Produktion af slagtesvin uden halekupering og halebid
Ny forskning fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet viser, at automatisk registrerede data fra sensorer kan forudsige op til 80 % af halebids-tilfælde. Resultaterne peger på et potentiale for at udvikle alarmer, der kan hjælpe landmanden til rettidigt at iværksætte tiltag, der kan hindre egentlige udbrud af halebid, og derved muliggøre produktion af grise uden brug af halekupering.
Halebid kan være en udfordring for svineproducenter og når det forekommer så er det alvorligt for grisenes velfærd og trivsel. Det er baggrund for at halekupering ofte anvendes som et forebyggende tiltag. Branchens mål er dog at udfase brugen af rutinemæssig halekupering og dermed opfylde EU Direktivets forbud mod rutinemæssige halekuperinger i medlemslandene.
Halebid kan forekomme af mange forskellige årsager og spredt over hele grisens vækstperiode. Det kan derfor være svært for landmanden at vide, hvornår grisene er i høj risiko for at udvikle halebid. I et GUDP projekt, undersøgte forskere fra Aarhus Universitet (AU) i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet (KU) om det er muligt at forudsige halebid ved brug af observationer af grisenes halepositur samt data, der på stiniveau målte grisenes vandforbrug og stitemperatur automatisk ved hjælp af sensorer. Samtidig blev det undersøgt, om den forebyggende effekt af andre tiltag kan modsvare effekten af halekupering.
Automatisk indsamlede data fra sensorer kan forudsige halebid
I projektet arbejdede forskerne fra de to universiteter med udvikling og validering af to forskellige matematiske modeller til at forudsige halebid. Begge modeller bekræftede, at det er muligt at forudsige halebid og dermed give landmanden alarmer herom ved brug af automatiske indsamlede data fra sensorer der måler vandflow og temperatur i hver sti. ”Den ene model kunne forudsige omkring 80% af de halebidstilfælde, som blev registreret på stiniveau”, fortæller Mona Lilian Vestbjerg Larsen fra Institut for Husdyrvidenskab, AU. ”Fordi der stadig mangler 20%, og fordi der også var falske alarmer er der brug for videreudvikling, som måske kan inkludere oplysninger om grisenes halepositur,”, slutter Mona Lilian Vestbjerg Larsen.
Hængende haler bør få alarmklokken til at ringe
Undersøgelsen bekræftede nemlig, at forekomsten af hængende haler er stor i dagene op til et udbrud af halebid, og at grise med mindre bidsår på halen ofte har en hale der hænger. Observationer af grisenes halepositur kan derfor også hjælpe landmanden med hurtigere at opdage stier med høj risiko for halebid. Når der observeres mange grise med hængende haler, er det vigtigt at handle straks. Grise med hængende haler skal undersøges med det samme og er der blødende haler bør de bidte grise/bidende grise fjernes, så udbruddet ikke eskalerer. Tildeling af alle former for nyt rode-beskæftigelsesmateriale kan bidrage til at aflede grisenes opmærksomhed fra halerne og hindre, at udbruddet udvikler sig.
En kombination af mere plads og halm virker
Undersøgelsen viste desuden, at en kombination af at tildele mere plads og halm til grise var et ligeså effektivt middel mod halebid, som halekupering. ”Her er det vigtigt at pointere, at kun ved at kombinere de to forebyggende tiltag var det muligt at nedbringe forekomsten af halebid til samme niveau som hos kuperede grise opstaldet uden halm og med kommerciel belægningsgrad”, fortæller professor Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrvidenskab, AU. Fordi halebid kan udløses af mange risikofaktorer, så er det kun muligt at have en produktion af grise med hele haler, hvis besætninger målrettet udbedrer de risikofaktorer der identificeres netop hos dem. ”At tildeling af rode- og beskæftigelsesmaterialer i kombination med øget plads kan være vigtige forebyggende tiltag i mange besætninger bekræftes også af erfaringer fra Sverige og Finland, hvor disse tiltag er en del af normal praksis i produktion af grise med hele haler”, tilføjer Lene Juul Pedersen.
Flere oplysninger
Lene Juul Pedersen, projektleder, Aarhus Universitet
E-mail: Lene.JuulPedersen@anis.au.dk
Ovenstående undersøgelse er en del af et GUDP støttet projekt ledet af AU. Den beskrevne undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra AU og KU. I projektet deltog desuden AgroSoft A/S samt Landbrug & Fødevarer, SEGES, der gennemførte en sideløbende undersøgelse i en privat besætning.