Vi hører måske ikke så meget til det, men i Danmark har vi faktisk en mindre, kommerciel produktion af pekingænder, som slagtes på det danske andeslagteri i Struer.

Der er i Danmark fastsat en række dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for fjerkræ som æglæggende høner, slagtekyllinger og slagtekalkuner, men hvordan ser det ud for ænderne?  

Seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet fortæller:

- Hvor der for andet fjerkræ findes en række specifikke bestemmelser, når det kommer til dyrevelfærd, gælder alene de almindelige bestemmelser i dyreværnsloven og bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr for ikke-økologiske ænder. Derudover er der udarbejdet anbefalinger af Europarådet, som skal efterleves, men disse er efterhånden af ældre dato.

For at kunne vurdere de forhold, der kan være relevante, hvis dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af ænder eventuelt skal fastsættes, har Fødevarestyrelsen bedt Aarhus Universitet om at se nærmere på sagen, og resultatet kan nu læses i et nyt rådgivningsnotat.

Mangel på opdateret forskningsbaseret rådgivning

Notatet omhandler udelukkende pekingænder, da det kun er disse, der produceres i Danmark, og både konventionel, fritgående og økologisk produktion er taget i betragtning, da alle produktionsformer finder sted her i landet.

Der er tale om en tredelt udredning.

Første del omhandler produktionsforholdene for pekingænder i Danmark og er lavet på baggrund af interviews med Dan Duck i Struer. Da der pt kun produceres omkring 300.000 ænder årligt, importeres daggamle ællinger fra Tyskland, og notatet omhandler forholdene i opstartsstalden, voksestalden og på udearealet.

Anden del er en gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur om dyrevelfærdsmæssige udfordringer i produktionen af pekingænder, mens tredje del er en vurdering af eventuelle områder i den danske produktion af pekingænder, hvor der er risiko for, at dyrevelfærden kompromitteres, samt anbefalinger af løsninger hertil.

- På trods af at produktionen af ænder på verdensplan er omfattende, er der mangel på opdateret forskningsbaseret rådgivning i forhold til velfærden, og der er i det hele taget store huller i forskningen på området. Vores udpegning af potentielle velfærdsproblemer bør derfor behandles med forsigtighed, understreger Anja Brinch Riber.

Potentielle velfærdsproblemer og forslag til forebyggelse

Gennemgangen af den eksisterende viden om velfærd hos pekingænder viser, at det oftest er seks velfærdsproblemer, der er behandlet i forskningen: manglende tilfredsstillelse af adfærdsmæssige behov i forhold til badevand, gangproblemer, forringelse af fjerdragt grundet fjerpilning og tilsøling, trædepudesvidninger, øjenproblemer og tilstoppede næsebor.

- Dertil vurderes det, at der eksisterer yderligere tre relevante potentielle velfærdsproblemer, der dog kun har fået begrænset fokus i eksisterende undersøgelser. Det drejer sig om øget dødelighed grundet rovdyrangreb, varmestress og manglende tilfredsstillelse af adfærdsmæssige behov i forbindelse med foderrestriktion, hvoraf sidstnævnte kun er relevant for forældredyr, fortæller Anja Brinch Riber.

I en tabel i rådgivningsnotatet er der for hvert af de ni identificerede potentielle velfærdsproblemer angivet en vurdering af, hvor stor risiko der er for, at velfærdsproblemet eksisterer i den danske andeproduktion, og her skelnes der mellem de tre produktionsformer. Desuden er der listet en række forslag til, hvordan velfærdsproblemet forebygges eller mindskes.

- Vi vurderer blandt andet, at risikoen for trædepudesvidninger er høj både i konventionelle og økologiske produktioner. I stalden kan det forebygges ved at optimere håndteringen af strøelse og ventilation, særligt i vintersæsonen, for at opnå og vedligeholde en høj strøelseskvalitet. Der er særligt behov for at fokusere på de områder af stalden, hvor der findes vandkilder. På udearealet kan det forebygges ved at dræne jorden på de mest anvendte områder, fortæller Anja Brinch Riber som eksempel.

Du kan læse mere om anbefalingerne i rådgivningsnotatet, som kan downloades her