Aarhus Universitets segl

Alternative strategier til forebyggelse af fravænningsdiarré hos smågrise

Efter juni 2022 er det slut med at bruge medicinske niveauer af zinkoxid til smågrise de to første uger efter fravænning fra soen. Dette giver udfordringer i forhold til at undgå fravænningsdiarré hos smågrisene. Forskere på Aarhus Universitet har derfor udarbejdet et litteratur-review over strategier med potentiale til at erstatte medicinsk zink.

Pattegrise dier hos soen. Foto: Anders Trærup.
Forskere på Aarhus Universitet har udarbejdet et litteratur-review over strategier med potentiale til at erstatte medicinsk zink. Foto: Anders Trærup, AU.

I juni 2017 besluttede Europa-Kommissionen, at det med virkning fra juni 2022 ikke længere skal være tilladt at anvende zinkoxid (ZnO) som oralt veterinært lægemiddel til fødevareproducerende dyr. Årsagen er, at både antibiotika og medicinsk ZnO kan have skadelig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet. Brugen af ZnO kan bidrage til udviklingen af antimikrobiel resistens (AMR) blandt bakterier og til en øget koncentration af zink i de områder, hvor der udbringes gødning.

Fravænningsdiarré (post-weaning diarrhea, PWD) i svineproduktion giver produktionstab og risiko for højere dødelighed. PWD betragtes som én af de lidelser, der i størst omfang bidrager til brugen af antibiotika og medicinske niveauer af zinkoxid (ZnO) i svineproduktionen.

Søgen efter strategier til forebyggelse

Det forestående forbud mod brug af ZnO har resulteret i en intensiv søgen efter fodrings- og managementstrategier, der kan bidrage til at forebygge PWD uden brug af medicinske niveauer af ZnO. Målet er at undgå en stigning i brugen af antibiotika efter juni 2022, samtidig med, at dyrenes sundhed og velfærd bevares. I denne søgen er et stort antal strategier blevet testet og foreslået. Forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet et review, som giver et overblik over de væsentligste undersøgelser, der er gennemført på området og resultatet af disse.

Positive tendenser i en lang række undersøgelser

”I dette review fokuserer vi på de vigtigste strategier, der er undersøgt i længere tid samt nogle, som er nyere, men som ser ud til at have lovende perspektiver”, fortæller seniorforsker Nuria Canibe, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Mange af undersøgelserne viser positive effekter, men resultaterne er sjældent konsistente (se tabel), ifølge Nuria Canibe. ”Samtidigt er det vigtigt, at vi er opmærksomme på at der kan være bias i de publicerede undersøgelser. Det vil sige tendensen til i højere grad at offentliggøre positive end negative resultater; specielt når man forsøger at drage konklusioner om effektiviteten af strategier, tilsætningsstoffer, mm.”, uddyber hun.

Tabel: Oversigt over undersøgelser og strategier, med lovende tendenser som alternative midler til at undgå fravænningsdiarré (post-weaning diarrhea, PWD).

Reduktion af råprotein og brug af organiske syrer
 

Nogle af de strategier, som forskerne anser for at have en positiv effekt, er reduktion af råprotein i foderet og tilsætning af organiske syrer. Disse strategier er derfor anbefalelsesværdige. Men fordi de anvendes i dag i en situation, hvor der stadig indgår medicinsk ZnO i foderet, er det uklart, hvad deres effekt bliver, når medicinsk ZnO ikke længere anvendes i svineproduktionen. De forventes at være gavnlige, men størrelsen af deres effekt kan muligvis variere i forhold til i dag.

Probiotika

En række probiotika er blevet testet til forebyggelse og kontrol af PWD med positive resultater. Dog har de observerede effekter ofte været marginale og ikke konsistente på tværs af studier, hvilket gør det vanskeligt at drage generelle konklusioner i forhold til brugen af probiotika som erstatning for antibiotika. Probiotika bør betragtes som sundhedsfremmende og stabilisatorer af tarmmikrobiotaen snarere end antimikrobielle terapeutiske midler. Det kan derfor være nødvendigt at kombinere dem med andre fodrings- og/eller managementstrategier med en mere holistisk tilgang for effektivt at kunne forebygge PWD.

Præbiotika

Selvom litteraturen indikerer gavnlige effekter af præbiotika på parametre, der betragtes som indikatorer for forbedret tarmsundhed, er data om deres indvirkning på PWD sparsomme og derfor vanskelige at konkludere på.

Tanniner og æteriske olier

Blandt antimikrobielle plantematerialer ser tanniner ud til at være lovende. Aspekter, der dog skal overvejes, er bitter smag og deres eventuelle aktivitet som antinutritionelle komponenter, hvilke bør tages i betragtning ved fastlæggelse af tilsætningsniveauer.

Æteriske olier har også vist potentiale til at reducere udviklingen af PWD hos smågrise. En stor udfordring er dog, at mange af de publicerede undersøgelser blander flere forskellige æteriske olier og inkluderer organiske syrer (især benzoesyre), hvilket vanskeliggør evalueringen af de æteriske olier i sig selv. Anvendelse af blandinger af forskellige planteprodukter/-materiale kan dog være en måde at reducere koncentrationen af de individuelle stoffer på og dermed undgå dosisafhængige negative effekter, samt potentielt opnå positive synergetiske effekter.

Makroalge-polysaccharider
 

Tilsætning af polysakkarider fra makroalger, såsom fucosidan og især laminarin, har et lovende potentiale til at reducere forekomsten af PWD hos smågrise. Effekten af polysakkeriderne går dog tabt, når de bruges i kombination, ligesom brug af intakte makroalger har været mindre vellykket; dette tyder på potentielle antagonistiske (dvs. hæmmende) virkninger mellem forskellige komponenter fra makroalger. Polysakkarider fra den grønne tang Enteromorpha har vist et lovende potentiale, men kræver yderligere undersøgelser for at bekræfte de første fund om forbedret tarmsundhed i perioden efter fravænning.

Fiberkilder
 

Moderate niveauer af uopløselige fiberkilder, fortrinsvis med grov partikelstørrelse, kan have positive effekter, der fremmer tarmsundheden i de første to uger efter fravænning. Når grisene er begyndt at spise foder i relativt store mængder, kan højere niveauer af opløselige og fermenterbare fiberkilder gradvist inkluderes og reducere risikoen for PWD.

Antimikrobielle peptider

Litteraturen viser generelt lovende effekter på PWD ved tilsætning af forskellige typer antimikrobielle peptider (AMP). Udfordringer som lav specificitet, høje produktionsomkostninger, potentiel toksicitet for dyreceller og mangel på en robust retningslinje for rationelt design skal dog tages i betragtning.

Aminosyrer

Undersøgelser tyder på positive effekter på tarmen ved øget tildeling af threonin i den stressende periode omkring fravænning. Det er derfor muligt, at øget tildeling af threonin kan bidrage til at forebygge PWD, selvom der mangler undersøgelser designet til at se direkte på dette. Ekstra tilsætning af tryptofan i forhold til næringsbehovet kan også bidrage til at forhindre PWD gennem stimulering af foderoptagelse og reduceret modtagelighed for inflammation.

Fedtsyrer og mælkesyre

Kortkædede fedtsyrer (short-chain fatty acids, SCFA) og mælkesyre, alene eller som blandinger, tilsættes i vid udstrækning til smågrisefoder og anses for at være et værktøj til at reducere risikoen for PWD. Langkædede fedtsyrer (LCFA) og meget-langkædede fedtsyrer (VLCFA) er lovende med hensyn til at påvirke mekanismer af betydning for bekæmpelse af infektiøs diarré.

Resultater af nyere undersøgelser har vist, at blandinger af kortkædede fedtsyrer (SCFA) og mellemkædede fedtsyrer (MCFA) også har potentielle gavnlige effekter. Men, der er mange mulige kombinationer og former af fedtsyrer, hvilket kræver yderligere undersøgelser for at vurdere effektiviteten af disse.

Mælkeerstatninger/
mælkekomponenter

 

Tilskud med mælkeerstatninger/mælkekomponenter til pattegrise viser positive effekter på parametre, der definerer tarmsundhed og tarmimmunitet, hvilket forventes at udmønte sig i lavere risiko for PWD. Derfor kan denne strategi anbefales. De færreste forsøg har dog undersøgt virkningen af disse produkter specifikt på forebyggelse af PWD. Undersøgelser, der er specielt designet til at måle denne parameter og med forskellig kuldsammensætning, fx antallet af smågrise og deres tilstand, er derfor nødvendige for at konkludere på deres effektivitet i forhold til forebyggelsen af PWD hos smågrise.

Foderindtag før fravænning
 

Det bør tilstræbes at øge foderindtaget hos smågrise før fravænning. Kun få studier har dog undersøgt effekten af fodring inden fravænning på PWD og, de publicerede data er ikke konsistente, ligesom det optimale foderindtag er ikke klargjort. Men, fordi der generelt er enighed om, at en periode med anoreksi eller meget lavt foderindtag efter fravænning øger risikoen for PWD, bør indsatsen for at øge pattegrisenes foderindtag før fravænning fortsættes; det angår såvel øget foderindtag per gris som antal grise med øget foderindtag.

Vacciner
 

Nogle typer vacciner har vist sig effektive til brug som levende oral vaccine i tilfælde af PWD.

Orale og intranasale subunit-vacciner til grise virker lovende, da de er rettet mod tarmslimhinden og derved skulle have potentialet til at inducere et effektivt slimhindeimmunrespons. Der er dog behov for yderligere forskning for at vurdere deres mulige anvendelse i praksis.

Fagterapi
 

Brugen af fagterapi (tilskud af bakteriofager, dvs. en bestemt type virus, der inficerer og dræber bakterier i foder og mavetarmkanal) til at forebygge og kontrollere PWD ser lovende ud. Undersøgelser er dog hovedsageligt blevet gennemført under meget kontrollerede forhold, hvor man undersøger effekten af specifikke bakteriofager på en specifikt udvalgt bakterie. Den høje værtsspecificitet af fager er i øjeblikket en af de største udfordringer i forhold til at anvende fagterapi i praksis, hvor bakteriestammer, der forårsager sygdom, varierer mellem udbrud. Mere forskning om fagterapi i svineproduktion er derfor nødvendig.  

Hvor langt er vi?

Ifølge forskerne, er det ikke muligt at rangere strategierne beskrevet i dette review. Til gengæld ser der ud til at være enighed om, at forskellige tiltag skal tages i brug på samme tid og skræddersyes til det konkrete produktionssted. ”Men, det at designe en specifikke strategi til den konkrete produktion/besætning er en udfordring, fordi der vil være behov for en meget mere detaljeret viden om de patogener, der er til stede på det specifikke tidspunkt, samt mere detaljeret information om dyrene”, forklarer Nuria Canibe.

Nye produktionssystemer og -teknologier i fremtidens svineproduktion kan ligeledes påvirke resultatet af de anvendte strategier, og også give nye muligheder. ”Måske kan udviklingen hen imod færre og større produktionsenheder gøre det mere gennemførligt at indhente de nødvendige oplysninger fra den enkelte enhed. Dette vil kunne give muligheder for at stille en diagnose og designe en målrettet strategi, hvilket øger chancen for at opnå de ønskede, gavnlige resultater”, slutter Nuria Canibe.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID nr. 21-H5-02 i ”Ydelsesaftale Husdyrproduktion 2021-2024”.

Samarbejde

Ingen eksterne samarbejdspartnere.

Fagfællebedømmelse

Hele rapporten er fagfællebedømt af Helle Nygaard Lærke, som er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet samt Aalborg Universitet.

Mere information

Læs det fulde danske sammendrag til rapporten ”Review on preventive measures to reduce post-weaning diarrhoea in piglets”

Kontakt

Seniorforsker Nuria Canibe, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: Nuria.Canibe@anis.au.dk