Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet har i et stort fodringsforsøg undersøgt, hvilke konsekvenser det har for køernes mælkeproduktion, vommiljø og stofskifte, når mængden af stivelse i foderet varierer. Baggrunden for projektet var, at stivelsesprodukter er billige og ofte brugt til at øge energikoncentrationen med. Men en stor andel stivelse i foderet er traditionelt blevet anset for at være negativt for vommiljø, sundhed og ydelse hos koen.

Modsat dette har en række forsøg ved AU vist, at køer, tilvænnet et stabilt højt niveau af stivelse, ikke fik problemer. ”Dette tydede på, at det kunne være ustabilt optag af stivelse snarere end niveauet, som kunne give køerne problemer. Derfor har vi gennemført to fodringsforsøg for at afdække virkningen af varierende stivelse i rationen på køernes produktion, risiko for vomacidose og stofskifte”, fortæller seniorforsker Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som har ledet projektet.

Produktionsforsøg med 72 køer

I et produktionsforsøg, gennemført ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU Foulum, blev 72 Holsteinkøer fodret med varierende stivelse. Der fandtes ingen negativ effekt på foderoptagelse og ydelse, hverken når stivelsesindholdet varierede mellem 17 og 21 eller mellem 21 og 25 % i en periode på 5 uger (se figur 1). Varierede stivelsesindhold blev sammenlignet med stabil stivelse på hhv. 19 og 23%.

Ligeledes viste resultaterne ingen tegn på, at der var større dag til dag variation i køernes foderoptagelse og mælkeydelse, når rationens stivelsesindhold varierede. Dog var mælkens fedtindhold højere ved varierende stivelse på begge niveauer. ”Dette er interessant, da det kunne tyde på, at vommens mikroorganismer ikke helt bliver tilpasset høj stivelse og måske derfor holder et højere fedtindhold i mælken”, forklarer Mogens Larsen.

Figur 1. Skitse af hvordan rationens indhold af stivelse varierede i forsøg med 72 Holstein køer.

Forsøg med vomfistulerede køer

I et andet og mere intensivt fodringsforsøg ved AU Foulum, blev virkningen af variation i rationens stivelsesindhold på vommiljø og stofskifte undersøgt på seks vomfistulerede køer. Sammenlignet med produktionsforsøget blev variationen i rationernes stivelsesindhold gjort mere ekstrem med dag til dag variationer fra 20 til 28 %, fra 20 til 35 % eller fra 20 til 42 % stivelse i rationen (se figur 2). Heller ikke i dette forsøg var det muligt at påvise betydende ændringer i vommiljø eller stofskifte.

Figur 2. Skitse af hvordan rationens indhold af stivelse varierede i forsøg med seks vomfistulerede køer i et 3 x 3 romerkvadrat design.

Køers robusthed understøttes også af udenlandske fodringsforsøg

På Ohio State University i USA har man undersøgt variation i rationernes indhold af grovfoder NDF, protein og fedt. Ved variation i grovfoder NDF og dermed stivelse blev der ikke observeret negativ virkning på foderoptagelse og mælkeydelse. Ved gentagen variation i indhold af protein på +/-2% enheder var der ligeledes begrænset virkning på foderoptagelse og mælkeproduktion. I forsøget fra Ohio med gentagen variation i indhold af fedt på enten +/-0,5 eller +/- 1 % enhed var der et fald i foderoptagelse og mælkeydelse ved variation på +/- 1 % enhed, men ingen forskel ved +/- 0.5 % enhed i fedt.

Blandesikkerhed og begrænset sortering fortsat vigtig

Alt i alt tyder det på, at malkekøerne er robuste over for udsving i foderrations indhold af kulhydrattype (NDF eller stivelse), protein og fedt, når det undersøges hver for sig, men det kan ikke udelukkes, at køerne vil reagere negativt, hvis disse næringsstoffer varierer samtidigt.

”Samtidig tyder disse forsøg på, at de positive udslag på foderoptagelse og ydelse, der observeres i besætningsafprøvninger af kompakt fuldfoder, sandsynligvis skyldes ændringer i adfærd ved foderbordet og i mindre grad virkning på fordøjelse og stofskifte. Derfor er det stadig vigtigt at have fokus på blandesikkerhed og tiltag, der kan reducere køernes sortering ved foderbordet”, slutter Mogens Larsen.

Fakta om projektet