Da coronasmitten bredte sig i foråret 2020 stiftede mange danskere for første gang bekendtskab med begrebet forskningsbaseret myndighedsbetjening. For rullende kameraer kunne man opleve at myndighederne fremlagde forskningsbaserede beregninger, modeller og redegørelser, som udgjorde grundlaget for de kritiske beslutninger omkring håndtering af coronakrisen. 

Stigende efterspørgsel på videnskabelig rådgivning

Det er dog langt fra kun på sundhedsområdet, at der er efterspørgsel på videnskabelig rådgivning. 

- Overalt i Europa er der stigende efterspørgsel på forskningsbaseret rådgivning på landbrugs- og miljøområdet, siger direktør Niels Halberg fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Og der er stigende internationalt fokus på de principper og processer, som den såkaldte ”science-based policy advice” bygger på. 

Mange regeringer i Europa har vedtaget ambitiøse mål på landbrugs- og fødevareområdet; f.eks. om at reducere udledningen af drivhusgasser og forbedre miljø og biodiversitet. Samtidig er en effektiv og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresektor vigtig for fødevareforsyning og økonomi.

Beslutninger kan være både komplicerede og konfliktende, og det er med til at gøre spørgsmål om landbrug, fødevarer, klima og miljø til varme emner på den politiske dagsorden. I flere lande er den forskningsbaserede rådgivning blevet genstand for heftig debat. Det medfører behov for at forskerne – og deres institutioner – følger klare og stringente principper for at sikre uafhængighed og armslængde, høj videnskabelig kvalitet og gennemsigtighed. 

Ved Aarhus Universitets fakultet for Technical Sciences (AU TECH) er der lang tradition for at yde forskningsbaseret myndighedsrådgivning til bl.a. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Rådgivningen koordineres af DCA og DCE, der som de første i Europa følger et ISO 9001 certificeret kvalitetsledelsessystem. 

På den baggrund tog DCA og DCE initiativ til at holde det første europæiske seminar med fokus på forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for landbrug, fødevarer, klima og miljø. Over 200 forskere og rådgivere fra hele Europa deltog i seminaret (webinaret), som blev holdt den 16. - 17. marts 2021.

Store udfordringer for fødevareforsyning, klima og miljø

Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at der er kæmpemæssige udfordringer på landbrugs- og miljøområdet. Det gjorde Patrick Flammarion, fra Frankrigs nationale Institut for landbrug, fødevarer og miljø (INRAE), helt klart i sit indlæg, hvor han bl.a. pegede på udfordringer i forbindelse med klimaforandringer, miljø- og biodiversitet, befolkningstilvækst og ressourceudnyttelse. 

Det er udfordringer, som kræver grundlæggende forandringer i både landbrug, fødevareproduktion, ressourceforvaltning og den enkelte borgers livsstil. På disse områder er det vigtigt at der kommer synergi mellem forskningen og myndighedsrådgivningen. Derfor har INRAE oprettet et kontor for videnskabelig ekspertise og myndighedsrådgivning som Patrick Flammarion er direktør for. 

Ifølge Patrick Flammarion har forskningsmiljøerne en stor opgave i at identificere og beskrive udfordringerne. Han pegede på, at forskerne er forpligtede til at påtage sig rollen som eksperter og rådgivere. Samtidig skal de også bidrage til at oplyse offentligheden, de skal forme partnerskaber med ”policy actors” og de skal udnytte deres viden om de samfundsmæssige udfordringer i forhold til yderligere forskning og innovation. 

Rådgivning på kontroversielle områder

Store dele af landbrugs- og miljøforskningen foregår på kontroversielle områder, hvor forskellige interessent grupper er uenige om mål og midler. Det kan f.eks. være i forbindelse med spørgsmål om fødevarernes klimabelastning, landbrugets miljøbelastning eller husdyrenes velfærd i forskellige produktionssystemer. Den videnskabelige rådgivning kan samtidig have store konsekvenser for specifikke samfundsgrupper såvel inden for erhverv som det øvrige samfund. 

I sit indlæg adresserede professor og forskningsdirektør Frank O’Mara fra den irske fødevare- og landbrugsforskningsinstitution Teagasc netop spørgsmålet om videnskabelig rådgivning på kontroversielle områder. Hans forslag er, at man som forsker skal fokusere på grænsen mellem at levere forsknings baserede analyser, som baggrund for de politiske processer snarere end specifik rådgivning vedrørende politiske beslutninger; pointen er at forskerne skal være uafhængige og ikke involvere sig i selve den politiske beslutningsproces. 

Den forskning, som rådgivningen bygger på, bør så vidt muligt publiceres i internationale tidsskrifter med såkaldt peer review, dvs. kritisk granskning af fagfæller. Men samtidig skal forskningen og rådgivningen gøres nemt tilgængelig for både interessenter og offentligheden i det hele taget; altså ikke kun for myndighederne. Frank O’Mara’s anbefaling er, at forskerne afsætter tid til at mødes med interessenterne og fremlægge deres forskning for dem. 

Integritet og uafhængighed

Når den videnskabelige rådgivning påvirker mange menneskernes livsvilkår, må det været krav, at rådgivningen er objektiv og uafhængig. Det kræver bl.a. at processen omkring tilblivelsen af rådgivningen er transparent, og at det er muligt at efterprøve det videnskabelige grundlag for rådgivningen. Sådanne principper er formuleret på forskellig vis og med forskellige vægt på tværs af internationale organisationer, hvilket fremgår af et overblik, som professor David Budtz Pedersen, fra Aalborg Universitet i København fremlagde på seminaret. 

En del af seminaret fokuserede derfor på principper og procedurer. I sit indlæg præsenterede Lieve Herman præsident for komiteen for videnskabelig integritet ved ILVO i Flandern forslag til guidelines, som skal sikre integritet og uafhængighed i den rådgivning, som ILVO leverer. Petra Engel fra italienske CREA gennemgik institutionens principper for opbygning af kompetence, diversitet, uafhængighed og transparens. Endelig gennemgik Hanne Bach fra Aarhus Universitet det kvalitetssikringssystem, som AU TECHs rådgivning bygger på.

Interne udfordringer i universitetsmiljøerne

Men principper og procedurer er ikke altid tilstrækkelige forudsætninger for høj kvalitet og relevans af rådgivningen. I sit indlæg pegede Bram de Vos, som leder miljøvidenskabsgruppen på det hollandske universitet Wageningen på nogle af de interne udfordringer, som universiteterne skal håndtere i forbindelse med myndighedsbetjeningen. 

Mange forskningsmiljøer er ”mono-disciplinære”, mens de problemer, som rådgivningen skal adressere, går på tværs af discipliner. Det kan i mange tilfælde kræve høj faglig ekspertise, at sætte en mono-disciplinær rådgivning i den rette kontekst; og et ministerium har ikke nødvendigvis en sådan ekspertise. Derfor har forskningsmiljøerne et ansvar for at sikre denne tværfaglige kvalitet i rådgivningen. 

Bram de Vos gjorde også opmærksom på, at universiteterne har en forpligtelse til at stille deres viden til rådighed for samfundet, og mange forskere brænder da også for at stille deres viden til rådighed. Det er imidlertid ikke altid, at myndighedsbetjening er velset i forskningsmiljøerne. Nogle forskere har et ideal om ”akademisk frihed”, og kan have svært ved at forlige sig med tanken om at levere ”bestilt forskning”, hvor problemstillingen er en del af opgaven. 

På den anden side kan det blive et problem, hvis man som forsker udelukkende arbejder med myndighedsbetjening. I hvert fald pegede chefforsker Pasi Rikkonen fra Luke i Finland på, at hvis man udelukkende arbejder med aktuelle problemer, så er der en fare for at man kan miste tilskyndelsen til at deltage i front forskning og opbygning af nye kompetencer. 

Modtagernes behov 

På seminaret var der også diskussioner om de problemstillinger og udfordringer, som modtagerne af rådgivningen står overfor. Repræsentanter fra ministerier i Belgien, Danmark og Finland redegjorde alle for det store behov deres ministerier oplever for forskningsbaseret rådgivning og udtrykte generelt stor tilfredshed og respekt for det faglige niveau og processerne bag rådgivningen. Imidlertid pegede de også på udfordringer med at sikre konsistens i rådgivningen, undgå interessekonflikter og i det hele taget organisere rådgivningen på den rigtige måde, herunder også indenfor ministerierne selv. 

- ”Der blev præsenteret spændende tanker fra oplægsholderne om fx hvordan man kan nytænke involveringen af forskningsbaseret rådgivning i strategisk politik udvikling”, forklarer prodekan Kurt Nielsen, AU Tech, som ledede debatten med modtagerne. ”Men det er vigtigt samtidigt at fastholde principperne om armslængde og åbenhed”. 

Stor forskel i organisering af rådgivning i Europa

Og der er endda meget stor forskel på organiseringen af den forskningsbaserede rådgivning i forskellige lande. Det viser resultater, som professor David Budtz Pedersen, fra Aalborg Universitet i København fremlagde på seminaret. 

I forbindelse med sin forskning i ”Science advise” arbejder David Budtz Pedersen på en kortlægning af området, og den viser bl.a., at i nogle lande er det forskere, som er ansatte i sektorforskningsinstitutioner under et ministerium, som står for rådgivningen. Andre steder er nationale akademier, forskningsråd, tænketanke eller universiteter, ansvarlige for forskellige typer af myndighedsrådgivning. 

Forskellighederne har bl.a. fået OECD til at pege på at der er et behov for at udvikle generelle principper for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. 

Behov for samarbejde

Forskelligheden understreger netop behov for samarbejde og diskussion af principper, procedurer og ”best practices”. I sit afsluttende indlæg pegede Niels Halberg, derfor på muligheden for at stifte en netværk for forskere og rådgivere, som arbejder med forskningsbaseret rådgivning inden for de relevante dele af TECH’s forskningsområder. 

På den baggrund gennemføres i øjeblikket en undersøgelse som skal kortlægge interessen og behovet for et sådant netværk.