Stigende bekymring om udledning af overskud af fosfor til vandmiljøet har ført til stramninger i lovgivningen for danske og europæiske mælkeproducenter, og der stilles krav om at reducere fosfor-udledningen med henblik på at undgå overgødskning og minimere landbrugets påvirkning af vandmiljøet.

Fytase er et enzym, der bruges i stort omfang til én-mavede dyr for at øge tilgængeligheden af fosfor i foderet. Det har endnu ikke været helt klarlagt, hvorvidt dette enzym vil kunne bruges til at øge fosfor -tilgængeligheden på samme vis hos drøvtyggere. Derfor er der gennemført et studie ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet med det mål at teste, om fytase i foderet kan reducere fosfor -udledningen fra malkekøer. Endvidere var målet at undersøge om effekten af fytase afhang af proteinkilden. 

Fodringsforsøget

Forsøget blev gennemført ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU Foulum. Her er udskillelsen af fosfor i afføringen/fæces og via urin samt “total fordøjelighed” blevet målt hos 24 malkekøer. Køerne var opdelt i fire blokke efter paritet (dvs. antal kælvninger) samt laktationsstadie.

Der indgik i alt seks forskellige typer foder baseret på tre forskellige proteinkilder (ikke-toastede hestebønner, rapsskrå og sojaskrå), med og uden tilsætning af fytase. De seks typer foder var alle sammensat med et fosforindhold under minimumskravet. Andelen af proteinkilden udgjorde 30-40% af det totale fosfor. Grovfoder/kraftfoderforholdet lå på 60:40 for alle seks foderbehandlinger. 

Fosfor-fordøjeligheden i proteinkilderne

Resultaterne viste, at rapsskrå førte til større udskillelse og lavere fordøjelighed af fosfor end de to andre proteinkilder. Der var ingen forskel i energi-korrigeret mælk (EKM) blandt de tre proteinkilder, men hestebønner og rapsskrå resulterede i en højere fedtprocent i mælken sammenlignet med sojaskrå. Dette studie indikerer, at fordøjeligheden af fosfor i rapsskrå (41,8%) er lavere end i ikke-toastede hestebønner (46.7%) og sojaskrå (49,3%), men en del af denne effekt kan skyldes, at foderrationen med raps havde et lidt højere fosforindhold end de andre rationer. 

God effekt af fytase i tidlig laktation

Fytase øgede fosforfordøjeligheden hos køer i tidlig laktation og reducerede dermed udskillelsen af fosfor i gødningen, men der blev ikke observeret nogen effekt for køer i midt-laktation. Dette kan skyldes, at køer i tidlig laktation har et højere fosforbehov og dermed er i stand til at udnytte det ekstra fosfor, som bliver tilgængeligt vha. fytasen. Derimod har køerne i midt-laktation et lavere behov, som formentlig allerede var dækket, selvom fosforindholdet i rationerne var under minimumsnormerne. Mineralbalancen for både fosfor, calcium og magnesium blev forbedret ved at tilsætte fytase i tidlig laktation.

Samlet set viste resultaterne, at det med ikke-toastede hestebønner er muligt at sænke fosfor i foderet uden at kompromittere mælkeproduktionen. Ved at tilpasse fosforindholdet i foderet mere præcist til fosforbehovet gennem hele laktationen kan man opnå en bedre fosforfordøjeligheden samt reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet. Endelig viser resultaterne, at der i praksis er mulighed for at reducere fosforindholdet i foderet, og at få en bedre udnyttelse af fosfor ved at tilsætte fytase og gøre fosfor mere tilgængeligt, hvis tilgængeligheden heraf, er den begrænsende faktor.

Resultaterne er en del af et MSc-eksamensprojekt udført af Giulio Giagnoni fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Flere oplysninger

Giulio Giagnoni, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: gigi@anis.au.dk

Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Marianne.Johansen@anis.au.dk