Et af de større problemer i økologisk svineproduktion, er den høje dødelighed blandt pattegrise. Aarhus Universitet gennemførte i 2018/2019 en stor undersøgelse af pattegrisedødelighed i økologiske besætninger, der viste, at 29 % af alle pattegrise døde, inden de som 7 uger gamle fravænnes.

Men under hvilke omstændigheder pattegrisene bliver klemt, er ikke undersøgt før.

Derfor har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet analyseret en række videooptagelser fra de hytter, hvor søerne farer. På videooptagelserne er det specifikke dødstidspunkt blevet identificeret for pattegrise, der var konstateret klemt ihjel baseret på obduktion.  

Ihjellægninger blev undersøgt hos to forskellige typer af genetiske linjer (hybrider) fra hhv. DanBred og Topigs Norsvin. De to hybrider blev valgt på grund af forskelligt fokus i deres avlsmål.

Begge hybrider er avlet efter store kuld, men Topigs Norsvin har avlsmål for moderegenskaber – heriblandt at antallet af pattegrise ikke skal overstige antallet af patter på soen, mens DanBred på det tidspunkt undersøgelsen blev gennemført, havde et avlsmål om flest levende grise på dag 5.

Projektet har modtaget støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, som er en erhvervsstøtteordning under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Overraskende resultater

Tidligere har særligt den type adfærd, der betegnes som ”flopping”, hvor soen bevæger sig direkte fra stående position til liggende sideleje, været set som højrisikoadfærd.

Men den nye undersøgelse viser, at det ikke er her, den største andel af ihjellægninger finder sted, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Kun 7% af klemningstilfældene var et resultat af ”flopping”. De positionsskift med højest dødelighed var i forbindelse med, at søerne rullede (31%) eller gik fra stående position til at lægge sig ned på maven (22%). Resultaterne viste også, at klemning mellem inventar og so skete sjældent (1%).

Undersøgelsen kaster også lys på, at en tredjedel af de grise, som blev klemt til døde, allerede var skadede eller afkræftede, inden klemningen skete. Disse grise udgjorde en større andel hos DanBred (38%) end hos Topigs Norsvin (16%). Dette kan hænge sammen med at DanBred-søer får pattegrise, der er mindre ved fødsel end Topigs Norsvin og derfor er mere udsatte.

Nye hytter

Forskerne bag undersøgelsen peger på en række mulige tiltag, der kan mindske dødeligheden blandt økologiske pattegrise.

”Som udgangspunkt er der tre ting, der kan skrues på: opstaldning, søernes moderadfærd og pattegrisenes robusthed,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Forskerne fandt at pattegrisene ofte befandt sig i det område, hvor soen ville lægge sig lige før klemningen. En af de mere lavpraktiske løsninger, kan være at designe de udendørs hytter, hvor søerne farer, så pattegrisene har bedre mulighed for og lyst til at bevæge sig steder hen, hvor soen ikke kan være og dermed ikke rent fysisk kan komme til at lægge sig på dem.

Dette er dog specielt en udfordring de første dage efter faring, hvor dødeligheden er højest, og hvor pattegrisene foretrækker at forblive helt tæt på soen.

Genetiske faktorer

I avlen kan der også være noget at hente.

Ved at avle efter højere robusthed hos pattegrisene, kan de i højere grad blive i stand til at flytte sig væk, før de bliver klemt.

Undersøgelsen viser, at hele kroppen af den klemte gris var under soen i 63% af tilfældene, og derfor vil avl for pattegrise, der er mere reaktive og derfor bedre kan give lyd, hvis de klemmes kun i nogen udstrækning forventes at afhjælpe dødeligheden.

Studier viser dog at, pattegrise kan overleve under soen i flere minutter, og derfor kan avl for en større og mere robust pattegris forventes at øge overlevelsen fra en kortvarig klemning.

 Der er også muligt at avle efter mere moderadfærd hos søerne, for eksempel at søerne er mere opmærksomme og orienterer sig mere mod pattegrisene, inden de lægger sig ned.  Dette gjorde de allerede i høj grad, når de skulle lægge sig ned, men for eksempel ikke når de rullede fra den ene side til den anden. Baseret på dette studie er det derfor ikke entydigt, hvilken moderadfærd, der i så fald skulle avles for.  

”I et andet, nyligt studie har vi set, at selvom Topigs Norsvin-søer får lidt mindre kuld, men til gengæld lidt større grise ved fødsel, så var antallet af fravænnende pattegrise faktisk ikke forskelligt fra antallet ved DanBred-søerne,” siger Cecilie Kobek Kjeldager.

Begge hybrider fravænnede ca. 13 pattegrise i gennemsnit, mens dødeligheden var på 19% hos DanBred og 12% af total fødte hos Topigs Norsvin. En mindre kuldstørrelse kan altså være med til at nedbringe graden af dødelighed” forklarer forskeren.

Af denne årsag har mange økologiske producenter de seneste år skiftet til at anvende Topigs Norsvin i økologiske besætninger. Det er endnu ukendt om det har reduceret dødeligheden på tværs af besætninger.

Brug for mere forskning

Selvom resultaterne peger i retning af, at der er konkrete steder, hvor de økologiske landmænd med fordel kan sætte ind, er der stadigvæk behov for mere forskning på området for yderligere at reducere dødeligheden, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Hun påpeger, at det kunne være relevant at undersøge om endnu mindre produktive solinjer (eller racer), ville give en større overlevelsesrate hos pattegrisene.

”Den store kuldstørrelse som søerne i Danmark har, ses som en succeshistorie af mange, men den har en mørk bagside i form af høj dødelighed – både i økologisk og konventionel produktion. Det ville derfor dels være relevant at afdække det nuværende niveau af dødelighed i økologiske besætninger, samt gennemføre yderligere studier af, hvad nye genetiske linjer kan bidrage med i forhold til f.eks. at fremme dyrevelfærd”, siger hun og fastslår:

”Det er dog en samfundsmæssig beslutning, hvilket niveau af dødelighed man kan acceptere, og i hvilken udstrækning en mindre kuldstørrelse må risikere at påvirke producentens indtjening.”