| Ændret fodring | 8/9 | 5-10 % | Forbedret grovfoderkvalitet, øget kraftfoder indhold og generel ændret kulhydrat sammensætning (mere stivelse på bekostning af NDF) kan reducere enterisk metan. En øgning af kraftfoderandelen fra 40% til 50% er sandsynligvis det realistiske under danske forhold. Manglende afklaring af sideeffekter i forhold rationens klimaaftryk (dyrkning), miljø og produktionsøkonomi. |
| Halo- gener | 2-6 | 10-40 % | Der er igangsat forskning i den direkte effekt af forskellige halogenerede forbindelser, dvs. kemiske stoffer, hvor brint er erstattet af halogener som f.eks. brom og jod. Den metanreducerende effekt er i nogle forsøg meget markant, men den afledte effekt på produktion, sundhed og produktkvalitet er sandsynligvis en udfordring, hvilket sætter en begrænsning på dosis og dermed reduktionspotentiale. Der forskes i både naturlige og syntetiske halogenerede forbindelser som f.eks. bromoform fra tang, som også er undersøgt som det rene kemikalie. Nuværende og eventuelle fremtidige restriktioner på f.eks. jod- og bromindhold i foderrationen vil påvirke dosis og dermed reduktionspotentiale. |
| Tildeling af mikro- organis- mer | 2-4 | 0-10 % | Tilsætning af bakteriekulturer som f.eks. mælkesyrebakterier og gær har i nogle dyreforsøg reduceret emission af metan som følge af en ændret VFA-profil i vommen og især en højere produktion af propionsyre. Tilsætning af acetogener, som kan bruge brint til produktion af eddikesyre er et nyt og spændende forskningsområde. De første danske forsøg har vist begrænset effekt af tildeling af forskellige typer af mikroorganismer. Tilsætning af phager (virus) der specifikt angriber metanogenerne er et nyt forskningsområde. Der er behov for en bedre forståelse af samspillet mellem foderadditiver og omsætning af brint og kulstof i vommen. |
| Tidlig præg- ning | 2-4 | 0-20 % | Tildeling af foderadditiver som påvirker metanogernes etablering i vommen tidligt i livet og en generel manipulering af vommikrobiomets etablering er et nyt forskningsområde. Nogle forsøg har vist en persistent reduktion i metan senere i dyrets liv. Der er igangsat forskning ved AU indenfor dette område. |
| Vaccina- tion | 1-3 | 10-20 % | Nyt forskningsområde, hvor der ikke er meget litteratur. |
Kontakt:
Jesper Emborg
je@dca.au.dk
| Supplerende oplysninger |
| Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. |