Der slagtes årligt omkring 200.000 malkekøer i Danmark. Disse udsætterkøer bliver typisk transporteret til slagtning i lastbil. Udsætterkøer kan have forskellige skavanker eller svagheder og viden herom er vigtig for at kunne vurdere dyrenes transportegnethed og tage hånd om dyrevelfærden under transporten til slagteriet.

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har fulgt 411 udsætterkøer fra danske besætninger til slagtning. Køerne blev i gennemsnit transporteret 129 km med en variation fra 20 til 339 km. Turene varede mellem ½ og 8 timer.

Forværring under transporten

Alle køer blev grundigt undersøgt før de blev læsset på lastbilen og igen umiddelbart efter aflæsning på slagteriet. De kliniske undersøgelser havde fokus på halthed, sår, mælkeløb samt køernes generelle tilstand.

Baseret på den gældende lovgivning, var alle køerne transportegnede før transporten og 2 % (9 køer) ankom til slagteriet i en tilstand (alle p.g.a. halthed) som ville være bedømt uegnede til transport. Derudover fandt forskerne en generel forværring af køernes tilstand på en række punkter. En femtedel af køerne var enten blevet halte eller mere halte under transporten og der var flere halte køer efter transport (41%) end før (31%).Der var flere køer med mælkeløb efter transport (17%) sammenlignet med før transport (1%). Endelig var forekomsten af sår større efter transport (34%) end før (22%).

Aflæsning af køer i forsøget. Foto: Kirstin Dahl-Pedersen.

Selvom denne undersøgelse ikke direkte har fokuseret på begrebet transportegnethed, så viser resultaterne at 2 % af køerne oplevede en forværring i deres tilstand, så de ikke længere levede op til kravet om at ’kunne gå uden støtte’, og at der i nogle tilfælde var tale om en forværring af deres tilstand i løbet af transporten. I de fælles europæiske regler for transport af dyr står, at ’alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse’ (Transportforordningen, EU 1/2005). Teksten specificerer imidlertid ikke grænser for at ’komme til skade’, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, om forværringen af tilstanden hos undersøgelsens køer var i modstrid med EU's regler for dyretransport eller ej. 

”Vores resultater understreger behovet for mere viden om begrebet transportegnethed samt for videre studier af betydningen af transport for udsætterkøers velfærd, herunder udvikling af metoder, der kan optimere transport af kvæg”, siger seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Resultater kan være med til at optimere dyrevelfærd

Forskerne identificerede en række risikofaktorer forbundet med forværringen af halthed og mælkeløb. Risikoen for forværring af halthed var større hos køer med lavt huld, køer med klovlidelsen digital dermatitis og hos køer med skævt bækken. Risikoen for mælkeløb efter transporten var større hos køer i de første 100 dage efter kælvning og hvis afstanden til slagteriet var lang.

”Undersøgelsens resultater giver landmænd og chauffører mulighed for at tage særlige hensyn til de mest sårbare køer og derved være med til at sikre deres velfærd bedst muligt i forbindelse med transporten”, fortæller seniorforsker Peter Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af følgende to videnskabelige artikler:

A descriptive study of the clinical condition of cull dairy cows before transport to slaughter

Risk Factors for Deterioration of the Clinical Condition of Cull Dairy Cows During Transport to Slaughter

Flere oplysninger

Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: MetteS.Herskin@anis.au.dk

Peter T. Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: ptt@anis.au.dk