Forventningen til dansk mælkeproduktion er, at mælkeydelsen skal stige uden at det går ud over koens sundhed. Det stiller højere krav til samspillet mellem ko og foderration for at undgå fysiologisk ubalance. Stivelsesprodukter er billige og ofte brugt til at øge energikoncentrationen med. Men en stor andel stivelse er traditionelt blevet anset for at være negativt for vommiljø, sundhed og ydelsen.

Modsat dette har en række forsøg ved AU vist, at køer tilvænnet et stabilt højt niveau af stivelse ikke går ned i energioptagelse og mælkeproduktion. Konklusionen på dette må være, at det ikke er stivelse i sig selv, der er et problem for køerne, men at problemet måske skyldes variationer i stivelsesoptaget som dagligt opstår ved afblanding og sortering i rationen.

”Meget tyder på, at man med homogene rationer - fx kompakt fuldfoder - kan komme tættere på den optimale ration, og at den øvre grænse for stivelsesrig kraftfodertildeling muligvis kan øges”, fortæller seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Mogens Larsen, som står i spidsen for projektet. 

Effekt på produktion, vomsundhed og stofskifte
Forskerne vil undersøge konsekvenserne af dag til dag variationer i stivelsesoptag (homogene versus heterogene rationer) på produktion, vomsundhed og stofskifte hos malkekøer.

Projektet er organiseret i to arbejdspakker hvor den første skal afklare de produktionsmæssige konsekvenser ved variationer i stivelsesoptaget. Den anden bygger på erfaringerne fra den første og skal i intensive forsøg afklare de stofskifte- og sundhedsmæssige aspekter ved variationer i stivelsesoptaget. I produktionsforsøget indgår der foderrationer der vil svinge i stivelsesindhold fra 19 til 23 %. Der indgår i alt 48 1. kalvskøer samt 60 ældre køer i forsøget.

Registreringerne i projektet omfatter foderoptagelse, dyrevægt, mælkeydelse, mælkens sammensætning, robotbesøg, huldbedømmelse, sorteringsadfærd, sygdomsbehandlinger og reproduktionskontrol.

Fremtidens foderrationer
Projektet forventes at udbygge viden om homogene og heterogene foderrationer, og dermed at åbne op for fodring med øget energikoncentration. Hermed banes vejen for fremtidens foderrationer, der skal understøtte den øgede mælkeydelse uden at kompromittere koens sundhed. Stivelsesrige fodermidler er typisk billigere end resten af komponenterne i rationen og derfor vil en øget kornandel overordnet set betyde en billigere ration. Yderligere forventes det, at omfanget af subklinisk acidose reduceres. 

”Vi forventer også, at resultaterne fra de forskellige forsøgsaktiviteter kan bruges til udvikling af managementværktøjet (NorFor) vedrørende blanding af fuldfoder til malkekøer og betydningen af at holde en stabil fodersammensætning”, slutter Mogens Larsen.

Flere oplysninger         
Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Mogens.larsen@anis.au.dk