En ny rapport fra Aarhus Universitet kaster lys over et ofte overset, men alvorligt problem i ægproduktion: fjerpilning blandt æglæggende høner.

Fjerpilning er en adfærd, hvor hønerne retter hak mod hinandens fjer. Det kan rangere fra mild og social adfærd til decideret fjerudtrækning, som kan medføre sår, stress og i værste fald kannibalisme. Fjerpilning opdeles derfor i to kategorier: Mild fjerpilning og hård fjerpilning.

Selvom økologiske og frilandsbaserede systemer giver hønerne mere bevægelsesfrihed og større muligheder for naturlig adfærd, viser rapporten, at der i disse systemer også er risiko for fjerpilning. Det skyldes blandt andet større grupper, mere kompleks social interaktion og varierende miljøforhold.

Konsekvenser for velfærd

Rapporten fremhæver, at fjerpilning ikke blot er et velfærdsproblem, men også har økonomiske konsekvenser grundet øget dødelighed, lavere ægproduktion og behov for ekstra managementindsatser.

Hønerne har brug for intakt fjerpragt for at kunne varmeregulere, og det er også energimæssigt krævende at erstatte manglende fjer.

Hård fjerpilning kan føre til sår, infektioner og i værste fald kannibalisme med dødelig udgang. Høner med fjer- og hudskader er mere udsatte for sygdomme og parasitter. Der er en tydelig sammenhæng mellem fjerpilning og højere dødelighed.

Når fjer fjernes, blottes huden, hvilket kan tiltrække yderligere hak og føre til blødning. Dette kan eskalere til kannibalistisk adfærd. Fjerpilning kan også sprede sig i flokken, da høner lærer adfærden ved at observere hinanden – især i opvæksten.

Fjerpilning er ikke kun fysisk skadeligt – det kan også være psykisk belastende. Høner, der bliver hakket, oplever sandsynligvis smerte og frygt, selvom de ikke altid viser det tydeligt. Mange reagerer med passivitet og immobilitet, hvilket kan være tegn på en form for "tillært hjælpeløshed" – en tilstand, hvor dyret opgiver at reagere på gentagne negative oplevelser.

Der er en kompleks sammenhæng mellem frygt og fjerpilning. Nogle høner bliver mere frygtsomme, når de bliver udsat for fjerpilning, mens andre måske netop piller, fordi de er frygtsomme. Genetik spiller også en rolle – nogle hønselinjer er mere tilbøjelige til både fjerpilning og frygtsomhed.

Væsentlig udfordring

Overordnet set udgør hård fjerpilning en væsentlig velfærdsmæssig udfordring i ægproduktion, og reduktion heraf kræver integrerede strategier, der adresserer både miljømæssige, genetiske og adfærdsmæssige faktorer.

Notatet er udarbejdet som er del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Grøn Trepart og Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø.

Læs hele notatet her