Hvad er grunden til, at nogle konventionelle slagtekyllinger har problemer med unormal gang og hvad betyder det for deres sundhed og velfærd? Det har Fødevarestyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet undersøge med henblik på at optimere velfærden i produktionen.  

Mange slagtekyllinger har unormal gang, hvor en stor del går dårligt uden at være decideret halt. Både branchen og forskere har længe haft fokus på slagtekyllingers gangegenskaber for at kunne overvåge udviklingen og gribe ind, når det har været nødvendigt. 

Gang kvantificeres

For at sætte tal på kyllingernes evne til at gå er der udviklet en internationalt anvendt skala, Bristol-skalaen, hvor der tildeles point fra nul til fem. Hvis en kylling går helt normalt, får den score 0 og hvis den ikke kan gå får den score 5. Hidtil har den største opmærksomhed været rettet mod kyllinger med score 3 eller mere, det vil sige kyllinger, der som minimum er tydeligt halte, hvorved deres evne til at manøvrere og accelerere er påvirket.  

En undersøgelse af gangegenskaber hos danske kyllinger i 2011 viste, at andelen af kyllinger med score 2 lå på 83 procent – en stigning fra 34 procent i 2004/2005. Den seneste undersøgelse fra 2016/2017 viser, at andelen af kyllinger med score 2 er faldet, men ligger fortsat højt (31 procent). Kyllinger med score 2 har en lettere ujævn gang, der er klart defekt, men som ikke hindrer kyllingernes bevægelse. Det er denne gruppe af kyllinger, som forskerne nu undersøger.  

- Der mangler viden om årsagerne til score 2 og hvilken velfærds- eller sundhedsmæssig betydning det har for slagtekyllingerne. I betragtning af, hvor mange kyllinger i Danmark og udlandet, der ligger på dette niveau, er det vigtigt at skabe mere viden om problematikken, siger seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.  

Hvad betyder unormal gang for kyllingen?

For at skabe mere viden om eventuelle sammenhænge mellem score 2 og blandt andet sygdomme, skader, smerte og kropsbygning, bliver kyllinger med score 2 sammenlignet med normalt gående kyllinger med score 0. 

- Formålet er at identificere faktorer, der har betydning for forekomsten af score 2 hos slagtekyllinger, forklarer Anja Brinch Riber.   

Der indgår i alt 192 testkyllinger i forsøgene, som strækker sig fra kyllingerne er cirka 27 dage til 38 dage. Halvdelen af testkyllingerne har en score 2 og den anden halvdel er normalgående kyllinger, dvs. med en score 0.  

På de to første forsøgsdage bliver kyllingerne overvåget med video for at undersøge hvad de bruger deres tid på, hvordan deres kropsstilling er, og få tal for deres aktivitetsniveau. Den ene af dagene er de smertestillet. I dagene derefter gennemgår kyllingerne flere tests.  

Den første test bliver en forhindringsbane. Den består af en startboks, et område med forhindringer og et målområde, hvor der er placeret noget motiverende for kyllingerne, nemlig melorme og andre kyllinger. Formålet med denne test er at undersøge, om kyllingerne med unormal gang bruger længere tid på at nå målområdet end kyllinger uden unormal gang. Halvdelen af testkyllingerne er smertestillet under testen.  

Efter testen i forhindringsbanen udsættes kyllingerne for en ny test, den såkaldte conditioned place preference test. Det er en test, der bruges til at evaluere emotionelle tilstande som smerte hos dyr. I projektet er denne test for første gang nogensinde tilpasset til brug på slagtekyllinger, hvor forskerne specifikt undersøger, om kyllingerne med unormal gang oplever en positiv emotionel tilstand, når de er behandlet med et smertestillende middel. 

- Vi håber, at testen kan bruges til at få ny viden om eventuelle negative emotionelle tilstande knyttet til score 2 – især om dette niveau af gangeegenskaber er forbundet med smerte, siger Anja Brinch Riber.  

Til sidst bliver kyllingerne aflivet og undersøgt for en række mål for sygdom og sundhed med fokus på abnormaliteter i benene. Ligeledes undersøges kropsbygningen, hvor især det store bryst menes at kunne have en betydning for gangegenskaberne.   

Undersøgelsen udføres som en del af aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet angående myndighedsbetjening og sker i et samarbejde med forskerne Joanne Murrell fra Bristol Universitet og Dale Sandercock fra Scotlands Rural College. 

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Anja Brinch Riber, Institut for Husdyrvidenskab, email: anja.riber@anis.au.dk, telefon: 8715 7949 

Seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, email: mettes.herskin@anis.au.dk, telefon: 87157945, mobil: 5050 2969