Aarhus Universitets segl

Støtte til tre nye projekter om dyrevelfærd

Tre forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har fået støtte fra ViD til projekter, som sætter fokus på dyrevelfærden hos henholdsvis rideheste og malkekvæg samt uddannelsespraktikkens betydning for landbrugselevers syn på dyrevelfærd.

Nyt bogprojekt skal bygge bro mellem videnskabelige forskningsresultater og den praktiske træning af heste. Foto: Colourbox.
Nyt projekt sætter fokus på velfærdsproblemer, risikofaktorer samt tiltag til forbedringer hos malkekøerne. Foto: Anders Trærup, AU

Det drejer sig om velfærd hos ridehestene; velfærd hos de danske malkekøer samt om praktiktidens betydning for elevers opfattelse af dyrevelfærd, når tre nye forskningsprojekter ved Aarhus Universitet igangsættes. Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har bevilget penge til de tre projekter, hvis projektledere alle er forskere fra Institut for Husdyrvidenskab.

Hestevelfærd og træning

Lektor Janne Winther Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab, skal i samarbejde med Dr. Uta König von Borstel, Göttingen Universitet, Tyskland udgive en international, videnskabelig bog om hestevelfærd og træningsprincipper. Bogen bliver en opdateret og opkvalificeret udgave af viden samlet i bogen ’Equitation Science’, som for første gang blev udgivet i 2010 med stor succes af to anerkendte forskere fra Australien inden for træning af heste.    

Et hovedformål med bogen er at bygge bro mellem videnskabelige forskningsresultater og praktisk hestetræning.

- På baggrund af en meget følelsesbetonet samfundsdebat om hestevelfærd i forbindelse med træning er der behov for mere basal viden og dokumentation, som kan føre til en kvalificeret debat og stillingtagen til ridehestes belastning ved forskellige træningsmetoder, siger Janne Winther Christensen.

Bogprojektet vil bidrage med ny viden relateret til hestevelfærd, og kan være en vigtig kilde til information for både ryttere og trænere. Desuden kan bogens indhold anvendes som baggrundsmateriale, når danske myndigheder eventuelt skal vurdere konsekvenser af forskellige træningsmetoder på sportshestes velfærd. Det forventes, at den reviderede udgave af bogen oversættes til dansk i 2017.

Velfærdsforbedringer i danske malkekvægsbesætninger

Seniorrådgiver Anne Braad Kudahl, Institut for Husdyrvidenskab, leder et projekt, som skal bidrage til velfærdsforbedringer i danske malkekvægsbesætninger. Målet er at identificere de væsentligste velfærdsproblemer hos malkekøerne, hvilke risikofaktorer, der er forbundet hermed, samt ”cost-benefit” af de mulige tiltag til forbedring af velfærden. 

- Der har kun i begrænset omfang været fokus på risikofaktorer i det hidtidige arbejde med at vurdere dyrevelfærd på besætningsniveau. I dette projekt vil vi derfor udpege og rangordne risikofaktorer, som er forbundet med overordnede og udvalgte velfærdsproblemer - på baggrund af velfærdsvurderinger i 60 malkekvægsbesætninger, fortæller Anne B. Kudahl.

De mest effektive og relevante tiltag for at løse velfærdsproblemerne vil blive udpeget og det skal vurderes, i hvilket omfang tiltagene reducerer velfærdsproblemerne, og ikke mindst hvilke økonomiske gevinster der kan forventes ved det. Både management- og systemændringer, herunder stald og inventar-investeringer, vil blive inkluderet i beregningerne.

Praktikkens betydning for elevernes forståelse af dyrevelfærd

Som en opfølgning på forskningsprojektet om dyrevelfærd på landbrugsskolerne vil postdoc Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab, nu se på praktikværternes rolle i forhold til landbrugselevernes opfattelse af dyrevelfærd. Her er der tale om et mindre projekt, med deltagelse af et begrænset antal praktikværter.

Projektet vil bidrage til en forståelse af, hvilken rolle praktikopholdet spiller for landbrugsskoleelevers syn af dyrevelfærd. Fokus lægges på praktikværternes opfattelse af dyrevelfærd og hvordan dyrevelfærd indgår i læringen under praktikken samt i mindre grad på elevernes erfaring med dette.

Tidligere forskning og undersøgelser har vist, at elever på skoler, der udbyder landmandsuddannelsen, vægter den læring, de modtager i praktiktiden, højt - ofte højere end den læring de modtager på skolen. Undersøgelser viser også, at landmænd (og landbrugsskoleelever) vægter et dyrevelfærdssyn, som har fokus på produktion/sundhed.

Om dette skyldes praktiktidens fokus; skolens undervisning eller begge dele er uvist. "Vi mangler viden om sammenhængen mellem elevernes forståelse af dyrevelfærd og hvad de lærer i praktikken. Hvad betydning har det sociale samspil mellem praktikvært, elev, ansatte for elevens læring om dyrevelfærd – og hvordan ser praktikværterne på betydningen af at undervise eleven i dyrevelfærd?", fortæller Inger Anneberg.

Undersøgelsen bygger videre på et forskningsprojekt fra 2015 hvor der blev set på landbrugsskoleelevers forståelse af dyrevelfærd og kommunikation om dyrevelfærd på skolerne.


Om Videncenter for Dyrevelfærd

Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har til formål a??t bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark og igangsætter hvert år et antal projekter på dyrevelfærdsområdet. ViD er baseret på et tæt samarbe??jde mellem Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet.



Flere oplysninger

 

Alle ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet