Tab i forbindelse med sygdomme er stærkt undervurderet

De nævnte sygdomme hos malkekøer kan forebygges med mange forskellige tiltag, men forskning viser, at det sker for sjældent. Det skyldes blandt andet, at forekomsten af sygdomme, samt tabene forbundet hermed, undervurderes betydeligt – i nogle tilfælde helt op til 50%. Det bevirker, at tiltagene ikke vurderes som økonomisk attraktive af landmanden, og derfor ikke bliver iværksat. Andre årsager til at forebyggende tiltag ikke udnyttes optimalt er, at landmanden ikke kender omkostningerne ved sygdomsforebyggelse. Endvidere, at ændringer i sygdomsforekomst opdages så sent, at fokus flyttes hen imod behandling i stedet for forebyggelse. Endelig skyldes det, at anbefalingerne om forebyggelse er for generelle og ikke tager nok udgangspunkt i den enkelte landmands konkrete situation.

To nye værktøjer på vej

”For at motivere landmanden til at øge fokus på sygdomsforebyggelse, vil vi derfor i projektet udvikle to nye værktøjer, som kan give landmanden anvisninger til, hvordan sygdomme kan forebygges, ved at anvende information, der bygger på besætningens egne data. Modsat tidligere værktøjer, vil dette give landmanden et overblik over, om specifikke tiltag til sygdomsforebyggelse kan tjenes hjem”, fortæller professor Søren Østergaard, som er leder på projektet.

Det drejer sig om følgende værktøjer:

1. et nyt system til besætningsspecifik sygdomsovervågning og tidlig forebyggelse (Surveil)
    
2. et nyt beslutningsstøttesystem til prioritering af forebyggelsestiltag under hensyntagen til klima og økonomi (KlimaKS-dashboard).

De to nye værktøjer skal, med udgangspunkt i landmandens egne data, forhold og præferencer, kunne overvåge besætningens belastning af køernes energistofskifte i den første del af laktationen. Endvidere skal de afdække årsagsforhold samt konsekvenser og dermed udstyre landmanden med besætningsspecifik beslutningsstøtte til forebyggelse og behandling af eventuelle sygdomme (Se tabel).

Bedre ressourceudnyttelse med de nye værktøjer

Ifølge Søren Østergaard vil anvendelsen af de to værktøjer medføre, at landmanden får udnyttet sine ressourcer mere effektivt, hvilket vil bidrage til bedre sundhed, klima og økonomi: ”Vi forventer, at de to nye værktøjer vil være et væsentligt bidrag til den grønne omstilling af landbruget. Dels fordi de øger fokus på forebyggelse af sygdomme og tidlig indgriben – og dels fordi vi får kvantificeret økonomi og klimaeffekten af sygdom og sygdomsforebyggelse. Klimagevinsten kommer især via mere effektive køer som lever længere. Det vil øge motivationen til mere forebyggelse hos landmanden og samtidigt bidrage til større arbejdsglæde og lavere antibiotikaforbrug”, slutter Søren Østergaard.