Nye adfærdsmæssige metoder til at måle sult hos malkekøer omkring afgoldning
Den mest skånsomme afgoldningsstrategi til højtydende malkekøer er at reducere malkefrekvensen uden at skære ned på foderets energiindhold, konkluderer forskere på Aarhus Universitet. En reduktion af energitildelingen medfører nemlig metabolisk stress og sult hos køerne. Læs mere her om hvordan forskerne måler sult hos køer.
Malkekøer i kommercielle besætninger bliver typisk malket i ca. 300 dage efter kælvning, hvorpå de afgoldes og ikke malkes igen før efter næste kælvning. Brat ophør af malkning (fx fra 2 gange dagligt til ingen) og brat foderskift (fx fra laktationsfoder til goldfodring med lavt energiindhold) på afgoldningsdagen kan være en velfærdsmæssig udfordring for malkekøer. Særligt for de højtydende køer, som typisk har en daglig mælkeydelse på 25 liter eller mere, og som har et stort energibehov.
For at finde frem til den mest skånsomme måde at reducere køernes mælkeproduktion på, har AU forskere undersøgt, hvad forskellige gradvise afgoldningsmanagement betyder for koen. Virkningen blev målt på energibalance og adfærdsmæssige udtryk for sult hos malkekøerne under den gradvise afgoldning.
Undersøgelse af køers produktivitet og ædemotivation
I studiet indgik 119 Holstein køer, der blev fordelt på én af fire behandlinger de sidste syv dage før sidste malkning:
- Uændret foderniveau (laktationsfoder) og uændret malkning (2x malkning)
- Uændret foderniveau (laktationsfoder) og reduceret malkning (1x malkning)
- Reduceret fodring (lav-energifoder) og uændret malkning (2x malkning)
- Reduceret fodring (lav-energifoder) og reduceret malkning (1x malkning)
Lav-energifoderet bestod af laktationsfoder fortyndet med ca. 30 % snittet byghalm. Alle køerne blev tildelt foder ad libitum, men lavenergifoderet medførte en 47% reduktion i energioptaget og en 30% lavere mælkeydelse. Kombinationen af lavenergifoder og 1x malkning medførte en 45% lavere mælkeydelse.
Det adfærdsmæssige udtryk for sult som forskerne anvendte, var at kvantificere køernes ædemotivation. Der blev benyttet to forskellige adfærdstest – Test A (Billede 1) og B (Billede 2). Her blev der registreret frekvens af adfærd rettet mod en utilgængelig foderration i løbet af en bestemt periode:
TEST A | TEST B |
Test A fandt sted i løsdriftsstalden. Koens foderkasse blev fyldt med foder, men var blokeret, så koen dermed var forhindret i at æde, i 35 minutter. Testen blev gennemført 6 dage før og 1 dag før sidste malkning. Under testen registreredes hvor mange gange hver ko forsøgte at åbne foderkassen og hvor mange gange koen brølede. Umiddelbart efter at foderkasserne blev åbnet måltes hvor lang tid der gik før koen begyndte at æde. | Test B blev gennemført 5 dage før sidste malkning i et testområde ved siden af køernes fællesboks. I testområdet var der placeret to kasser: én fyldt med kraftfoder, men dækket af et trådnet, der hindrede koen i at æde kraftfoderet, og én kasse uden trådnet med en lille portion kraftfoder. Under testen registreredes hvor længe koen var om at nærme sig én af kasserne. Desuden registreredes hvor mange gange koens forsøgte at få adgang til kraftfoderet i kassen med trådnet. |
Lav-energifoder fører til negativ energibalance hos køerne
Tildelingen af lav-energifoder medførte en negativ energibalance hos køerne, særligt ved to daglige malkninger.
Hos de køer der var fodret med lavenergifoder sås tydelige tegn på sult:
- de brølede mere på dag -5 og -1 (dvs. fem og en dag før den sidste malkning) (Test A)
- de var 50% hurtigere til at æde når foderkasserne blev åbnet (Test A)
- de var ca. 5 gange hurtigere til at stå ved foderkasserne (Test B)
- de havde 60% flere forsøg på at få adgang til foderet i trådnetskassen end køer fodret med normalt laktationsfoder (Test B)
Der fandtes ingen tydelig virkning af malkningsfrekvens på køernes motivation for at æde.
Testene viser, at en afgoldningsstrategi med reduceret malkefrekvens, men uden at reducere foderets energiindhold, er bedre for køernes velfærd.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | Projektet er finansieret af ‘The Graduate School of Technical Sciences’, Mælkeafgiftsfonden samt Ceva Santé Animale og gennemført I perioden 2017-2020. |
Samarbejdspartnere | Studiet af Larsen et al. (2021) er udført af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Studiet af Franchi et al. (2021) er udført af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i samarbejde med professor Cassandra Tucker fra University of California, Davis. Projektet er blevet fulgt af en interessentgruppe. Se ”Acknowledgment” i de videnskabelige artikler. |
Ekstern kommentering | Nej |
Læs mere | Læs mere om studiet af Larsen et al. (2021) i denne artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030221007426 Læs mere om studiet af Franchi et al. (2021) i denne artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030221006421 |
Kontakt | Postdoctoral researcher Guilherme Amorim Franchi – amorimfranchi@anis.au.dk
|