Køer er ikke ensartede samlebåndsobjekter. De har forskellige ydelser, appetit og behov. Derfor skal de også fodres individuelt. Ved at udvikle og implementere nye strategier til optimering af den individuelle tildeling af kraftfoder forventer forskere, at mælkeydelsen hos den enkelte ko kan stige med op til 300 kg om året og hendes fodereffektivitet kan forbedres med 75 FE om året.

Det er noget, som kan mærkes i landmandens økonomi. Koen får også noget ud af det, idet den optimerede fodring vil nedsætte risikoen for fordringsbetingede sygdomme. Miljøet vil også få gavn: Ved at mælken produceres mere effektivt vil der blive en reduceret belastning på klimaet og miljøet pr. kg produceret mælk.

Det er alt sammen noget, som forskere fra Aarhus Universitet arbejder med i et fireårigt projekt, der støttes med i alt 6,3  mio. kr. fra Mælkeafgiftsfonden.

- Resultaterne fra projektets arbejde med at udvikle strategier for individuel fodertildeling vil direkte kunne udnyttes i besætninger med automatiske malkningssystemer (AMS). Det svarer til 25 procent af Danmarks mælkeproduktion. Resultaterne vil også kunne bruges i en betydende del af de øvrige besætninger, hvor der tildeles tilskudsfoder i automater, forklarer lederen af projektet seniorforsker Martin Weisbjerg fra Institut for Husdyrvidenskab.

Sammenhæng mellem kraftoder og øvrige foder

Forskerne vil undersøge effekten af individuel kraftfodertildeling på koens produktion, sundhed og adfærd ved tildeling af kraftfoder baseret på den reelle grundfoderoptagelse registreret via Insentec-foderkasser.

- Regulering af kraftfodertildeling kan være risikabelt, hvis det medfører betydelige ændringer i grundfoderoptagelsen og dermed øger risikoen for fodringsbetingede sygdomme. Derfor vil systemer, der indbefatter et estimat for grundfoderoptagelsen, kunne sikre robuste strategier til individuelle kraftfodertildeling med henblik på at optimere mælkeproduktionen uden at kompromittere koens velfærd og sundhed, forklarer Martin Weisbjerg.

For den højtydende ko vil individuel og dynamisk optimering af forholdet mellem kraftfoder og grundfoder være med til at sikre, at koen har tid nok til at æde og hvile og at hun har den rigtige energibalance.

Forholdet mellem mængde og kvalitet af kraftfoder tildelt i robotten og grundfoder på foderbordet kan påvirke koens besøgsfrekvens i robotten samt koens øvrige adfærd, blandt andet hvor meget tid hun skal bruge på at optage foder. Højtydende køer kan være i tidsnød, og derfor kan det måske hjælpe den travle højtydende ko at få tildelt mere kraftfoder, fordi det typisk tager kortere tid at æde kraftfoder end grundfoder.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: Martin.Weisbjerg@agrsci.dk, telefon: 8715 8046

Professor Lene Munksgaard, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: Lene.Munksgaard@agrsci.dk, telefon: 8715 7953, mobil: 2476 5079