Fodring med fermenteret vådfoder til grise vinder mere og mere indpas i landbruget. Det skyldes i høj grad, at fodringsformen ser ud til at gavne grisenes sundhed og helbred. Men der er brug for endnu mere viden på området, konkluderer de to AU-forskere Nuria Canibe og Bent Borg Jensen i en forskningsartikel, hvor de har samlet forskningen inden for vådfodring.

-          Fermentering kan være en metode til at forbedre næringsværdi af foderingredienser, men man skal vide, hvad den rigtige strategi er. Mere viden er nødvendig, siger seniorforsker Nuria Canibe.

I artiklen fokuserer forskerne på to aspekter af fermenteret vådfoder. Først og fremmest ser de på de mikrobielle og ernæringsmæssige karakteristika af vådfoder ved fermentering og strategier til at forbedre dem, og derudover ser de på betydningen af fodring med fermenteret vådfoder for tarmsygdomme i grise.

God styring af processen er vigtig

Fermentering af vådfoder kræver god planlægning og styring af processen for at opnå foder af en god mikrobiel og ernæringsmæssig kvalitet. Utilstrækkelig styring kan resultere i dårligt foder med negative følger for grisenes helbred og evne til at vokse. Viden om processen under fermentering er således vital for at få det optimale udbytte ud af vådfodring.

-          Når man bruger fermenteret vådfoder, skal man vide, hvad man har med at gøre, fordi det drejer sig om et ’dynamisk system’, hvor både gode og skadelige bakterier i princippet kan vokse, siger Nuria Canibe.

Hvis fermenteringsprocessen planlægges og styres på den rigtige måde, er der meget, der tyder på, at fermenteret vådfoder bidrager til flere sunde og raske grise uden brug af antibiotika.

-          Fermenteret vådfoder ser ud til at være en fodringsstrategi, der gavner mave-tarm-sundhed hos grise. Foderet reducerer flere sygdomsfremkaldende og zoonotiske bakterier i tarmene som for eksempel coliforme bakterier og salmonella, og de få publicerede studier af fermenteret vådfoders effekt på svinesygdomme som porcin proliferativ enteropati og svinedysenteri indikerer også en reduktion af tilfældene af disse sygdomme hos grise fodret med fermenteret vådfoder, siger Nuria Canibe.

Interessen for vådfoder har været stigende de seneste år af flere grunde. Først og fremmest er der et politisk ønske om at sænke brugen af anitibiotika i svineproduktion, og her er vådfodring et godt alternativ. Samtidig er der et ønske om at øge produktionen af vedvarende biobrændsel, hvilket medfører øgede mængder af flydende biprodukter, som kan bruges som vådfoder. Sidst men ikke mindst gør de svingende priser på foder vådfoder interessant, da der her er mulighed for at bruge billige flydende ingredienser.

Artiklen “Fermented liquid feed – Microbial and nutritional aspects and impact on enteric diseases in pigs” kan downloades her eller ved at søge i Animal Feed Science and Technology, Volume 173, Issues 1-2, 20. april 2012, s. 17-40

.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Nuria Canibe, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8058, e-mail: nuria.canibe@agrsci.dk.