Der har i en årrække været forsket i mulighederne for at erstatte soja og raps med hestebønner i foderrationen til malkekøer på Aarhus Universitet i Foulum. Resultaterne herfra blev fremlagt på årets Fodringsdag i Herning af professor Martin Riis Weisbjerg og Marlene Tax Clausen fra Aarhus Universitet. De fremviste begge tal på, at hestebønner er et fint alternativ til soja og raps og gav samtidig gode anbefalinger til opbevaring og udfodring af hestebønner.

Baggrunden for forskningen har været ønsket om mere lokalt og GMO frit foder, herunder proteinfodermidler, til malkekøer og mindre import af proteinkilder. Der har været en meget positiv udvikling i dyrkningen af hestebønner over de senere år, således er udbytte, høsttidspunkt og dyrkningssikkerhed nu på et niveau, hvor hestebønner er konkurrencedygtige i visse sædskifter.

Der har dog været behov for at undersøge, hvorledes erstatning af soja og raps med hestebønner påvirker effekten på mælkeproduktionen, samt at belyse de praktiske udfordringer, der er ved opbevaring og udfodring af hestebønner. Derfor har forskerne blandt andet testet såvel toastede som ikke toastede hestebønner mod raps og mod soja i produktionsforsøg, hvor væsentligste respons har været mælkeproduktion, foderoptagelse, og mælkens sammensætning, herunder fedtsyrer og metabolitter i mælken.

Highlights fra fodringdagen om brug af hestebønner i foderrationen til malkekøer er følgende:

• Der fandtes ingen negativ effekt på mælkeydelsen selv ved meget høje andele af hestebønner i totalrationen (op til 27% af tørstof). Hestebønner er således pt. det mest lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler.
• Tørring til max. 15% vand er en sikker konserveringsmetode – men kræver lagerkapacitet, udstyr og tålmodighed.
• Hestebønner skal toastes, hvis det kan kombineres med tørring – ellers ikke.
• Hestebønner bør vådtoastes, idet mælke- og EKM-ydelsen samt AAT-indholdet stiger ved vådtoastning.
• Syrebehandling af hele hestebønner sikrer god holdbarhed op til ca. 28% vand. Dette kræver dog den rette mængde propionsyre og at hele overfladen af alle bønner skal være dækket.
• Det anbefales at formale hestebønner fint – undtagen hvis det er rationer med meget høj vombelastning.
• Hestebønner kan afskalles, hvis der ønskes øget energiindtag og hvis det kan ske løbende på gårdanlæg således, at skaller kan gå direkte i kvie- eller goldko-blandinger.
• Crimpning kan ikke anbefales, da det øger risikoen for varmedannelse og forringet stabilitet.

”Med udgangspunkt i et fremtidigt krav om 100% GMO frit foder samt foder, der er lokalt produceret, så er hestebønner p.t. det bedste alternativ til soja og raps. Samtidigt har det også et lavt fosforindhold sammenlignet med rapsskrå”, fortæller Martin R. Weisbjerg. Han skønner, at potentialet for avl af hestebønner i Danmark vil ligge på mellem 75.000-100.000 ha med de nuværende prisrelationer.

Du kan se/gense undersøgelsens resultater fra præsentationen på Fodringdagen 2021 i Herning v. professor Martin Weisbjerg.