De trisser rundt og grynter veltilpas uden for hytterne og roder i jorden. Rundt om dem løber smågrisene rundt og leger.

Når de er sultne går de hen til truget for at æde, og når de skal af med noget i den anden ende, foregår det et eller andet sted på den indhegnede mark.

De økologiske søer ser ud til at have et godt liv, men velfærden kommer med en pris.

De får nok, og måske for meget

Økologiske søer udleder 43 % mere fosfor end konventionelle søer. Netop nu presser det de økologiske landmænd.

En ny fosfor-regulering øger arealkravet til økologiske søer, medmindre landmanden kan dokumentere tiltag, der reducerer deres udledning. En af årsagerne til den højere udskillelse af fosfor fra økologiske søer er, at der ikke må anvendes kunstigt fremstillet fytase-enzym i foderet. Fytase gør den fosfor, som findes naturligt i foderet, mere tilgængelig. Dermed kan den bedre optages af grisen og der udskilles mindre i gødningen.

Når de økologiske søer ikke må få foder med fytase  tilsættes der ekstra fosfor i foderet, så søerne får nok til at få dækket deres behov. En anden årsag er, at det grovfoder, som økologiske grise skal have adgang til udover kraftfoderet, også bidrager til deres indtag af mineraler. Det tages der bare ikke højde for, når der blandes kraftfoder, fordi næringsværdien af grovfoderet ikke er kendt.

Forsøg skal kortlægge værdien af grovfoderet

Et element i det nye projekt er at undersøge, hvor meget fosfor grovfoder bidrager med i en foderration til drægtige søer, og ikke mindst; Hvor godt udnyttes det?

I forsøget indgår frisk græs, som søerne vil spise om sommeren. Der indgår også græsensilage og græspulp, der produceret ved bioraffinering af græs, som søerne kan tildeles om vinteren.

Gødning, blod og urin analyseres for indhold af fosfor, men også for vitaminer og andre mineraler.

”Når vi har dette store forsøg, ville det være dumt ikke også at analysere for andre mikro-næringsstoffer. Man ved nemlig ikke ret meget om dem”, siger lektor Tina Skau Nielsen, der er projektleder på projektet.

”Det kunne jo sagtens være, at det ikke kun er fosfor men også andre mineraler, man i fremtiden kunne justere på”.

Reduceret indhold af fosfor i kraftfoderet

Hvis grovfoderet kan bidrage til søernes forsyning af mineraler, skulle det være muligt at reducere mængden af tilsat fosfor i foderet.

Men det er vigtigt, at det ikke går udover søernes sundhed og holdbarhed. Derfor indeholder projektet også et studium, hvor søer tildeles et foder med reduceret indhold af fosfor i kraftfoderet sammen med grovfoder. Her undersøges det, hvordan det reducerede indhold påvirker søernes huld og næringsstof-status.

Det er også vigtigt, at pattegrisene ikke påvirkes negativt af soens foder, så derfor undersøges det også.  

Det skal også virke i praksis

”En af udfordringerne i den økologiske grise-produktion er, at de enkelte dyrs indtag og evne til at udnytte grovfoderet svinger meget”, forklarer Tina Skau Nielsen.

”Derfor må man selvfølgelig have en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargin, så dyrene får dækket deres behov”.

Forholdene på universitets øko-platform adskiller sig på nogle punkter fra en kommerciel gård, men det er her det skal virke. Derfor udvikles der kommercielle foderblandinger, der afprøves i praksis. Det er også her, forskerne vil se på effekterne på miljøet.

Påvirkningen af jorden

Det er kendt viden at kvælstof fordeler sig uens i foldene hos økologiske grise, men den viden har man ikke om fosfor.

Projektet vil derfor beskrive, hvordan fosforen fordeler sig i marken og i de forskellige jordlag. Det vil de gøre både før og efter tildeling af kraftfoder med et nedsat indhold af fosfor.

Dette er et væsentligt grundlag for at kunne udvikle nye strategier til at optimere fosfor-balancen og reducere tabet af fosfor i jorden.

Perspektiver for landmændene og miljøet

Projektet er startet i december 2024 og afsluttes i november 2028. Resultaterne formidles løbende til projektets aftagere, som primært er de danske økologiske landmænd. Men ud over det, giver projektet et godt videnskabeligt grundlag for at forstå dynamikken i udnyttelsen af klodens begrænsede ressourcer. Det vil gavne både miljøet og landmandens økonomi.