Mindre protein i foderet skal forbedre søernes faring og grisenes overlevelse
Nyt projekt vil sætte ind over for den høje dødelighed af pattegrise i Danmark med en mere optimal mængde protein i foderet til soen. Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden.
Dødeligheden af pattegrise er for høj i Danmark. De fleste pattegrise dør under selve faringen eller kort derefter. Et nyt projekt ”Far-vel Protein” skal hjælpe med til at tilvejebringe ny viden om søernes behov for protein og frie aminosyrer i den sidste del af drægtigheden. Det skal bidrage til at optimere søers faringsforløb, råmælksydelse, mælkeproduktion og foderudnyttelse.
”Vi ved, at soens faringsforløb og råmælksproduktion er de allervigtigste egenskaber for at reducere pattegrisedødeligheden. En korrekt ernæring af soen kan derfor være med til at sikre, at søerne gennemfører faringen hurtigt og effektivt. Desuden vil det øge soens råmælksydelse; grisenes indtag af mælk samt overlevelsen hos pattegrisene”, fortæller professor Peter K. Theil, som står i spidsen for det nye projekt.
Projektet skal gennemføres i forsøgsstaldene ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet i Foulum. I forsøget indgår i alt 48 søer, som vil blive fodret med seks forskellige foderblandinger sidst i drægtigheden.
Danske søer overforsynes med protein
Én af projektets hypoteser er, at danske søer overforsynes med protein i drægtighedsperioden. ”Ved at reducere proteinkoncentrationen - i forhold til diegivningsfoder - vil søerne både kunne producere meget råmælk samtidigt med, at de gennemfører faringen hurtigere og mere effektivt. Og begge dele er nødvendigt for at øge den samlede pattegriseoverlevelse”, forklarer Peter K. Theil.
”En anden hypotese er, at fodring i sendrægtighed ændrer på søernes såkaldte ’set-point for mælkeproduktion’, dvs., at søernes potentiale for at have en høj mælkeydelse grundlægges i den sidste del af drægtighed, hvor yveret udvikles hurtigt. En optimal yverudvikling formodes dermed at hænge sammen med optimal foderstyrke og optimal sammensætning af foderet”, uddyber Peter K. Theil.
I projektet skal der gennemføres forsøg, hvor søerne fodres med faldende protein og stigende andel frie aminosyrer i den sidste periode af drægtigheden. Projektet er inddelt i følgende tre arbejdspakker:
- Arbejdspakke 1 (gennemføres i 2022): Dosis-respons forsøg med lavt indhold af råprotein og stigende mængder af frie aminosyrer i foderet i sidste UGE af drægtighedsperioden.
- Arbejdspakke 2 (gennemføres i 2023): Dosis-respons forsøg med lavt indhold af råprotein og stigende mængder af frie aminosyrer i foderet i sidste MÅNED af drægtighedsperioden.
- Arbejdspakke 3 (gennemføres i 2024): Betydning af fødselsforløbet og råmælksindtaget for pattegrises overlevelseschance.
Ud over at øge pattegriseoverlevelsen og bidrage til højere mælkeydelse hos danske søer, vil projektet forbedre foderudnyttelsen og reducere miljøbelastningen samt klimaaftrykket i form af henholdsvis mindre udledning af kvælstof og CO2. ”Endvidere er der den gevinst ved projektet, at hvis vores resultater bekræfter søernes lavere behov for protein, så vil soja ikke længere være en nødvendig råvare i drægtighedsfoder, og det vil fremover udelukkende kunne baseres på danske råvarer”, siger Peter K. Theil.
Sammenhæng til andre projekter om sofodring
Projektet ’Far-Vel Protein’ har relation til SEGES projektet: MaxDrægtigMedMindreSo, som er finansieret af Svineafgiftsfonden. I SEGES projektet er der særlig fokus på foderets proteinindhold samt daglig foderstyrke midt i søernes drægtighedsperiode. Et andet projekt ved Aarhus Universitet er forsøget ’Nøjsom’, hvori der skal laves fysiologiske målinger, som koordineres med Far-Vel Protein og SEGES’ projekt.
”Viden fra SEGES’ projekt, ’Nøjsom’ og nærværende projekt, der fokuserer på sendrægtighed, vil formentligt danne grundlag for indførsel af nye normer for næringsstoffer til drægtige søer”, slutter Peter K. Theil.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden. Projektperiode: januar 2022- December 2024 |
Samarbejdspartnere | SEGES Medvejleder for PhD studerende Jakob C Johannsen. Desuden er de med for at styrke diskussionerne af design og foderformuleringerne, og for at kunne koordineere med SEGES’ aktiviteter på området. |
Læs mere | Link til projektets hjemmeside. |
Kontakt | Professor Peter Kappel Theil, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: Peter.Theil@anis.au.dk |