E-Vitamin er en meget vigtig antioxidant, der blandt andet beskytter mod harskning af fødevarer som mælk og kød. E-vitamin har ligeledes betydning for immunforsvaret og kan forbedre immunresponset i dyr, som er underforsynede med E-vitamin.

Der har gennem tiden været meget debat om den relative biologiske værdi af at tildele naturligt E-vitamin (RRR-a-tokoferol) og syntetisk E-vitamin (all-rac-a-tokoferol) til køer. I dag er det generelt accepteret, at den biologiske aktivitet af syntetisk E-vitamin er overvurderet i forhold til naturligt E-vitamin. I forsøg med rotter er den naturlige form af E-vitamin fundet at have en aktivitet, der er 1,36 gange højere end den syntetiske form, hvilket har været velkendt siden tilbage i 40’erne. Imidlertid har der været rejst tvivl om, hvorvidt disse resultater fundet i forsøg med rotter, kan overføres til andre dyrearter. Amerikanske, canadiske og danske undersøgelser med mennesker, kvæg/får og grise har således vist en højere udnyttelse af det naturlige E-vitamin end de officielle værdier har vist.

Forskellen på syntetisk og naturligt E-vitamin

Syntetisk E-vitamin, som kemisk benævnes all-rac-a-tokoferyl acetat, består af otte forskellige former af a-tokoferol, hvoraf kun én (RRR-a-tokoferol) er den naturlige form. Det, at E-vitamin optræder på forskellig form, skal forstås på den måde, at formerne adskiller sig fra hinanden på samme måde som venstre hånd adskiller sig fra højre hånd. For syntetisk E-vitamin findes 2x2x2=8 forskellige spejlbilleder sådan, at hver forekommer med 12,5 % i det syntetiske E-vitamin. Hvis man forestille sig, at E-vitamin skal passe som en hånd i en handske, for at blive transporteret rundt i kroppen, giver det god mening, at den naturlige form passer bedst i handsken og følgeligt har den højeste vitaminværdi (biologisk aktivitet).

Figur 1: Kemisk struktur af RRR-a-tokofe­rol - den naturlige form for E-vitamin.

Forsøg med naturligt og syntestisk E-vitamin til køer

I forhold til at tildele E-vitamin til malkekøer i praksis, har den simple måde været at tilføre mere syntetisk E-vitamin til foderet – men det har vist sig ikke at have en stor effekt på mælkens indhold af E-vitamin. ”Vi begyndte at undre os over forskellen i mælkens indhold af E-vitamin ved forskellige fodringsstrategier. Når vi fodrer køer med syntetisk E-vitamin, så kommer der ikke meget over i mælken – modsat når de fodres med græs (eller får græsensilage med højt indhold af naturligt E-vitamin). Her får mælken et væsentligt højere E-vitamin-indhold”, fortæller seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

”For at blive klogere på det, lavede vi et forsøg med køer, som fik en enkelt stor injektion i halsmusklen med 2,5 g af syntetisk E-vitamin, som jo indeholder alle otte former inklusiv 12,5 % af den naturlige E-vitamin form. Derpå fulgte vi de enkelte formers udskillelse i mælken over de næste 11 dage”, fortsætter Søren Krogh Jensen.

Koen skelner mellem syntetisk og naturligt E-vitamin og favoriserer det naturlige

Hovedresultatet af det 11 dage lange forsøg er illustreret i Tabel 1. Det viser, at 16 % af den naturlige form udskilles i mælken, 6,5 % af de tre syntetiske højredrejende former, men kun 0,7 % af de syntetisk venstredrejende former udskilles i mælk. Totalt set betyder det, at 6-7 % af det syntetiske E-vitamin udskilles i mælken.

Tabel 1. Udskillelse af syntetisk og naturligt E-vitamin i komælk efter injektion af 50 ml Ido-E Vet.

”Dermed har vi vist, at det er den naturlige form for E-vitamin, der fortrinsvis udskilles til mælken og at køer skelner mellem naturligt og syntetisk E-vitamin. Køer diskriminerer altså meget mere til fordel for naturligt E-vitamin, sammenlignet med fx rotter. Den officielle omregningsfaktor på 1,36 mellem syntetisk og naturligt E-vitamin, passer derfor ikke særligt godt med koens biologi”, forklarer Søren Krogh Jensen.

Hvor meget E-vitamin, der findes i koens mælk, afhænger således meget af, hvordan landmanden fodrer sine køer. ”Hvis man vil producere mælk med et højt indhold af E-vitamin, er det derfor vigtigt at vælge fodermidler til køerne med et naturligt højt indhold af E-vitamin, som fx frisk græs, græsensilage frem for majsensilage. Men samtidig skal man vide, at koen har en øvre grænse for, hvor meget E-vitamin der kan udskilles i mælken. Jo højere mælkeydelse – jo tyndere bliver mælken også i forhold til koncentrationen af vitaminer og mikro-mineraler”, slutter Søren Krogh Jensen.  

Fakta om projektet