Hvordan vægtforholdet bør være mellem rytter og hest er emne, der ofte har været til stor diskussion. Emnet er kompliceret, da mange faktorer som eksempelvis hestens træningsniveau, rytterens kompetencer, tilpasning af udstyr mv. spiller ind. Ifølge ældre retningslinjer har anbefalingerne hidtil lydt på, at rytter:hest-vægtforholdet ikke burde overskride 20%. Siden er der lavet enkelte undersøgelser, som har antydet, at øget ryttervægt var årsag til uhensigtsmæssig belastning af hesten. Dog var ingen af undersøgelserne designet til, at man kunne udelukke andre faktorer end vægt (eksempelvis øget træthed eller rytterens formåen) som årsag til, at hestene blev påvirket af øget ryttervægt.

Den hidtil største undersøgelse af ryttervægt

Ifølge lektor Janne W. Christensen, fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, har der manglet viden om, hvordan rytterens vægt påvirker hesten ved den typiske arbejdsintensitet, som mange fritidsheste arbejder under. Derfor har Janne W. Christensen gennemført en undersøgelse med det formål at få mere viden om, hvordan helt almindelige rideheste i Danmark påvirkes af en akut forøgelse af ryttervægten. Projektet er det hidtil største på området, og er udført i samarbejde med dyrlæge Mette Uldahl.

”For at sikre os, at vi kunne undersøge effekten af en vægtforøgelse alene (og holde andre parametre ens) i forsøget, påsatte vi ekstra vægt på ryttere, som red på egne heste”, fortæller Janne W. Christensen. Ud over øget ryttervægt inkluderede forsøget også målinger af sadeltrykket; en række tests til vurdering af rytterens balance; videoregistrering af hestenes reaktioner samt måling af gangartssymmetri.

Fire testdage med 20 heste og ryttere

I alt 20 kvindelige dressurryttere med egne heste indgik i undersøgelsen, som strakte sig over fire testdage pr. ekvipage. Alle heste var aktive ride- og konkurrenceheste i dressur. På første testdag blev rytternes kropsmobilitet og balance testet uden hest. De efterfølgende tre dage blev hestene redet i et kontrolleret opvarmningsprogram (10 min) efterfulgt af et dressurprogram (5:20 min. i skridt, trav og galop) og afsluttet med måling af sadeltryk og gangartsanalyse (10 min. i trav til vurdering af halthed).

 Sadeltryksmåleren og gangarts-sensorerne lægges på plads før testridningen. Foto: KA Photo.

I løbet af de tre sidste testdage blev der påsat tre forskellige kategorier af vægt på rytteren (0%, 15% og 25% ekstra vægt) i form af blylodder monteret i en ridevest. Når rytteren bar 25% ekstra vægt, var rytter:hest vægtforholdet 15-23% for de 20 ekvipager. Rytterne var instrueret i at ride deres heste med samme udstyr og på samme måde alle tre dage. Korrekt tilpasning af hestenes udstyr blev kontrolleret.

For hver testdag blev der målt følgende på hestene:

• Puls (elektronisk pulsmåler)
• Stresshormon-niveau (spytkortisol)
• Halthed (gangartssymmetri via sensorsystem)
• Konfliktadfærd/uønsket adfærd (frekvens, registreret efterfølgende på videooptagelser)
• Sadeltryk (elektronisk sadeltryksmåler)

Ingen effekt af en vægtøgning hos rytteren på 25%

Overordnet set viser resultaterne fra forsøget, at en forøgelse af ryttervægten med op til 25% fra normalvægten ikke har nogen effekt på hestens stressniveau eller puls. Heller ikke på hestenes adfærdsreaktioner var der nogen effekt af ryttervægt at finde. ”Hestenes adfærdsreaktioner var meget individuelt forskellige, hvor halepisken og ’åben mund’ var den type konfliktadfærd, vi så mest af under ridetesten. Hestene var dog ikke mere tilbøjelige til at udvise den slags adfærd, når rytteren blev tungere. Her kan det være individuelle forskelle i rideteknik, udstyr eller hestens træningsniveau, der spiller ind”, forklarer Janne W. Christensen.

Ingen effekt på gangartssymmetri og halthed

Der er heller ikke noget i denne undersøgelse, der tyder på, at en tungere rytter medfører halthed hos hesten, som tidligere engelske undersøgelser har påpeget. ”I modsætning til den engelske undersøgelse, som brugte en subjektiv vurdering af halthed og forskellige ryttere, så har vi, i vores undersøgelse, brugt objektive målinger til vurdering af halthed og de samme ryttere under ridetesten”, forklarer Janne W. Christensen.

”Hvorvidt vi ville have set en effekt at vægtforøgelsen, hvis intensiteten af ridetesten havde været højere eller hvis vi havde testet over en længere periode, kan vi ikke udelukke. Men vi kan konkludere, at rytterens vægt, på kort sigt, ikke spiller så stor en rolle, så længe hesten arbejder på et let til moderat niveau svarende til den måde, som mange fritidsheste bliver redet på”, siger Janne W. Christensen.

Heste viser tegn på stress og ubehag, hvis rytteren har dårlig balance

Et andet aspekt i undersøgelsen var at teste rytterens balance, symmetri, evne til at bevæge bækkenet (bruge sædet) samt motorik. Målet var at lave en separat analyse af, hvordan disse faktorer indvirker på hestens velfærd. De foreløbige resultater fra denne del af forsøget har vist, at man, ved ganske simple tests uden hest, kan identificere balance- og bevægemønstre hos ryttere, som kan give problemer under ridning.

En sådan ubalance hos rytteren påvirker hesten, viste analyserne fra forsøget. Hestene havde gennemsnitligt en højere puls (dvs. et muligt tegn på belastning/stress), hvis rytterne havde en dårlig balanceevne på en gymnastikbold. Hvis rytterne havde nedsat evne til at bevæge bækkenet på en gymnastikbold, viste hestene en øget grad af konfliktadfærd og havde højere puls under ridning (tegn på ubehag og belastning).

”Resultaterne viser, at vi skal have et stort fokus på rytternes egen træning og fitness, men ikke kun i form af ”vægt i kg”, men i den grad også i form af kendskab til egen krops styrke, balance, symmetri og motorik. Hvis man vil have en holdbar ridehest, er det altså nødvendigt at have lige så stort fokus på egen styrke og kropsfunktion som hestens”, slutter Janne W. Christensen.

Denne del af studiet er ikke videnskabeligt publiceret endnu.

Fakta om projektet