Med et beskedent smil tager Søren Østergaard imod på sit kontor på AU Foulum og takker for lykønskningen i forbindelse med hans professorat. Tilfældigheder og generelle omrokeringer gør, at det knap så store kontor i nær fremtid udskiftes med et større lidt længere oppe ad gangen. Sceneskiftet symboliserer et fint afsæt for Søren Østergaards fremtidige virke med professoratets tyngde bag hans forskning.

Søren Østergaards mangeårige ansættelse på Aarhus Universitet krones nu med professoratet i Husdyrsundhedsøkonomi. Inden for området husdyrsundhedsøkonomi udvikles koncepter, værktøjer og dataanalyser, der understøtter beslutningstagningen bag sundhedsfremmende tiltag på forskellige niveauer. "Min forskning vil omfatte kvantificering af den økonomiske effekt af husdyrsygdomme og rentabiliteten af specifik sygdomshåndtering samt udvikling af effektive sundhedsstrategier og -procedurer", fortæller Søren Østergaard. Han fortsætter: "Faget bevæger sig i en retning, hvor man kigger på, hvordan man håndterer beslutninger for husdyrsundhed på flere niveauer. I dag ser man også på politiske, sociale, økonomiske og tekniske aspekter for at sikre, at tiltagene er til gavn for hele samfundet". Husdyrproduktionen er i dag udfordret af en offentlig bekymring for brugen af antibiotika, husdyrvelfærd, miljøpåvirkningen og klimaet. Både fra samfundets og de enkelte landmænds side er der et stigende behov for at kvantificere de komplekse forhold og dilemmaer i et økonomisk perspektiv for at kunne udvikle en bæredygtig produktion i fremtiden. "Jeg tror, at husdyrsundhedsøkonomi og modellering af husdyrbesætninger kan spille en vigtig rolle i denne udvikling for at kunne optimere og prioritere på alle niveauer i produktionen", siger Søren Østergaard. 

Søren Østergaard er meget glad for, at Aarhus Universitet har valgt at prioritere hans forskningsområde med et professorat, og han ser det som en blåstempling af, at universitetet vægter området. "Det føles som at få et nyt job med et særligt ansvar", siger Søren Østergaard og fortsætter: "jeg vil bl.a. fokusere på at trække viden hjem fra udlandet, og jeg vil være meget bevidst om mit nye ansvar både i forhold til forskningsprojekter, men i høj grad også i forhold til min undervisning; de studerende skal vide, hvad der foregår ude i verden. Jeg vil fokusere på, hvordan man i udlandet griber sundhedsøkonomi an, og hvordan vi kan trække det hjem til Danmark".

Karrieren i forskningens tegn har givet mange oplevelser. "Forskning skal løse et problem", siger Søren Østergaard, og fortsætter "i dag er der en meget kortere vej til implementering, end der var tidligere". Det sjoveste, Søren Østergaard har været med til, er at se sin forskning få et liv i erhvervet. Han har været med til at udvikle og er stadig en del af spin off-virksomheden SimHerd A/S, der udbyder simuleringsmodeller til malkekvægbesætninger. Derudover har han som projektleder været med til at udvikle de værktøjer, som Dyrlæger & Ko (organisation, der dækker halvdelen af de danske kvægdyrlæger) bruger i praksis. De største udfordringer inden for Søren Østergaards forskningsområde er at få fat i gode data, som beskriver, hvor meget sygdom der rent faktisk er i de danske besætninger, og hvad virkningen er af de tiltag, der sættes i gang.

Et godt netværk er essentielt for at kunne forske. "Jeg er blevet mere opmærksom på betydningen af mit netværk med tiden", siger Søren Østergaard og understreger, at det netop også er netværket, der gør hele forskellen. "Det er givtigt, og det er en betingelse for at komme med på store forskningsprojekter". Danmark er et lille land, hvor man mærker konkurrencen, men alle ved, at samarbejde er vigtigt, så konkurrencen har et fornuftigt leje. Søren Østergaards netværk består af bl.a. kvægrådgivere, dyrlæger, landmænd og virksomheder, og derudover er han formand for et netværk for produktionssystemer, teknologi og management, der er nedsat af Forskningsudvalget for Kvæg.

I dag opfordres unge forskere til udlandsophold for at fremme deres karriere. "Jeg kan nemt forstå argumenterne for at tilskynde de unge til at tage ud i verden", siger Søren Østergaard. I sin tid var han selv på et kortere udlandsophold på Cornell University i USA. Det medførte et givende samarbejde med en professor derfra. I dag har han et godt internationalt forskernetværk, bl.a. fra flere EU-projekter.

Verden i dag er langt mere kompleks end tidligere, og det er ikke længere kun landmænd, der interesserer sig for sundhedsøkonomi, men også samfundet. Det betyder flere reguleringer og fokus på de økonomisk bedste løsninger for både besætninger og samfund. "Jeg har det allerbedste udgangspunkt for min forskning på AU Foulum, hvor jeg kan samarbejde med mange forskellige eksperter i husdyrvidenskab", siger Søren Østergaard.

Søren Østergaard er rundet af landbruget, og når han lukker sin arbejdsdag på AU Foulum ned, tager han hjem til sin egen bedrift. Hans hustru er landmand og passer familiens bedrift på fuld tid. Cirklen er således sluttet for den nyudnævnte professor, der har både forskning og praktik helt tæt inde på kroppen.     

Søren Østergaards fokusområder

• Økonomiske analyser af sygdomme og tiltag på besætnings- og sektorniveau
• Integrere husdyrsundhedsøkonomi i forskningsaktiviteter med fokus på ernæring, sundhed, velfærd og avl
• Cost-benefit-analyser af nye teknologier og produktionssystemer
• Økonomiske analyser af samfundets udbytte af sundhedsfremmende regulering; hvilke tiltag giver mest sundhed for pengene?
• Udvikling af overvågnings- og beslutningsstøtteværktøjer.