Der slagtes hvert over mere end 100 millioner kyllinger i Danmark. Herudover eksporterer Danmark omkring 19 millioner fjerkræ. Når de transporteres til slagtning har de ikke adgang til foder og oftest heller ikke til vand.

Forskere fra Aarhus Universitet har i et rådgivningsnotat til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennemgået den eksisterende forskning i hvor længe slagtefjerkræ kan undvære vand, uden at det går ud over deres velfærd.

Dyr drikker vand for at opretholde kroppens væskebalance og dermed undgå dehydrering. Hvis adgangen til vand er begrænset eller helt forhindret vil motivationen for at drikke stige, og man taler om tørst, når dyrenes drikkemotivation overstiger et givet niveau. Tørst er negativt for dyrs velfærd. Dehydrering kan kvantificeres ved hjælp af en række fysiologiske indikatorer, men hvordan tegn på dehydrering præcist hænger sammen med, hvornår tilstanden ’tørst’ indtræder, kendes ikke i detaljer. I mangel af denne viden har forskerne i denne rapport betragtet tidlige tegn på dehydrering som den centrale indikator i vurderingen af hvornår, at tilstanden tørst indtræder. Dette betyder, at det ikke kan udelukkes, at tilstanden indtræder tidligere.

Øget drikkemotivation efter seks timer

Den gennemgåede forskning viser, at i klimaneutrale forhold har slagtekyllinger øget drikkemotivation efter seks timer uden vand. Dog er mængden af data fra perioder, som er kortere end 6 timer meget begrænset, og det kan derfor ikke udelukkes, at dehydrering opstår tidligere. Hos æglæggende høner har man observeret de første tegn på tørst efter to timer uden vand.

Der findes kun få studier af, hvordan slagtefjerkræs velfærd påvirkes af såvel dehydrering som tørst. Blandt disse studier er det kun ganske få, som er udført under transportforhold, hvor kyllingerne oplever klimatiske forhold, pladsforhold samt en række fysiske påvirkninger, som afviger betydeligt fra produktionsforhold. Det betyder, at vurderingen af hvor lang tid slagtefjerkræ kan undvære vand, uden at det går ud over deres velfærd, er baseret på et spinkelt grundlag af videnskabelig evidens, hvor man kun har målt på fjerkræ i besætning og ikke under transport.

Forskerne bag rapporten tager derfor forbehold for den begrænsede mængde tilgængelig litteratur og henviser til, at yderligere undersøgelse af området kan være nødvendig.