Landbruget er dybt afhængigt af vejret. Det er med andre ord yderst følsomt overfor klimaændringer. Det påvirker i sidste ende fødevaresikkerheden, for kan man dyrke nok mad til at brødføde en stigende befolkning i en verden, der også rammes af klimaændringer?

”Det er en bekymring, der er helt naturlig. Både på globalt plan og herhjemme kommer vi til at se en række negative effekter af klimaændringerne, det er der ingen tvivl om. Derfor vil der være behov for tilpasninger, hvis vi vil opretholde den produktivitet vi kender i landbruget,” fortæller professor Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for den nye rapport ”Vidensyntese om klimatilpasning og landbrug.”

Mildere vintre og længere vækstsæson

Selvom klimaet allerede har ændret sig, og vil ændre sig yderligere i fremtiden, så tegner der sig et billede for dansk landbrug, der ikke er lige så negativt som i mange andre dele af Europa og verden.

”Den globale middel temperatur er i løbet af de seneste 50 år steget med 0,8 grader, i Danmark har temperaturstigningen været 1,8 gader. Temperaturen stiger for nuværende med ca. 0,5 grader per årti. For os i Danmark betyder det mildere vintre med mindre snedække og færre situationer med meget lave temperaturer,” forklarer professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi.

Klimaforandringerne i Danmark betyder længere vækstsæsoner, indenfor de seneste 50 år er vækstsæsonen øget med 18 dage. Med de mildere vintre og længere vækstsæson kommer også en større mængde nedbør, forklarer Jørgen E. Olesen.

”Regn får vi mere af, dog ikke flere regnvejrsdage. Antallet af solskinstimer har også været støt stigende, og vi har set de største stigninger i temperatur om vinteren, og det samme forventer vi også fremadrettet.”

I modsætning til f.eks. de sydlige lande i EU og mange udviklingslande, der vil blive ramt af store temperaturstigninger og tørke, så kan dansk landbrug se ind i en fremtid med en vækstsæson, der stiger med 6,5 dage pr. årti og måske endda mulighed for at dyrke nye afgrøder eller måske endda høste to gange på en sæson, ikke mindst for grønsager.

Ukrudt, skadedyr, sygdomme og oversvømmelse vil give større problemer i fremtiden

Generelt vil mange afgrøders produktivitet blive øget i Danmark på grund af den længere vækstsæson, men med den højere temperatur kommer også nye sygdomme og skadedyr.

”Sammenhængen mellem klima og forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr er komplekst. Det må forventes at smittepotentialet af f.eks. gulrust og kartoffelskimmel vil øges, ligesom skadedyr som f.eks. bladlus vil kunne trives bedre pga. mildere efterår og vintre,” forklarer seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi.

Forædling af mere modstandsdygtige og genetisk diverse sorter kan være en løsning, ligesom man ifølge forskerne vil kunne anvende forskellige dyrkningstekniske tiltag for at imødekomme klimabetingede ændringer i ukrudt-, sygdom- og skadedyrsbilledet.

Øget dræning og vanding nævnes som mulige tiltag overfor de større problemer der vil komme med især oversvømmelse og våde jorde om foråret samt tørke om sommeren. Ligeledes anses conservation agriculture og økologisk landbrug i nogen udstrækning for at være mere robust i forbindelse med f.eks. tørke.

Mindre organisk stof i jorden

En stigende temperatur er dårlige nyheder for jordens kvalitet på lang sigt. Mineraliseringen af organisk materiale fremmes, og et lavere indhold af organisk stof i jorden vil påvirke dyrkningen negativt.

”Et lavere indhold at organisk stof i jorden kan dog modvirkes af en øget planteproduktion med f.eks. flerårige afgrøder og flere efterafgrøder, der vil tilføre kulstof til jorden,” forklarer professor Lars J. Munkholm.

Når dyrkningssystemet tilpasses f.eks. med flere flerårige afgrøder, vil det ikke kun have en positiv påvirkning på jordens kvalitet, det vil også have en positiv indvirkning på jordbundens fauna.

Forebyggelse af husdyrs varmestress og øget insekttryk

Moderne husdyr har en høj følsomhed overfor varmestress, og derfor forventer forskerne, at dyrene vil blive påvirket negativt af de stigende temperaturer og ikke mindst et øget antal hedebølger.

”Det gælder både dyr på stald og udegående dyr. Varmere temperaturer påvirker både dyrenes velfærd, sundhed og en række produktionsparametre,” fortæller professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

Dertil kommer et øget antal af insekter, ligesom flere arter vil komme til, når temperaturen stiger. Det giver anledning til større udbredelse af insektoverførte sygdomme.

”Generelt er der fare for, at staldklimaet forringes, fordi det bliver sværere at holde temperaturen nede og inden for arternes tolerance. Det kan forringe dyrvelfærd, foderudnyttelse og forringet tilvækst og produktion,” fortæller Jan Tind Sørensen.

Løsninger som klimazoner og overbrusninger kan være løsninger i staldsystemer med køer og grise, mens skygge fra træer eller skovlandbrug kan være fremtiden for husdyr, der går ude. Ifølge Jan Tind Sørensen påvirkes foderproduktionen også af klimaændringerne.

”Husdyrproduktionen er dybt afhængig af en konstant foderforsyning af høj kvalitet. I fremtidens klima er der dog stor risiko, særligt for udegående dyr, at foderforsyningen forringes af f.eks. tørkeperioder.”

Der er muligt at tilpasse sig ændringerne i klimaet med fornyede tekniske staldløsninger, der kan holde temperaturen i staldene nede, ligesom systemer med skovlandbrug kan være vejen frem for udegående husdyr. Derudover vil genetisk selektion i avlen på langt sigt spille en væsentlig rolle, således at fremtidens husdyr bliver mere klimarobuste.

Der er behov for tilpasning til klimaændringer

Selvom landbrugssektoren i Sydeuropa og andre steder i verden bliver langt mere udfordret af klimaændringerne end Danmark, så kræver det alligevel tilpasninger herhjemme. Derudover skal landbruget opfylde en række bæredygtighedsmål, hvilket ifølge forskerne også er en stor udfordring, som kommer oveni tilpasningerne til klimaændringerne.

”Behovet for fødevarer og bioenergi er stigende på globalt plan. Det er bl.a. på grund af det stigende befolkningstal. Det kommer samtidig med at landbruget skal bidrage til en lang række miljøpolitiske målsætninger, der inkluderer at formindske udledning af drivhusgasser og næringsstoffer, mindske brug af pesticider og biodiversitet. Vi har her givet vores bud på mulige tilpasningsstrategier, der kan hjælpe landbruget ikke blot af blive mere robust og klimatilpasset, men også med at tage højde for de opstillede bæredygtighedsmål,” siger Mathias Neumann Andersen.

I rapporten ”Vidensyntese om klimatilpasning og landbrug” kan du læse meget mere om mulige klimaændringer og ikke mindst, hvordan de vil påvirke mange forskellige dele af landbruget. Du kan læse om de tilpasningsmuligheder og -teknologier, der kan være med til at sikre en fortsat høj produktion i dansk landbrug.