Laserlys kan være fremtidens våben mod yverbetændelse hos malkekøer
Kan laserterapi erstatte antibiotika i behandlingen af yverbetændelse hos køer? Det skal undersøges i et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet og virksomheden Neeo Aps.

Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en hyppig årsag til nedsat produktion af mælk hos koen. Det giver også en dårligere kvalitet af mælken og et øget forbrug af antibiotika. Mælk fra køer, der får antibiotika, smides ud. Den havner altså ikke i køledisken i supermarkedet og er derfor er en stor kilde til madspild og giver landmanden et økonomisk tab.
Et stort forbrug af antibiotika bidrager også til udviklingen af resistens, hvilket er uheldigt for både dyrs og menneskers sundhed.
Laserterapi kan være et alternativ til antibiotika. Mindre studier har vist potentiale, men der mangler solid videnskabelig dokumentation for effekten hos køer i større og mere kontrollerede studier. Det skal et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) nu råde bod på.
Opdaget ved en tilfældighed
Ideen startede egentlig med en kvinde, der ikke kunne få bugt med sin smertefulde brystbetændelse, selvom hun gentagne gange var blevet behandlet med antibiotika. Efter et par behandlinger med laser blev hun kureret. Hendes mand, der var landmand, sagde ”Bare det var lige så nemt at fjerne yverbetændelse hos mine køer”.
Så var ideen født og grundlaget for en ny metode og forretning skabt hos firmaet Neeo Aps.
Udvikling og test af udstyr
I en del af projektet skal Neeo Aps videreudvikle det laserudstyr, der skal bruges i behandlingen af køer med yverbetændelse. Det skyldes, at den oprindelige laser jo netop er udviklet til mennesker.
Den passer ikke til et koyver og er hverken praktisk eller klar til masseproduktion. Men der er også et behov for at få dokumentation for, om laserbehandlingen virker på køer med yverbetændelse. Det er her, at forskerne ved Aarhus Universitet kommer til at spille en vigtig rolle.
Kontrolleret forsøg
I et kontrolleret forsøg vil forskerne fremkalde en kortvarig og mild form for yverbetændelse hos malkekøer. Det gør de ved at bruge stoffet LPS, der oprenses fra gram-negative bakterier.
LPS bruges ofte i kliniske studier, fordi det kan fremkalde feber og påvirke immunforsvaret på samme måde som en betændelse.
I dette forsøg vil forskerne sammenligne effekten af laserterapi på en gruppe af køer med en anden gruppe af køer, der får en uvirksom behandling med rødt lys. Forskerne vil nøje overvåge køernes velfærd, deres sundhed og mælkeproduktion samt kvalitet af mælken for at vurdere laserterapien effekt.
Forsøg i praksis
I den anden del af projektet vil laserterapi blive testet i et stort forsøg i kommercielle besætninger. Her vil laserterapi blive sammenlignet med den traditionelle behandling med antibiotika for at se, om laserterapi er lige så effektiv til at kurere mastitis.
En gevinst for alle
Hvis laserterapi viser sig at være effektivt, vil det være en gevinst for både dyrene, landmanden og samfundet. Det kan bane vejen for en ny og bæredygtig metode til behandling af mastitis.
”Med dette projekt har vi fået en enestående mulighed for at teste et alternativ til behandling af mastitis. Det vil i fremtiden potentielt nedbringe brugen af antibiotika i mælkeproduktionen. Det har også den positive effekt, at vi nedbringer mængden af madspild, fordi mindre mængder mælk skal smides ud," udtaler lektor Vivi Mørkøre Thorup.
Hun er leder den arbejdspakke, der skal undersøge effekten af laserterapien i kommercielle besætninger.
Forbrugerne efterspørger i stigende grad produkter, der er produceret med høj bæredygtighed og god dyrevelfærd. En succesfuld indførelse af laserterapi vil derfor kunne give danske landmænd et forspring på markedet.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) |
Samarbejdspartnere Angiv eventuelle interne og eksterne samarbejdspartnere, der har bidraget til forskningsresultaternes tilblivelse. |
Neeo Aps |
Læs mere | |
Kontakt | Vivi Mørkøre Thorup vivim.thorup@anivet.au.dk |