Deres motto kunne være ”slow grow”. En flok økologiske slagtekyllinger, der indgik i et forsøg på Aarhus Universitet, viste, at langsom tilvækst giver bedre velfærd. Det er et af de foreløbige resultater af et projekt, der undersøger, hvordan forskellige fodringsstrategier og kyllingetyper med forskellig væksthastigheder påvirker dyrenes fødeindtag, tilvækst, velfærd, sundhed og kødkvalitet.

- Med det nuværende regelsæt for produktion af økologiske slagtekyllinger er det tilladt med en højere daglig tilvækst og en væsentligt lavere alder ved slagtning, end det oprindeligt var reglen ved indførslen af økologisk slagtekyllingeproduktion midt i 1990erne. Det kan resultere i lavere aktivitetsniveau blandt kyllingerne, hvilket øger risikoen for sår og svidninger på deres fødder, siger forsker Klaus Horsted fra Aarhus Universitet.

Da økologiske kyllinger er dyre for forbrugerne at købe til middagsbordet, ville det være en fordel at skabe merværdi for produktet. Det kan man gøre ved at inkludere høj dyrevelfærd, et liv på friland med spændende fødeemner og fodring med lokalt produceret foder. Projektet har undersøgt, om anvendelse af alternative kyllingeracer og fodringsmetoder kan bane vejen for dette.

I projektet sammenlignede forskerne nye genetiske typer af slagtekyllinger med forholdsvis lav tilvækst med den almindeligt anvendte danske økologiske slagtekyllingetype. Alle kyllinger havde adgang til et stort udeareal med urter og mulighed for selv at opspore og æde orm, larver og insekter. Derudover blev kyllingerne fodret med forskellige typer af foder, herunder et foder med dansk-dyrkede proteinafgrøder.

- Der var stor effekt af behandlingerne på tilvæksten. Fodring med konventionelt økologisk foder og hel hvede resulterede i vækstrater, der var vidt forskellige for de tre genotyper, hvilket afspejler det forskellige vækstpotentiale, fortæller Sanna Steenfeldt.

Protein fra nye kilder

Et andet hold kyllinger fik hjemmelavet foder med proteinafgrøderne ærter, raps og lupin samt hel hvede og hel havre. Fodringen i dette forsøgshold var som i et cafeteria, hvor kyllingerne selv kunne vælge – men de havde ikke den store lyst til at æde det alternative proteinfoder. Kyllingerne i dette forsøgshold havde et generelt lavere foderforbrug og tilvækst på tværs af alle tre kyllingetyper.

- Kyllingerne kan måske fristes til at æde mere af det alternative proteinfoder ved at introducere dem til foderet allerede i løbet af de første fire uger af opdrætningsperioden, forslår Klaus Horsted.

Ærter, raps og lupin var imidlertid ikke de eneste kilder til protein hos de udendørs kyllinger. Planter som rajgræs, rødkløver, kællingetand og lucerne og forskellige slags småkravl bidrog også med næring til kyllingerne.

- Vores analyser viste, at kyllingerne havde ædt insekter, regnorme og snegle. Sneglene havde et meget højt proteinindhold, der lå på 44,8 g protein pr. 100 g tørstof. De fleste af urterne i udearealet havde også et højt proteinindhold sammenlignet med flere andre danske foderråvarer, siger Sanna Steenfeldt.

Motion og velfærd

Kyllingernes gangegenskaber – den såkaldte gait score – blev vurderet ved 55 og 85 dages alderen. Kyllinger med en relativ høj tilvækst er ofte hæmmet i deres gang. En dårlig gait score er forbundet med smerte for kyllingen. I forsøget havde de hurtigtvoksende kyllinger betydelige gangproblemer, når de blev fodret med normalt økologisk foder, mens de to øvrige kyllingetyper ingen problemer havde.

Derimod var der ingen problemer hos den hurtigtvoksende race, når den blev fodret med det alternative foder, hvilket hang sammen med et lavere foderindtag og dermed lav tilvækst. Bedømmelser af fjerdragt og fodhelse viste samme billede. Generelt viste kyllinger fodret med det alternative foder større fødesøgningsaktivitet i udearealet.

- De foreløbige resultater indikerer, at både kyllingetype og fodringsstrategi er væsentlige faktorer, når en højværdi kyllingeproduktion defineres ud fra en etisk og ressourcemæssig kvalitet. Det er således nødvendigt at anvende kyllinger med lavere væksthastighed for at opnå bedre velfærd, ligesom der bør fokuseres på den enkelte kyllingetypes aktuelle næringsbehov og udnyttelse af føde fra udearealet, siger Sanna Steenfeldt, der sammen med Klaus Horsted og Margrethe Therkildsen, Institut for Fødevarer, også er i gang med at undersøge andre faktorer som kød- og spisekvalitet samt effekten af slutfodring.

Projektet er del af et Organic RDD-projekt kaldet SUMMER.

Organic RDD er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Læs også artiklen ”Lørdagskyllingen skal være økologisk” her.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Sanna Steenfeldt, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: sanna.steenfeldt@agrsci.dk, telefon: 8715 8074

Forsker Klaus Horsted, Institut for Agroøkologi, e-mail: klaus.horsted@agrsci.dk, telefon: 8715 7975