Fire private malkekvægsbesætninger, som har praktiseret forlænget laktation, er blevet fulgt tæt gennem en årrække. Som en del af projektet REPROLAC har vi fokuseret på spørgsmålene: Er der forskel på forekomsten af sygdomsbehandlinger i forlængede laktationer i forhold til kortere laktationer – og er der nogen sammenhæng mellem en forlænget laktation og forekomsten af sygdomsbehandlinger i starten af den næste laktation?

I de fire besætninger har vi løbende registreret alle sygdomsbehandlinger og analyseret sammenhængen mellem laktationens længde og forekomsten af sygdomsbehandlinger.  Da der var store besætningsforskelle på såvel den gennemsnitlige laktationslængde som behandlingshyppigheden, blev alle analyser lavet for hver enkelt besætning for sig.

Korte, middel og lange laktationer
Inden for hver besætning blev alle gennemførte laktationer opdelt i tre grupper: blandt de 25 % korteste, blandt de 25 % længste eller i midtergruppen. Herefter sammenlignede vi forekomsten af sygdomsbehandlinger i de tre grupper. Behandlinger blev defineret som dels udelukkende dyrlægebehandlinger og dels behandlinger foretaget af enten en dyrlæge eller landmanden selv. For hver laktation blev det registreret, om koen blev behandlet eller ej (uanset antal behandlinger).

Ingen effekt på sygdomsbehandlinger
Uanset om vi så på alle behandlinger eller kun dyrlægebehandlinger, var der ingen statistisk signifikante forskelle på de tre grupper i nogen af de fire besætninger. Der var altså ingen forskel på sandsynligheden for, at en ko var blevet behandlet, uanset om hendes laktation var kort, middel eller lang. Jo længere laktation, jo flere dage kan koen i sagens natur risikere at blive syg. Vi lavede derfor en supplerende analyse, hvor vi så på sammenhængen mellem laktationens længde og antallet af sygdomsbehandlinger pr. dag (i denne analyse blev det samlede antal behandlinger medtaget). Heller ikke her var der nogen effekt af laktationens længde i nogen af de fire besætninger.

Effekt på efterfølgende laktation
Vi testede desuden, om der var sammenhæng mellem længden af den foregående laktation og forekomsten af sygdomsbehandlinger i de første 90 dage af den efterfølgende laktation. Længden af den foregående laktation blev igen opdelt i tre grupper: 25 % korteste, midtergruppen og 25 % længste. Analyserne blev foretaget som beskrevet ovenfor.

Der var ingen signifikant sammenhæng mellem den foregående laktations længde og forekomsten af sygdomsbehandlinger de første 90 dage af den efterfølgende laktation i nogen af de fire besætninger. Hvis man kun så på dyrlægebehandlinger var der dog i én af de fire besætninger signifikant sammenhæng mellem foregående laktations længde og behandlinger i starten af laktationen: En større andel af køerne med en lang foregående laktation modtog behandling sammenlignet med køer med kort eller middel foregående laktation. I de tre øvrige besætninger var der ingen forskel på de tre grupper af køer.

På grund af det relativt beskedne antal besætninger og en generelt lav forekomst af sygdomsbehandlinger skal ovenstående resultater fortolkes med forsigtighed. Overordnet set ser det dog ud til, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem laktationens længde og forekomsten af registrerede sygdomsbehandlinger - hverken i indeværende laktation eller i starten af den efterfølgende laktation.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Peter T. Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab, ptt@anis.au.dk, tlf. 87157834

Postdoc. Jesper Overgård Lehmann, Institut for Agroøkologi, jespero.lehmann@agro.au.dk, tlf. 87154776