Ved at ændre på den måde, hvorpå fodermidlernes energiværdi beregnes, kan der hentes store miljøgevinster.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men på sigt forventes den nye beregningsmetode at reducere afhængigheden af sojaskrå i foder til slagtekyllinger. I stedet øges brugen af lokalt producerede proteinrige foderstoffer med et betydeligt lavere klimaaftryk.

Problemet med sojaskrå

I produktionen af slagtekyllinger udgør foderet cirka 70% af det samlede klimaaftryk. Sojaskrå udgør både i Danmark og resten af verden den primære kilde til protein og aminosyrer i foder til slagtekyllinger.

Problemet er bare, at sojaskrås klimaaftryk er syv gange højere end lokalt dyrkede alternativer så som ærter og rapskage.

Med en ny beregningsmetode forventes det, at det for muligt både at reducere indholdet af protein i foderet til slagtekyllinger, og helt eller delvist erstatte sojaskrå i med lokalt producerede proteinafgrøder. Begge dele kan reducere klimaaftrykket fra produktion af slagtekyllinger væsentligt.

Et nyt energivurderingssystem

GUDP har netop bevilget penge til et projekt, der skal udvikle et nyt system til beregning af energiindholdet i foder til slagtekyllinger.

På nuværende tidspunkt regnes energiindholdet som omsættelige energi (OE). Problemet med OE-systemet er, at det overvurderer energiværdien af proteinrige fodermidler. I praksis betyder det, at der anvendes mere af de proteinrige fodermidler i slagtekyllingefoder, end der er behov for at få dækket dyrenes aminosyrebehov.

I projektet udvikles et mere præcist system baseret på nettoenergi (NE). Dette system vil give et mere reelt estimat af de proteinrige fodermidlers energiværdi og forhindrer dermed denne overvurdering.

Protein er en dårlig energikilde

OE-systemet tager nemlig ikke højde for, at energiværdien af aminosyrer er lavere end kulhydrat og fedt, og at proteinets energiværdi afhænger af proteinets aminosyresammensætning.

"Vi ved, at overskydende aminosyrer, der ikke udnyttes til vækst og produktion, bruges af dyrene som energikilde", forklarer lektor Tofuko Woyengo, der leder projektet.

"Omkostningerne er bare højere, fordi der tabes energi i form af varme. Denne varmeproduktion tages der ikke hensyn til i det nuværende system", siger han.

Samtidig øger denne omdannelse af aminosyrer til energi, udskillelsen af kvælstof til miljøet. Groft sagt kan man sige, at proteinrige fodermidler bør anvendes i foderet for at imødekomme slagtekyllingernes aminosyrebehov, ikke deres energibehov.

Læring fra grisene

Danmark har anvendt NE-systemet til fodermiddel-vurdering til grise med succes siden begyndelsen af 2000'erne. Det resulterede i betydelige reduktioner foderblandingernes proteinindhold, kvælstofudskillelsen til miljøet og griseproducenternes foderomkostninger.

I dette projekt vil den succesfulde tilgang blive overført til slagtekyllinger. Overgangen til NE-systemet for slagtekyllingefoder forventes derfor at resultere i en reduktion i kvælstofudskillelsen på 53 procent og en reduktion i foderomkostninger på 3 procent.

En gammel kending hentes ind

For at skræddersy et NE-system til slagtekyllinger, skal der først og fremmes laves en genberegning af energiværdien af kendte foderstoffer baseret på publiceret viden om deres indholdsstoffer. Det skal suppleres med nye forsøg, som skal bestemme energiværdien af nye danske proteinrige fodermidler.

De nye ligninger baseret på gamle og nye data skal herefter integreres i det kommercielle foderoptimeringssoftware Agrosoft WinOpti. I den forbindelse har konsortiet bag projektet hentet en gammel kending ind til at løfte projektet.

Carsten Pedersen er ekspert på området. Han var nemlig tidligere ansat som PhD. studerende ved Aarhus Universitet (dengang Danmarks Jordbrugsforskning) og med til at udvikle det nye energivurderingssystem for grise.

Det nye energivurderingssystem til slagtekyllinger skal i projektet valideres under kommercielle fuldskala-produktionsforhold, før det bliver udbredt og anvendt i praksis.

"Vi forventer at have et system klar til brug, når projektet er færdig om tre år", siger Tofuko Woyengo.

Fordele for miljøet og økonomien lokalt og globalt

Projektet er et betydeligt skridt frem mod en bæredygtig fjerkræopdræt i Danmark. Det er også en model der sagtens kan udbredes til resten af verden.

"I første omgang vil det nok være Europa, hvor der er stor fokus på miljø og brug af lokale afgrøder, at interessen er størst", bemærker projektlederen.

Det nye system forventes for det første at føre til en betydelig reduktion i drivhusgas-emissioner og kvælstofforurening, og ligger derfor helt i tråd med de danske og Europæiske klimamål og bestræbelser på at nedbringe landbrugets miljøpåvirkning.

For det andet vil det reducere slagtekyllingeproducenters foderomkostninger og dermed øge deres produktivitet. Endelig vil et lavere forbrug af importeret soja og en øget anvendelse af lokale råvarer fremme en bæredygtig landbrugsproduktion.