Hvordan sikrer vi soen tilstrækkeligt energi under faringen?
Ny forskning viser, at soens omsætning af energi fra foderet ændrer sig markant i samme øjeblik faringen sætter i gang. Før faring optages energi fra bl.a. kostfibre men under selve faringen bruger livmoderen udelukkende glukose og triglycerid som brændstof. Glukosen og triglycerid stammer fra henholdsvis stivelse og fedtet i foderet. Til gengæld bruger livmoderen ikke de frie fedtsyrer, som stammer fra soens fedtdepoter. Dette er vigtig viden i forhold til at kunne udvikle en optimal fodringsstrategi, som kan sikre soen tilstrækkeligt energi til hele faringsforløbet.
Dødfødte grise er en alvorlig problemstilling hos højproduktive søer og det udgør samtidigt et kæmpe tab i svineproduktionen. Én af hovedfaktorerne, forbundet med øget forekomst af dødfødte grise, er forlængede faringer. Den bagvedliggende årsag er, at soen løber tør for energi, og samtidigt er den forhindret i at rejse sig, så længe faringen er i gang.
I bestræbelserne på at finde den helt rigtige fodringstrategi til at sikre hurtigere faringer og flere stærke og levedygtige pattegrise, har forskere ved AU-Foulum undersøgt, om kostfibre i foderet til sen-drægtige søer kunne forbedre livmoderens tilførsel af energi fra nedbrudte kostfibre (i form af kortkædede fedtsyrer). Kostfibre sikrer en god og konstant energiforsyning fra tarmen, endda i mere end 24 timer efter indtagelse af det sidste måltid.
Livmoderen bruger glukose og fedt som brændstof under faring
Stik imod forventningen viste studiet, at livmoderen ikke optager energi fra kostfibrene (de kortkædede fedtsyrer) under faringen, hvorimod livmoderen gjorde det op til faring. Resultaterne har vist, at i det øjeblik faringen går i gang, ændres livmoderens energistofskifte. I perioden op til faring får livmoderen sin energi fra glukose, laktat, frie fedtsyrer (NEFA), acetat og butyrat (de to sidstnævnte stammer fra nedbrydning af kostfibre), men under selve faringen bruger livmoderen udelukkende glukose og triglycerider (fra fedt i foderet) som energikilde (figur 1).
Figur 1. Livmoderens energistofskifte gennem sidste del af drægtigheden samt ved faring. Dag 0 repræsenterer faringsdagen. (NEFA = non-esterified fatty acids).
En substrat-specifik fodringsstrategi kan være fordelagtig
”Det faktum, at livmoderen udnytter energisubstraterne forskelligt op til og under selve faringen, og kun optager glukose og triglycerider, når faringen er i gang er værd at undersøge nærmere. Vores resultater tyder på, at en substrat-specifik fodringsstrategi, umiddelbart før faringen sætter i gang, vil være fordelagtig”, fortæller Peter Kappel Theil fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
”En faring er en energikrævende proces pga. de intense sammentrækninger i livmoderen samt belastning af mavemuskulaturen. Derfor er tilstrækkelig tilførsel af netop de energisubstrater, som livmoderen bruger under faring, særligt glukose og triglycerider, vigtig i forhold til at levere ”brændstof” nok og dermed sikre en kort faring og minimalt antal af dødfødte grise hos højtproducerende søer” slutter Peter Kappel Theil.
Du kan læse mere om resultaterne i ph.d.-afhandlingen: ”Nutrition of transition sows: impacts on farrowing duration, stillbirth rate and colostrogenesis” udarbejdet af Takele Feyera, som har været ph.d-studerende i det banebrydende projekt. Projektet var støttet af Svineafgiftsfonden.
Via GUDP-projektet ”Born2live”, finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, har forskerne bag projektet fået bevilget penge til, at denne nye viden kan komme ud at virke på staldgangen.
Flere oplysninger
Peter Kappel Theil, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Peter.Theil@anis.au.dk