Kontrol af dyrevelfærd: nødvendig men uretfærdig
Landmænd oplever, at myndighedskontrol af dyrevelfærd på gårdene er en nødvendig foranstaltning, men at den kan være både frustrerende og uretfærdig.
Sig ordet ”dyrevelfærd” til en landmand, en forbruger og en myndighed og du får tre forskellige reaktioner, da de har hver deres tilgang til begrebet. Landmænd er fokuserede på produktion og effektivitet, forbrugerne på, hvordan de tror dyrets oplevelser er, og myndighederne på, om gældende regler overholdes.
Hvordan fungerer samspillet mellem landmænd og myndigheder i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd på gårdene? Det har antropolog Inger Anneberg undersøgt i sin ph.d.-afhandling.
Med den stigende fokus på dyrevelfærd i Danmark og resten af EU er der brug for, at landmænd og myndigheder har et positivt og konstruktivt samspil – ikke alene for dyrenes skyld men også for at tilfredsstille forbrugernes ønsker og landmændenes behov.
Uønskede besøg
Husdyrvelfærd stiller krav. Love, regler, bekendtgørelser og anbefalinger fra regeringen og fra EU drysser ned over landmanden – og kontrol skal der til for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Siden 2004 er antallet af uanmeldte kontrolbesøg hos husdyrbrugere fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol steget betragteligt.
Kontrolbesøgene er ikke lige velset alle steder – men hvordan kan det være?
- Jeg undrede mig over, hvorfor landmænd tilsyneladende er irriterede over eller utrygge ved, at der kommer kontrolbesøg på gården for at se, om dyrevelfærden er i orden. Og hvorfor er landmænd så defensive, når der kommer spørgsmål om dyrevelfærd på banen, lyder det fra Inger Anneberg.
På gårdbesøg for at tage pulsen
Iklædt gummistøvler og kedeldragt drog Inger Anneberg ud i staldene og kom under huden hos landmænd og myndigheder. Hun lyttede med, når der kom kontrolbesøg på gårdene, og side om side med landbrugsmedarbejdere svingede hun kost og foderskovl på kvæg- og svinebesætninger.
- Som en konsekvens af den voksende fokus på dyrevelfærd blandt husdyr i Danmark er antallet af konflikter mellem landmænd og myndigheder også steget, siger Inger Anneberg.
Et af paradokserne er, at landmænd ønsker, at inspektionerne skal være standardiserede og fuldstændig ens for alle, men at landmændene samtidig udtrykker, at deres egen praksis virker bedre, end hvis de ændrer deres metoder for at overholde reglerne.
Landmændene var med på, at kontrollen er nødvendig for at undgå snyd, men at kontrollen alligevel er uretfærdig og at der nærmest altid kan findes fejl, hvis inspektøren er indstillet på at finde nogle.
Landmænd arbejder med dyr til dagligt og har oparbejdet en praktisk viden og erfaring omkring håndtering og forståelse af dyr. De udveksler også erfaringer med andre landmænd og med dyrlæger og landbrugsrådgivere. Til gengæld har landmænd brug for mere viden omkring skoven af lovgivningen på området.
- De landmænd, som jeg talte med i mine undersøgelser, efterlyser ikke information om dyrevelfærd i bred forstand. I stedet efterlyser de konkrete oplysninger om lovgivningen på området, så de kan tilpasse deres egne systemer, bygninger og management. Det behov mener jeg, man burde fokusere mere på, siger Inger Anneberg.
Objektivitet, tilpasning og hensyntagen
Et andet område, der kan gives mere opmærksomhed, er, om man kan justere den måde hvorpå kontrolbesøgene udføres. Som det er nu, hvis en landmand ikke overholder reglerne, risikerer han eller hun ikke alene politianmeldelse eller bøder men også en reduktion af sit EU-tilskud. Det er selvsagt en negativ oplevelse for landmanden.
Der kan også være et dilemma for kontrollanten, som på den ene side skal vurdere, om reglerne overholdes til punkt og prikke og notere alle fejl, men på den anden side vil i dialog med landmanden om, hvordan landmanden bedst kan tage hensyn til sine dyrs velfærd inden for de rammer der er på den pågældende gård.
- En alternativ tilgang til kontrolbesøgene kunne være, at man ikke alene retter sit fokus på, at landmanden skal overholde reglerne, men også på at motivere landmanden. Man kunne eksempelvis udvikle mere interaktive kontrolbesøg, hvor man tager højde for forskellene mellem landmænd, siger Inger Anneberg og fortsætter:
- Det kan dog kun lade sig gøre, hvis man samtidig udstyrer kontrollanterne med bedre tid og med gode kommunikationskompetencer, der åbner døren til dialog.
Yderligere oplysninger: Videnskabelig assistent, ph.d. Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: inger.anneberg@agrsci.dk, telefon: 8715 7854, mobil: 2174 5708