Forskere fra Aarhus Universitet er kommet stort set hele vejen rundt om minken i et nyligt afsluttet projekt, der har undersøgt diverse aspekter af minkproduktion. Projektets formål var at afdække mulighederne for en række kombinationer af avl og fodring af mink i perioden fra september til februar med henblik på at optimere dyrenes reproduktion og velfærd.

- De kombinationer vi valgte udnytter den nyeste viden om adfærd, genetik og fodring samtidig med, at de tager hensyn til gældende lovgivning om hold af mink, forklarer seniorforsker Steen H. Møller fra Aarhus Universitet.

Resultater fra projektet bliver præsenteret på den årlige temadag om pelsdyr 18. september 2012 på AU Foulum.

Ikke fedt at være fed
Det aspekt, som Steen H. Møller undersøgte, var, om restriktiv fodring af de potentielle avlsdyr kunne styres via en tomgangstid på seks timer. Tomgangstiden er den periode, hvor minkene ikke har adgang til foder.

I minkproduktionen bliver hvalpene fodret for at blive store, inden de pelses om efteråret, så de kan producere lange minkskind. Til gengæld er det uønsket, at avlsdyrene er fede. Minkavleren vil derfor have stor fordel af allerede midt på sommeren at kunne skelne mellem de dyr skal fortsætte som avlsdyr og dyr der skal pelses.

Det vil give mulighed for at anvende et særligt fordringsregime til potentielle avlsdyr i vækstperioden og mindske behovet for at slanke de trivelige hvalpe, der er udvalgt til avl, inden parringstiden sætter ind i februar-marts

Udfordringen er at finde en fornuftig og praktisk måde at udvælge avlsdyr på og derefter fodre disse så de ikke ophober for meget fedtvæv som de alligevel skal af med igen.

Tomgangstid ikke et styringsværktøj
Undersøgelsen viste, at øgning af tomgangstiden ikke så let so forventet kan bruges som værktøj til at styre den restriktive fodring. Den øgede tomgangstid bevirkede, at minkhvalpene i stedet åd deres foder hurtigere. Der ser dog ud til at være en øvre grænse for hvor hurtigt mink kan æde og når foderoptagelsen generelt falder om efteråret skal tomgangstiden tilsvarende øges til ni timer eller mere for at virke.

En så lang tomgangstid er uhensigtsmæssig på flere måder. Dels er det svært at indpasse i en almindelig arbejdsdag, dels var der især hannerne der ikke blev så fede, mens der var mindre effekt på tæverne. Desuden var der begyndende tegn på gentagen, uønsket adfærd – det vil sige stereotypi – som tegn på, at minkene ikke følte, at de var mætte.

Man kan høre mere om undersøgelsen på den årlige temadag om mink 18. september 2012 på AU Foulum. Her vil der blive præsenteret resultater fra en række forskningsaktiviteter i fodring, avl, management, adfærd og velfærd hos mink Læs mere om temadagen her.

Projektet var finansieret med midler fra Kopenhagen Fur/Pelsdyrafgiftsfonden og Fødevareministeriet.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Steen H. Møller, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7926, email: SteenH.Moller@agrci.dk