I danske sobesætninger har man gennem en årrække konstateret en stigning i dødeligheden hos søer.

Derfor har forskere fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i et nyt notat undersøgt sodødeligheden i to meget forskellige produktionssystemer, nemlig det økologiske og det konventionelle. 

I Danmark er der gode og tilgængelige data for antal døde søer i både konventionelle og økologiske besætninger. Disse data har forskerne brugt til at beregne den årlige sodødelighed i de to systemer i en otteårig periode fra 2015 til 2022.   

Notatet er en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forskel i udviklingen

Resultaterne viser, at sodødeligheden har været relativt stabil i de økologiske besætninger, hvor dødeligheden har svinget mellem 8,4 procent og 10,4 procent i den otteårige periode. I undersøgelsens sidste år lå dødeligheden på 8,9 procent af årssøerne.

I de konventionelle besætninger var sodødeligheden i 2015 til 2018 på niveau med dødeligheden i de økologiske besætninger (fra 9,1 procent til 10,5 procent). Men siden 2018 har der været en stigning, så dødeligheden, så den i 2022 lå på 13,6 procent af årssøerne.

Forskellen i de to systemer på 4,7 procentpoint er ifølge forskerne markant, men ikke umiddelbart til at forklare.

”Jeg havde faktisk forventet, at der i hele den otteårige periode ville være en lavere sodødelighed i det økologiske system, da forholdene her med mere plads, bedre mulighed for motion og adgang til frisk luft og grovfoder taler for bedre mavesundhed, lungesundhed og benstyrke. Men tallene viser jo i udgangspunktet en sammenlignelig sodødelighed i de to systemer og at det konventionelle system så de senere år har udviklet sig negativt, mens det økologiske system ikke har forandret sig,” siger forsker Hanne Kongsted, der er en af forfattere bag notatet.

Næste skridt

Fordi det netop afsluttede studie viser en systematisk forskel mellem udviklingen i dødeligheden i de to produktionsformer, er forskerne optimistiske i forhold til at kunne blive klogere på de bagvedliggende årsager til sodødelighed i de to systemer.  

”Der er noget der tyder på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan søerne opstaldes og fodres. Vi må kunne finde frem til hvilke faktorer, der spiller ind,” siger Hanne Kongsted.

Projektet fortsætter nu med en systematisk undersøgelse af dødsårsagerne ved hjælp af obduktioner med særligt fokus på leverdrejninger.

For selvom man ved, at leverdrejninger er en hyppig årsag til sodødelighed, ved man ikke meget om hvorfor. En leverdrejning er det, der sker, når en leverlap drejer om sin egen akse og afskærer blodtilførslen. Hvis lappen ikke selv drejer tilbage igen, kan dette være fatalt. 

En væsentlig del af projektet vil handle om at undersøge dødeligheden og dødsårsagerne i farestalde med løsgående søer.

Resultaterne af undersøgelsen forventes at være klar i løbet af 2027.