Der findes endnu ikke noget entydigt svar på, hvordan en ko afgoldes bedst – dvs. overgår fra at producere mælk til ikke længere at blive malket – sådan at koens velfærd tilgodeses bedst muligt under processen. Det er almindeligt kendt, at overgangen fra høj mælkeydelse til ingen malkning kan give mælkeophobning og spændt yver, ’mælkeløb’ samt øget risiko for yverinfektioner hos højtydende malkekøer. Endvidere er kortere liggetid hos koen samt øget vokalisering velkendte adfærdsændringer i forbindelse med afgoldning, hvilket kan være udtryk for, at koen oplever ubehag og smerter.

I praksis bliver der typisk anvendt enten gradvis eller brat afgoldning. Ved gradvis afgoldning tilstræbes det at reducere koens mælkeproduktionen før den sidste malkning, typisk ved at malke hende færre gange pr dag i dagene op til afgoldning og/eller ved at reducere tildelingen af foder i dagene op til sidste malkning. Ved brat afgoldning skifter koen fra laktationsfoder til lav-energifoder samt ophører med at blive malket fra den ene dag til den anden.

Mindre energi i foderet giver tegn på sult

Men hvordan oplever koen egentlig denne overgang og hvilken strategi er koen bedst tjent med? Det har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt i de forgangne år. Når køerne fodres med foder med lavere energiindhold, før malkning ophører, medfører det negativ energibalance og tydelige tegn på sult hos dyrene. Det gav anledning til anbefalinger om ikke at sænke energiindholdet i foderet ved afgoldning men ’nøjes’ med at sænke malkefrekvensen i dagene før afgoldningsdagen.

Ny undersøgelse sætter fokus på yveret ved afgoldning

”Hvordan koen oplever afgoldningsperioden, handler imidlertid om mere end sult”, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, én af deltagerne i det nyligt afsluttede afgoldningsprojekt.  ”I denne artikel præsenteres resultater omkring hvordan yverets kliniske tilstand bliver påvirket af de forskellige tiltag for at reducere mælkeproduktionen og dermed lette afgoldningen – herunder nedsat energiindhold i foderet samt nedsat malkefrekvens”, forklarer Mette S. Herskin.

Dataindsamlingen i undersøgelsen

I studiet undersøgtes enkeltvis eller kombineret effekt af ændringer i foderets energiindhold samt malkefrekvens i en syv-dages periode op til sidste malkning. Effekten blev målt på kliniske yverkarakteristika hos i alt 119 Holstein malkekøer på Danmarks Kvægforskningscenter ved AU Foulum.

I løbet af en uge før og en uge efter sidste malkning har forskerne blandt andet indsamlet data på følgende:

• Fasthed og ømhed af yveret
• Afstand mellem haserne (baseret på foto)
• Reaktion på mekanisk yverstimulation samt graden af yverspændthed (fylde)

God effekt på yveret af lav-energifoder 

Undersøgelsen viste, at de almindeligt praktiserede afgoldningsprocedurer kan påvirke yverets kliniske karakteristika og føre til reaktioner ved påvirkning af yveret, som kan tyde på ubehag hos de højtydende malkekøer.

I ugen før sidste malkning sænkede fodring med lav-energifoder risikoen for, at køerne havde et spændt yver og reducerede graden af mælkeophobning. Endvidere viste køerne, på denne behandling, nedsat afværgeadfærd ved yverstimulation, hvilket tyder på, at disse køer oplevede mindre yver-relateret ubehag eller smerter. Den samme virkning sås i ugen efter afgoldning.

Desuden holdt køerne lavere afstand mellem haserne, som forskerne betragter som et udtryk for et mindre fyldt og/eller ømt yver. Der fandtes ingen klar effekt af nedsat malkefrekvens på de undersøgte yverkarakteristika. Dog er det, ifølge forskerne, vigtigt at fremhæve, at før afgoldning blev de fleste kliniske karakteristika af praktiske grunde indsamlet relativt få timer efter morgenmalkning (hvor såvel køer malket 1 som 2 gange/døgn blev malket), hvorfor effekterne af malkefrekvens ikke forventedes at være udtalte på dette tidspunkt.

”Vores resultater tyder på at man, ved brug af gradvis afgoldning, forårsaget af tildeling af lav-energifoder, kan påvirke yveret i en retning, der medfører mindre ubehag og/eller smerter, end når køerne afgoldes brat. Tidligere resultater har imidlertid vist, at gradvis afgoldning, med energifattigt foder, medfører negativ energibalance og adfærdsmæssige tegn på sult. Der har derfor også en negativ virkning på dyrevelfærden at reducere energitildelingen før sidste malkning og den samlede belastning kender vi ikke. Videre studier, som involverer motivationelle målinger og samlet tager højde for alle potentielle negative effekter af de forskellige afgoldningsstrategier, er nødvendige for at forstå de velfærdsmæssige konsekvenser af afgoldning for højtydende malkekøer”, slutter Mette S. Herskin.

I projektet indgik endvidere forsøgsbehandlinger, hvor køerne blev behandlet med dopamin agonisten cabergoline (det virksomme stof i lægemidler til afgoldning af køer). Lægemidlerne er ikke godkendt i Danmark, og resultaterne omtales ikke yderligere her.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering	Mælkeafgiftsfonden
Samarbejdspartnere	Ingen eksterne samarbejdspartnere
Ekstern kommentering	Ingen
Interessekonflikter	Ingen
Læs mere	Link til videnskabelig artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0034528821003635   Tidligere omtaler af projektet: Nye anbefalinger til afgoldning af højtydende malkekøer Malkekøer, der afgoldes med en typisk goldration, viser tegn på sult PP-præsentation (7. september 2021): Afgoldningsstrategi – virkning på råmælk og produktion i næste laktation
Kontakt	Projektleder: Seniorforsker Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.  E-mail: Mogens.Larsen@anis.au.dk Leder af arbejdspakke vedr velfærd: Professor Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.  E-mail: Margitbak.Jensen@anis.au.dk Postdoc Guilherme Franchi, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: amorimfranchi@anis.au.dk