Med forskningsprojektet NO-METHANE får malkekøer et langt mindre klimaaftryk. Forskerne bag vil udvikle et nyt foderadditiv til kvæg, der kan halvere deres udledning af den stærkt klimabelastende gas metan. Ved at kombinere tre forskellige effekter, kan det tilsammen mindske de metandannende processer i koens vom, uden at det går ud over køernes produktivitet og sundhed. Innovationsfonden investerer 16,1 mio. kr. i projektet.

Drøvtyggere står for knap 40 procent af landbrugets samlede drivhusgasudledning og for 51 procent af udledningen fra kvægbesætninger. Derfor har der de seneste år været forsket intenst i at finde måder, hvorpå man kan mindske drøvtyggeres metanudledning.

Det er væsentligt fordi drøvtyggere æder mange biprodukter fra landbruget som fx umodent korn, rapskager, græs, halm og sukkerroepulp. I stedet for bioaffald får man højkvalitets fødevarer som kød og mælk, samt pleje af naturarealer.  Alt sammen noget der spiller en vigtig rolle i en cirkulær bioøkonomi. Med den globale befolkningstilvækst og stigende global efterspørgsel på mælk og kød i fremtiden, er der et massivt pres på at få nedbragt klimaaftrykket fra disse fødevarer.

Forskning peger på, at den bedste og mest realistiske vej til mindre metanudledning fra køer er via fodringen. Indtil nu findes der dog ikke nogen tilstrækkelig effektiv løsning.

Det nye projekt ”NO-METHANE” kombinerer tre forskellige virkemidler, som på hver deres område hæmmer dannelsen af metan. Det drejer sig om at:

1. Begrænse tilgængeligheden af gassen brint. Brint dannes når foderet forgæres af bakterier i vommen (den første af koens fire maver). Brinten bruges af en særlig klasse af mikroorganismer, såkaldte arkæer, til at danne metan. Projektet vil bruge særlige probiotiske bakterier, som kan forbruge brint i andre processer, så arkæerne ikke har adgang til så meget brint.
2. Begrænse metandannende arkæer i vommen. Det gøres vha specielle mælkesyrebakteriestammer (LAB), samt bestemte naturligt forekommende vira i koens vom.
3. Hæmme dannelsen af metan ved at bruge et stof, her kaldet X. Stoffet hæmmer det enzym i de metandannende arkæer, der er nødvendigt for, at de kan omdanne brint til metan

Projektet ledes af professor Mette Olaf Nielsen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som ser et enormt potentiale i det nye foderadditiv:

”Det er arkæerne i koens vom, der producerer metan. Det er ikke koen i sig selv. Med vores tredobbelte tilgang til at hæmme metandannelsen, har vi en forventning om, at de arkæer, der danner metan, kan komme under så stort et pres, at de sænker deres metandannelse til det halve. Det ville vi ikke opnå med de enkelte virkemidlerne hver for sig.”

Et foderadditiv med to af de tre virkemidler (X og LAB) forventes at være færdigudviklet ved projektets afslutning i 2025 med en kapacitet til at hæmme metandannelsen med op til 40 procent. Efter projektets afslutning, og så snart det tredje virkemiddel er markedsgodkendt, vil det nye triple-action foderadditiv (TAFA) kunne reducere metandannelsen med 50 procent.

Med udviklingen af det nye TAFA spår forskerne, at op mod 80 procent af de danske malkekøer vil blive fodret med TAFA i 2030. Dermed vil projektet bidrage til en markant reduktion af drivhusgasser fra de danske malkekøer – estimeret til 0,76 mio. tons CO₂ eq i 2030.

Hvis forventningerne indfries, kan projektets resultater være med til at sikre en fortsat eksport af både mælk, kød og foderadditiv. De kan måske endda skabe nye eksportmuligheder og nye jobs i kvægsektoren og tilknyttede industrier, som p.t. er truede grundet målene for klimagas-reduktionen i 2030 samt målet i branchen om klimaneutraliteten i 2050.  

Supplerende oplysninger