Den traditionelle måde at fodre diegivende søer på dækker ikke deres behov fuldt ud. Det kan til gengæld et nyt system, som forskere fra Aarhus Universitet udvikler i samarbejde med SEGES – Videncenter for Svineproduktion og DLG. I stedet for at anvende den samme foderblanding gennem hele diegivningsperioden, som er den mest almindelige praksis nu, har forskerne dagligt fodret søerne efter deres individuelle behov med to forskellige foderblandinger.

- Vi har fodret søerne med to foderblandinger i en såkaldt tokomponent fodringsstrategi. Formålet med forsøget var at undersøge, om fodring med en tokomponent fodringsstrategi frem for en foderblanding kunne minimere søernes vægttab samt forbedre deres mælkeydelse og dermed pattegrisenes tilvækst, forklarer seniorforsker Peter Kappel Theil fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Resultaterne er meget lovende, idet søerne tabte sig mindre i begyndelsen af diegivningsperioden og pattegrisene voksede mere indtil fravænning, når søerne blev fodret efter behov med to forskellige foderblandinger i hele dieperioden.

One-size passer ikke bedst

Den traditionelle måde at fodre søer på med den samme foderblanding gennem hele diegivningsperioden dækker ikke deres behov tilstrækkeligt præcist. Søernes behov for næringsstoffer ændrer sig meget i tiden omkring og efter faring. Eksempelvis stiger behovet for lysin mere end behovet for protein og energi.

- Det er ikke muligt at tilgodese de ændrede behov gennem diegivningsperioden ved blot at tildele en foderblanding, hvor forholdet mellem næringsstofferne er låst, siger Peter Kappel Theil.

Den nye foderstrategi gør det muligt at fodre søerne med en mere dynamisk foderration, som tilpasses dyrenes daglige behov for lysin og energi gennem hele diegivningen. Fodring efter behov betyder også, at søerne tildeles mere foder i første halvdel af diegivningen og mindre foder i sidste halvdel sammenlignet med en traditionel foringsstrategi.

Lovende resultater og perspektiver

Set over hele diegivningsperioden blev søerne tildelt samme totale mængde foder. Der var ikke forskel på søernes samlede vægttab imellem grupperne. Vægttabet i tidlig laktation var elimineret hos søerne på tokomponent fodring, som til gengæld tabte sig i uge 3 og 4, fordi søerne havde en højere mælkeproduktion end forventet. Søer fodret med to forskellige foderblandinger fravænnede grise, der vejede cirka 700 g mere, end grise fra søer fodret med kun en diegivningsblanding i hele perioden.

- Forsøget viste, at det er muligt at få søer til at producere mere mælk med den samme mængde foder, forudsat at foderets sammensætning og daglige tildeling matcher søernes behov. Det vil også være muligt at reducere vægttabet til under 10 kg, og måske endda helt undgå vægttab i diegivningsperioden, siger Peter Kappe Theil.

Resultaterne tyder på, at vægttab hos søer ikke er en forudsætning for en høj mælkeproduktion, men at vægttabet hos moderne højtydende søer derimod er en konsekvens af, at fodringen ikke er optimeret. For at få den fulde gevinst af en tokomponent fodring er der behov for mere viden om søernes behov for essentielle aminosyrer og råprotein.

Projektet er støttet af fødevareministeriets GUDP-program.  

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Peter Kappel Theil
Institut for Husdyrvidenskab
E-mail: peter.theil@anis.au.dk
Telefon: 8715 7803

?

?