Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er med i et stort internationalt fjerkræprojekt ’SMART Broiler’, som ud over dansk deltagelse har partnere med fra Holland, Belgien og USA. Projektet er finansieret af den amerikanske forskningsfond Foundation for Food and Agricultural Research (FFAR) og McDonalds, og har til formål at sikre god dyrevelfærd hos slagtekyllinger døgnet rundt.

Projektet beror på Precision Livestock Farming (PLF)-teknikker, der anvender Informations- og ComputerTeknologi (ICT) til kontinuerlig automatisk overvågning og management af husdyrbesætninger inden for en lang række fokusområder.

Udfordringer i slagtekyllingeproduktionen

Den intensive produktion med hurtigt voksende kyllinger i meget store flokke kan medføre velfærdsproblemer. Benproblemer, i form af gangbesvær, er hyppigt forekom­mende på grund af dyrenes hurtige tilvækst, høje slutvægt og lave aktivitetsniveau. Dertil kommer velfærdsproblemer som hase- og trædepudesvidninger, der opstår ved ved­varende tryk mod fugtig og ammoniak­holdig strøelse.

SMARTbroiler-projektet har primært fokus på bensundhed og gangegenskaber samt at skabe et ’early warning’-system, som kan advare tidligt i tilfælde af eksempelvis våd strøelse. Derudover vil der være fokus på graden af frygtsomhed i flokken samt dyrenes bevægelsesmønstre, aktivitetsniveau og naturlige adfærd. Projektet baseres på eksperters velfærdsvurderinger, kombineret med teknologisk overvågning af dyrene samt ’state of the art’ video-analyser og ’machine learning’ teknikker.

Adfærd - en nøgleindikator for velfærd

”Når der skal udføres vurdering af velfærd i husdyrbesætninger er adfærd en nøgleindikator”, fortæller seniorforsker Anja Brinch Riber, som er med i SMART Broiler-projektet og ekspert i velfærdsvurderinger i fjerkræbesætninger. ”Traditionelt bliver velfærdsvurderinger udført af et trænet personale ude i besætningerne. Men den menneskelige vurdering kan kun tilføre glimtvise vurderinger af dyrenes velfærd”, siger Anja Brinch Riber.

Dertil kommer, at velfærdsvurderinger er tidskrævende, dyre og baseret på relativt få dyr. Eksempelvis er det, ifølge Anja Brinch Riber, ikke muligt at vurdere gangegenskaber kontinuerligt gennem en hel produktionsperiode ved hjælp af vurderingsmetoder udført af mennesker. På den baggrund er der brug for løsninger, der kan bruges storskala i kommercielle besætninger. ”Med de nye kamerabaserede teknologier får vi mulighed for kontinuerligt at overvåge en lang række velfærdsindikatorer i en stor del af flokken - gennem hele produktionsperioden - uden at gribe fysisk ind i kyllingernes daglige færden i stalden”, forklarer Anja Brinch Riber.

Nyt automatiseret system til velfærdsvurdering

Den del af projektet, som Aarhus Universitet og Anja Brinch Riber er ansvarlig for, handler om at sikre, at det indsamlede billed- og videomateriale bliver koblet sammen med de eksisterende indikatorer på sundhed og velfærd hos slagtekyllinger. ”Den nye system til velfærdsvurdering består således af en kombination af kamerateknologier og avancerede dataanalyser (machine learning) til vurdering af slagtekyllingernes adfærd og velfærd. Disse data vil vi så validere op imod faktiske observationsdata ud fra anerkendte metoder til velfærdsvurdering”, uddyber Anja Brinch Riber.

Systemet er baseret på nye machine learning teknologier og vil tilføre en ny dimension til overvågning af velfærd hos slagtekyllinger, som ikke tidligere har været anvendt. Det giver mulighed for at estimere kyllingernes aktivitetsniveau.

”På denne måde kan de nye PLF-teknologier hjælpe landmændene i deres daglige pasningsrutiner af store slagtekyllingeflokke ved automatiseret overvågning af dyrenes adfærd, og give dem mulighed for at sætte ind i god tid med forebyggende tiltag, hvis der er problemer under opsejling. Det har potentiale til at blive et meget vigtigt redskab i forhold til at forbedre både dyrenes sundhed og velfærd samt til forbedring af effektiviteten i produktionen af slagtekyllinger”, slutter Anja Brinch Riber.

Fakta om projektet